Kategorier

Bloggere

Guidede fisketure fra kutter, Frederikssund Havn i uge 31

VisitFjordlandet og Fishing Zealand tilbyder i slutningen af sommerferien fisketure fra kutter fra Frederikssund Havn i uge 31. Der er både ture for børnefamilier og for voksne. Her kan alle være med – uanset om man er rutineret lystfisker eller begynder. På alle ture vil der være lidt at spise eller drikke samt kyndig guide, der kan hjælpe begyndere med at komme i gang med fiskeriet.

Familieturene
Det gode skib M/S Hanne Berit stævner ud fra Frederikssund med kurs ud i Fjordlandet og den friske luft. Her har børnefamilier fri mulighed for at benytte kutterens grej og udstyr, mens besætning og fiskeguide fra Fishing Zealand, står søstærkt klar til at hjælpe og vejlede.

Skulle noget bide på krogen, vil fiskeguiden undervejs fortælle om hvordan I får fangsten ind sikkert, og give tips til tilberedningen derhjemme.

På turen får gæsterne også en Smag på Fjordlandet-madpakke med lokale fødevarer. Der vil være forskellige madpakker på de enkelte dage fra Ærligt, Hos Vivi, Svanholm og Chef’s Cottage & Garden Café.

Der kan købes drikkevarer ombord samt ligeledes pølser m.m.

Arrangement information: Tirsdag til lørdag kl. 10.00 – 14.00

 

 

Vinsmagning og lystfiskeri for voksne
Der er nu mulighed for at booke en uforglemmelig fisketur på M/S Hanne Berit, som stævner ud i sommeraftenen på Fjorden ved Frederikssund.

På denne aftentur guider Fishing Zealand dig til gode fiskeoplevelser. Der vil der være grej og udstyr til fri afbenyttelse.

Derudover kan du smage på vine fra Langelinie Vins egen produktion eller fra det flotte sortiment hos Falkensten Vin.

Arrangement information: tirdag og onsdag kl. 17.10 – 20.45

Inkl. vinsmagning og snacks.

 

Alle turene er fra Frederikssund Havn (ved Føtex-kajen), og alle deltagere mellem 18 og 65 år skal huske at indløse det statslige Fisketegn til turen. Fisketegnet kan købes via linket her: https://fisketegn.dk/

 

Billetter til alle fisketure fra kutter kan købes her: https://www.billet.visitfjordlandet.dk/arrangementer/?s3=&s=lystfisk

 

For yderligere information kontakt:
Certificeret Fishing Zealand fiskeguide

Bjarne Poulsen

Mail: bjarne@dinfiskeguide.dk

Telefon: 22270237

 

Udviklingschef i Destination Fjordlandet
Elaheh Peyman Granov
Mail: elaheh@visitfjordlandet.dk
Telefon: 30 60 50 93

Familiefisketur til Bavnehøj Fritidsområde i Guldborgsund Kommune

Sommerferien er som skabt til lystfiskeri. Det er nemlig både behagelig varmt at færdes ude og fiskene er ofte i godt bidehumør. Med andre ord, så er en fisketur med familien, en oplagt anledning, til at få en god og aktiv oplevelse i naturen.

Nu har du samtidig en unik mulighed for at komme med ud på en guidet fisketur til Bavnehøj Naturområde søndag d. 17.juli.

Fishing Zealand og Guldborgsund Kommune er sammen med Guldborgsund Lystfiskerforening initiativtagere til arrangementet, der sigter mod at give børn, unge og deres familier, en sund og god oplevelse med lystfiskeriet. Her under søernes overflade, lever en række forskellige fiskearter, bl.a. aborrer, karper og skaller, og det er dém, som vi skal fiske efter på denne fisketur. Foruden de fine fisk, så lever der også krebs i området og dem skal vi naturligvis også forsøge at fange denne aften.

Måske har du aldrig prøvet at fiske tidligere, men det er ingen hindring for at deltage. I tidsrummet mellem kl. 18.00 og kl. 23.00 kan du nemlig kigge forbi vores stand og låne en fiskestang. Vi medbringer alt nødvendigt fiskegrej, som skal bruges til at lokke søens fisk frem, og medlemmer fra Guldborgsund Lystfiskerforening vil hjælpe dig med at rigge grejet til, agne krogene og lande fangsten. Så selv du aldrig har prøvet at fiske tidligere, så er der oplagte muligheder for at fange din første fisk, netop denne dag. Du er naturligvis også velkommen til at medbringe dit eget fiskeudstyr og få et par tips til, hvordan du kan blive en dygtigere lystfisker.

Fisketuren er ganske gratis og åben for alle. Unge over 13 år, kan deltage på egen hånd. Selvom instruktion og udlån af grej, primært sigter mod at give nybegyndere en god fiskeoplevelse, så er arrangementet endvidere en oplagt mulighed for, at hele familien, i fællesskab, kan få en god og aktiv oplevelse i naturen. Vi håber derfor, at rigtig mange forældre eller bedsteforældre, vil tage initiativ til at invitere de yngste generationer med ud til en spændende naturoplevelse.

Mødested: Nørre Vedbyvej 13 i Nørre Alslev. Tilmelding sker ved at sende en mail til formandgslf@gmail.com

Familiefisketur til Grønlien Sø i Frederikssund

Sommerferien er som skabt til lystfiskeri. Det er nemlig både behagelig varmt at færdes ude og fiskene er ofte i godt bidehumør. Med andre ord, så er en fisketur med familien, en oplagt anledning, til at få en god og aktiv oplevelse i naturen.

Nu har du samtidig en unik mulighed, for at komme med ud på en guidet fisketur til Grønlien Sø lørdag d. 30 .juli.

Fishing Zealand og Frederikssund Kommune er initiativtagere til arrangementet, der sigter mod at give børn, unge og deres familier, en sund og god oplevelse med lystfiskeriet. Her under søens overflade, lever en række forskellige fiskearter, bl.a. aborrer, karper og skaller, og det er dém, som vi skal fiske efter på denne fisketur.

Måske har du aldrig prøvet at fiske tidligere, men det er ingen hindring for at deltage. I tidsrummet mellem kl. 10.00 og kl. 13.00 kan du nemlig kigge forbi vores stand og låne en fiskestang. Vi medbringer alt nødvendigt fiskegrej, som skal bruges til at lokke søens fisk frem, og en dygtig instruktør vil hjælpe dig med at rigge grejet til, agne krogene og lande fangsten. Så selv du aldrig har prøvet at fiske tidligere, så er der oplagte muligheder for at fange din første fisk, netop denne dag. Du er naturligvis også velkommen til at medbringe dit eget fiskeudstyr og få et par tips til, hvordan du kan blive en dygtigere lystfisker.

Fisketuren er ganske gratis og åben for alle. Unge over 13 år, kan deltage på egen hånd. Selvom instruktion og udlån af grej, primært sigter mod at give nybegyndere en god fiskeoplevelse, så er arrangementet endvidere en oplagt mulighed for, at hele familien, i fællesskab, kan få en god og aktiv oplevelse i naturen. Vi håber derfor, at rigtig mange forældre eller bedsteforældre, vil tage initiativ til at invitere de yngste generationer med ud til en spændende naturoplevelse.

Mødested: Ågade 56, 3600 Frederikssund. Tilmelding sker ved at sende en besked til tueblax@gmail.com eller 20485045

Ventilering af Skovskolen i Græse Å

Den store spulepumpe er rarest at gå med når man er to. Den giver mange liter i minuttet og kan