Corona-restriktioner var igen i år årsagen til, at vi ikke lavede de store folkelige events under udsætningen af de små ørreder. Det kunne være hyggeligt, men vi må vente med dette festlige indslag til næste år, når der forhåbentlig igen er mulighed for den slags. Her udsættes 16.500 stk. ørredsmolt i Landkanalen i Odsherred Kommune.
Traditionen tro var himlen blå, der var højt til loftet og fuglene sang i vilden sky, da Linda Bollerup og jeg i sidste weekend satte ørredsmolt ud i Nordsjælland, Isefjorden og Odsherred i samarbejde med de lokale foreninger ”på ruten”. Igen i år uden det store event, idet Corona-restriktionerne stadig ligger som en tung dyne over det ganske land, og selvom vi nu må være flere sammen i det fri, ville det ikke være forsvarligt at mødes i større forsamlinger, når det kan vente til næste år.
Ørrederne derimod, de stod som sild i en tønde, da de dukkede op i tankvognen – as usual – med Linda som smuk kølerfigur og Brian bag rattet. De små ”sølvfisk” havde Linda og Co. endnu engang passet godt på siden de blev lagt ind som øjenæg i klækkeriet på Fyn ved Elsesminde, der nu hedder FGU Fyn.
Ørrederne er nu nået en størrelse, hvor de må klare sig selv i livet, og netop leve det ørred-liv, de er bedst til. Fiskene er afkom af moderfisk fanget ved hjælp af elektrofiskeri i efteråret 2019. De fisk, der blev sat ud i Nordsjælland, er efterkommere af moderfisk fanget i Esrum Å, og de fisk, der blev sat ud i Isefjorden og Odsherred er efterkommere af fisk fra Tuse Å og Elverdamsåen.
Jeg har såmænd selv fanget nogle af moderfiskene, -nemlig nogle af dem fra Tuse Å, og dem fra Elverdamsåen. Jeg husker, det var fine fisk, og derfor har jeg også stor tiltro til de fisk, Linda bragte med fra Fyn, hvor de har gået i opdrætsanlægget i over et år. Det er fisk med lokalt tilpassede gener, der sættes ud i de områder, hvor deres forældre har vist sig at kunne klare et helt ørredliv fra æg, yngel, til smolt og sidenhen gydemodne havørreder på gydevandring til de vandløb, hvor de havde tænkt sig at gyde.
26.000 stk. Tuse Å-smolt skal nu leve det frie liv i bunden af Isefjorden. Takket være de frivillige kræfter, der hvert år fanger moderfisk i Tuse Å, er det muligt at udsætte lokalt tilpassede fisk med netop de gener, der er så vigtige for overlevelse i de lokale miljøer.
Vi begyndte udsætningen klokken halv syv, lørdag aften, -i skumringen for at sikre så lang tid som muligt i mørke i åen, inden den uundgåelige predation fra skarv, måger og fiskehejrer begynder ved daggry. 26.000 stk. lokalt tilpassede Tuse Å-ørredsmolt rutchede ned i det mørke vand lørdag aften. Derefter gik turen til Odsherred, hvor første stop var Landkanalen, -den sydlige af Lammefjordskanalerne. Her ventede Jan Aggerholm og Kalle Ludvigsen fra Odsherred Sportsfiskerforenings vandplejeudvalg, og vi kunne i fællesskab glæde os over, at også her gik udsætningen efter planen. Eller skulle jeg sige Fiskeplejen, for det er netop Fisketegnsmidlerne, der betaler dette gilde, denne festdag.
Jeg sagde derefter pænt farvel til Odsherredfolkene, der kørte videre nordpå for at sætte resten af de 53.400 stk. ørredsmolt ud i dette hjørne af Sjælland.
Lammefjordkanalerne får en sjat ørreder, ligeså kanalerne ved Sidinge-fjorden, samt Gærde Å og Dragskanalen, der løber til Sejerøbugten. Jan Aggerholm kunne efterfølgende berette, at alt var foregået i skønneste orden og i det skønneste vejr.
Dagen efter gik turen nordpå til Nordsjælland, hvor Linda og jeg endnu engang satte hinanden stævne. Denne aften skulle Nivå som første station, have en god portion ørreder. 21.000 stk. kunne det blive til. Ikke helt nok i forhold til udsætningsplanen, men det er jo ikke altid lige let at ramme det præcise antal. Ved Nivå mødte ikke mindre end to formænd op.
Klaus Vestergaard, formand for Nivå Sportsfiskerfiskerforening, som jeg har mødt ved adskillige lejligheder, og den anden formand, der troppede op, var såmænd formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas. Sikke en hyggelig overraskelse, og da Linda jo oveni arbejdet med ørredopdræt, også er nyvalgt medlem af DSF’s hovedbestyrrelse, så fik udsætningen hurtigt antydning af hyggelig kom-hinanden-ved-snak. Vi var derfor en kende forsinkede, da turen gik videre mod Højbro Å, hvor John Christensen ventede på os.
John er formand for Helsinge og Omegns Lystfiskerforenings vandplejeudvalg og har i en menneskealder kæmpet for ørredbestandene i denne del af landsdelen. I Højbro Å blev der sat 11.000 stk ørredsmolt ud, -også her en smule mindre end planerne. Til gengæld for mængden, var årets ørreder større end sædvanligt. Mange af ørredsmolten havde nået en størrelse omkring 25 cm, og må siges at være en ”næsten fangstklar” ørred.
I havet vokser de sig jo hurtigt større, så mon ikke, nogle af de fisk, vi satte ud, allerede til efteråret-vinter, er i nærheden af mindstemålet.
I Frederikssund måtte vi holde ind for at spise lidt aftensmad på den lokale McD. Take-away af bedste Corona-kvalitet og fortæret i min nye gamle bil.
Sidste stop på weekendens udsætnings-rute var Ejby Å, der fik tilført ikke mindre end 11.500 stk ørredsmolt. De små ørreder blev sat ud i bælg-ravende mørke klokken 22.30 sidste søndag. Et fint punktum for dette års udsætninger.
Sidste stop søndag aften, hvor klokken efterhånden havde passeret 22.00, var Ejby Å med udmunding i Isefjorden. Vi sætter nemlig ikke fisk ud i Elverdamsåen i år. Baggrunden for dette var, at der dels manglede 13.500 fisk samlet set til Isefjorden og dels, at vi i Arbejdsgruppen i Tuse Å’s Ørredsammenslutning helst vil være fri for udsætningen i Elverdamsåen efter etableringen af Tempelkrogen Nord, hvor en stor sø med tilhørende tre små øer, er et perfekt sted for skarver at tørre deres vinger og ellers gå på rov blandt de mange tusinde udsatte smolt, -i bogstaveligste forstand.
Sidste år fiskede en flok skarver på ca. 2-300 fugle i dagene efter udsætningen i Elverdamsåen og på trods af skræmmende smoltvagter, ”Corona-friluftere”, og andre naturvandringer i området, var det ikke mange smolt, der nåede ud i Tempelkrogen efter dette massive ædegilde fra skarvernes side.
I TØS vil vi derfor hellere bruge midlerne fra udsætningen i Elverdamsåen til restaureringsprojekter, som giver langt større cost-benefit end udsætningerne.
I Ejby Å blev der således sat en lille smule flere fisk ud, end udsætningsplanerne foreskriver. Naturligvis efter aftale med både Fiskerikontrollen og DTU Aqua, der administrerer fiskeplejen overalt i landet. 11.500 stk. smolt blev der sat ud i det lille vestvendte ørredvandløb i Lejre Kommune. Normalt bliver der sat 10.000 stk ud i Ejby Å, men vi kunne altså flytte 1500 fisk fra Elverdamsåen til Ejby Å, der ikke er så plaget af skarver som førstnævnte.
Det var sent, -omkring klokken 22.45, inden vi sagde farvel til hinanden, -Linda, chaufføren Brian og jeg.
Tilbage er blot at krydse fingre og tæ’er for, at de små sølvfisk klarer sig i de nye og meget vildere omgivelser. Endnu en spandfuld udsatte ørreder slutter sig nu til de mange vilde ørreder, der gudskelov i stadigt større antal vandrer naturligt ud af vores vandløb i takt med, vi forbedrer forholdene for dem i deres naturlige habitater.
Tak til Linda og Brian for et par hyggelige dage, -I er altid velkomne på ”djævleøen”.
Udpumpningsanlægget i Bregnetved Å sikrer vand i tørre perioder.
Vi har ofte undret os over, at der er en ret lille tæthed af ørredyngel i Langvad Å systemet. Det kan skyldes, at der lægges for få æg, eller at miljøforholdene er for dårlige? Derfor udførte vi sidste forår et forsøg, hvor vi udsatte ørredyngel i optimale tætheder overalt i de mange små fine åer for at efterligne en stor gydning. I efteråret el-fiskede vi så for at vurdere, hvor mange der havde overlevet, og som ville kunne bidrage med udvandrende smolt. Jeg udførte undersøgelsen for Roskilde og Lejre Kommuner i samarbejde med Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord. Se evt. omtalen af opstarten.
Flere gange så mange ½ års ørreder
Og resultaterne var faktisk overraskende gode sammenlignet med en række bestandsundersøgelser igennem årene. Det viste sig, at der nu var ½ års ørreder på 20 ud af 22 lokaliteter og også på steder, hvor vi hidtil ikke havde set ørred. Gennemsnitligt var der flere gange så mange ½ års fisk sammenlignet med tidligere undersøgelser, og tæthederne var så store, at der var opfyldelse- eller næsten opfyldelse af fiskemålet på halvdelen af stationerne. Resultaterne skal desuden ses i lyset af, at sommeren 2020 var ret tør og dermed svær for nogle af åerne, som er påvirkede af vandindvinding. I den forbindelse var det interessant, at der var stor succes med et anlæg i Bregnetved Å, som i tørre perioder pumper grundvand ud i åen som kompensation for den mangel på vand, der ellers ville være pga. vandindvinding. Opstrøms pumpeanlægget var der ingen vandføring, mens der nedstrøms var en god vandføring og masser af ½ års ørreder. Så summa summarum så tyder alt på, at de tynde bestande skyldes, at gydebestanden er for lille til at lægge tilstrækkeligt med æg.
Der var masser af yngel i Langvad Å som disse.
Stort potentiale for smolt
Jeg vurderer, at der kan blive en smoltudvandring på omkring 20 stk. pr. 100 m2 med de fundne tætheder, hvilket er et højt tal sammenholdt med data fra en lang række smoltundersøgelser, jeg har lavet igennem årene i andre vandløb. Det svarer til i alt omkring 7.400 stk. smolt hvert år fra Langvad Å systemet, hvilket placerer systemet blandt de mest produktive på Sjælland.
De store spørgsmål
Det store spørgsmål er så, om de mange smolt overlever turen igennem Kattingesøerne. Det gør de kun i meget begrænset omfang lige nu. Men der etableres et nyt naturligt afløb fra St. Kattinge Sø i år (evt. til næste år), som muliggør en større overlevelse. Jeg har i rapporten beregnet, at der skal en smoltoverlevelse til på omkring 50 % for at sikre en tilstrækkelig gydebestand og dermed æg nok. Det forudsætter, at flere forhold er på plads herunder ikke mindst, at overlevelsen i Roskilde Fjord er god, hvilket den nye fiskeribekendtgørelse forventes at bidrage til.
Skal kommunerne helt i mål er en fortsat restaurering og miljøvenlig vedligeholdelse nødvendig og det arbejde er godt i gang. Om det lykkes, vil de kommende år vise.
I efteråret 2020 lagde de frivillige ca. 150 tons skjulesten i Truelsbækken for at forbedre forholdene for både ørreder og andre af vandløbets naturlige flora og fauna.
Hvis du undrer dig over en række stenvarper, der ligger i området nord for Holbækmotorvejen ved Tempelkrogen Nord, -kan jeg udmærket forstå dig. Men der er en god forklaring.
Det er rester fra det projekt, vi udførte i november sidste år i samarbejde med Tuse Å’s Ørredsammenslutning og som vi desværre ikke blev helt færdige med. Vi fik lagt ca. 150 tons skjulesten i Truelsbækken, der er et lille, men meget fint ørredvandløb, der nu løber i et nyt forløb til Tempelkrogen via Elverdamsåen. Men vi mangler stadig knapt 100 tons sten. Når de er lagt i åen, -de sidste sten, har vi bragt Truelsbækken op på et niveau, ingen havde turde drømme om for blot et par år siden.
Da Holbæk Roklub var rundt i området på en guidet tur, var der stor begejstring ikke mindst over effekten af de mange skjulesten i bækken, der sørgede for variation med dybe render, høller og stryg.
Dengang løb den lille bæk adstadigt og lavvandet uden skjul mod Elverdamsåen. Jeg elektrofiskede projektstrækningen sidste sommer inden udlægning af sten og fandt kun en lille bestand af halvårsfisk, der næppe havde overlevet, hvis vi ikke havde restaureret en strækning på 550 meter. Der blev lagt skjulesten i alle størrelser fra 10-60 cm i diameter.
Nu skal vi tage det sidste skridt, hvilket vil give hele den 7-800 meter lange projektstrækning en god mulighed for at kunne producere et væld af ørredsmolt til glæde for ikke blot ørredbestanden i åen, men også ørredbestanden i Isefjorden, der under disse Corona-tider, er ”befisket” af tusindvis af lystfiskere.
Mange nye lystfiskere er kommet til og mange ”gamle” lystfiskere sætter til stadighed pris på Isefjordens rekreative værdier.
Projektet, som nu skal færdiggøres, er betalt af Fisketegnsmidlerne, idet Tuse Å’s Ørredsammenslutning i samarbejde med Grusbanden, konverterede midler fra udsætning af ørredsmolt til restaurering. Det giver en langt bedre cost-benefit, idet udsætningerne ikke giver nær den ”tilbagebetaling” som miljøforbedringerne gør.
Der er ikke mange skjul til ørrederne i vandløbet på de nederste strækninger. Det skal vi have lavet om på……!
Sagen er jo den, at effekten af projekterne varer ved mange år frem i tiden. Det var bl.a. én af de ting, der blev drøftet for en lille måned siden, da jeg viste området og de projekter Grusbanden i samarbejde med TØS har lavet i Tempelkrogen Nord de seneste par år.
Det var 25 medlemmer af Holbæk Roklub, der fik en guidet tur i området. Det var en pragtfuld tur i det naturskønne område, og ikke mindst kaffen og kagerne efterfølgende var værd at rose.
Én af de ting, der vækkede størst begejstring, var netop de mange skjulesten, der blev lagt ud sidste efterår, og som allerede nu, har givet Truelsbækken en variation uden lige. Der var dybe strømrender, dybe høller, hvor ørreder kan stå i skjul under stenene og der var stryg, som ilter vandet til glæde for alle de iltkrævende vandinsekter, som ørreden lever af.
Det var fantastisk at opleve.
-Og du kan selv være med til at gøre en endnu større indsats, når de sidste sten skal lægges i bækken. Det bliver helt vildt!
Jeg glæder mig i den grad til at kunne sætte flueben ved dette projekt, idet vi således har sikret God Økologisk Tilstand også i dette vandløb, der er grænsevandløb mellem Lejre og Holbæk Kommune.
Vi mødes ved Asserholmvej, hvor jeg vil bede jer om at køre forsigtigt af hensyn til Asserholm Hunde- og kattepensionat. Projektstrækningen er ca. 800 meter lang og vi mangler strækningen med de gule prikker.
Projektet, der ikke kræver mere end et par gode arbejdshandsker og vandtætte støvler, udføres i næste weekend, –den 24. april kl. 10.10.
Vi mødes ved Asserholmvej (se kort), og i den forbindelse vil jeg bede jer om at køre forsigtigt, når I skal forbi Asserholm Hunde- og Kattepension!
Vi kører derefter i samlet flok ned i området, idet der ikke normalt er tilladt at køre derned. Vi har dog fået lov af lodsejeren, hvis vi tager hensyn til den øvrige natur i området.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en mail til mig på adressen, runehylby@gmail.com, sende en sms på nummer 2536 4280 eller ved at melde dig til, via Grusbandens facebook-side, når projektet offentliggøres der.
Det er vigtigt, du melder dig til, for jeg vil naturligvis tage drikkevarer med til tørstige ganer.
Første afsnit af podcastserien ”Kvinder der fisker” blev optaget under sidste års Session på Møn.
I serien er forskellige kvinder på fisketur og oplever fiskeret fra deres perspektiv. Det gælder både den konkrete fisketur vi er med på, men også samtaler om at være kvinde i en kultur, der ellers typisk er domineret af mænd.
Selvom podcasten er produceret af to mænd (Gordon P. Henriksen og Peter Ørbæk, det samme hold som stod bag Fisketegn på Radio24syv), hører lytteren i ’Kvinder der fisker’ udeklukkende lyden og stemningen af kvinder på fisketur.
I efteråret 2020 lagde de frivillige ca. 50 tons gydegrus og knapt 15 tons skjulesten i Bregninge Å for at forbedre forholdene for både ørreder og andre af vandløbets naturlige flora og fauna.Bregninge Å har nu fået mere naturlige forhold og lyden af vandet henover gydebanker tilbage. Denne gydebanke blev lagt ud i efteråret og er blevet brugt i vinterens løb af ørreder, der lagde æg imellem stenene.
Da jeg gik ned over engen mod den strækning af Bregninge Å, vi restaurerede i efteråret 2020 i samarbejde med Kalundborg Sportsfiskerforening, var jeg ved at revne af spænding. Vi havde jo ad to omgange restaureret en halv kilometer lang strækning af Bregninge Å med udlægning af gydegrus og skjulesten, og det skulle vise sig, om Sejerøbugtens havørreder havde taget godt imod vores projekt.
Knapt 50 tons gydegrus, samt 14 tons skjulesten lagde vi ud på strækningen og udover de frivillige fra Kalundborg Sportsfiskerforening og Den sjællandske Grusbande, blev projektet udført i samarbejde med lodsejere og Kalundborg Kommune, samt i dialog med landboforeningerne og DN. Derfor var gydesæsonen imødeset med spænding.
Ville ørrederne fra Sejerøbugten tage godt imod de forbedringer, vi havde taget initiativ til?
Medlemmer af Kalundborg Sportsfiskerforening har i løbet af vinteren smugkigget og kunne berette, at der var gydende havørreder i åen, netop på den restaurerede strækning, og i sidste uge var jeg selv forbi vandløbet for at registrere, hvor mange havørreder, der har gydt i vinterens løb. Det kan man nemlig se på antallet af gydegravninger.
Jeg talte 15 sikre gydegravninger og en lille håndfuld tvivlsomme. I alt omkring 30-35 gydende havørreder har derfor været i gang på de nyanlagte gydebanker, idet der erfaringsmæssigt er dobbelt så mange havørreder som antallet af gravninger.
Det er nemlig kun hunnen, der graver i gydegruset for at lægge sine æg.
Det flotte resultat glæder i den grad de lokale folk, der brugte et par dage på at forbedre forholdene for ørrederne. Ikke mindst Tim Krarup og Peder Høpfner fra Kalundborg Sportsfiskerforening, der begge har været med lige fra den første lille tanke til udførelsen af selve projektet.
Denne store gydebanke er blevet brugt af flere havørreder under vinterens gydning. Det er værd at bemærke, at der nu er skabt variation i form af både gydegrus og skjulesten, hvilket forøger biodiversiteten i vandløbet.
Det er også de to gutter, der har sørget for den gode lodsejerkontakt, og de to Kalundborgfolk var også med, da jeg i sensommeren 2020 elektrofiskede på strækningen for at få et mål for, hvordan bestanden så ud inden udlægning af grus og sten.
Denne monitering vil jeg naturligvis gentage i den kommende sensommer, og da skulle det gerne vise sig, at vi har forbedret forholdene på strækningen således, at der kan opnås God Økologisk Tilstand. Det er jeg sikker på! Nu er der nemlig både skjul, mere iltrigt vand, og flere naturlige ørred-forhold.
Forbedringerne giver ikke kun ørrederne bedre vilkår. Sidegevinsten er en større biodiversitet, idet også insekterne, planterne og fuglene vil trives bedre på strækningen med de forbedringer, vi lagde kræfter i.
Vi stopper ikke her, vi har nemlig allerede nu planer om at restaurere endnu en strækning af åen i det kommende efterår, og vi håber i den grad, at både lodsejere og Kalundborg Kommune vil indgå i et samarbejde om yderligere forbedringer i Bregninge Å til glæde for alle omkring åen, -ikke mindst ørrederne!
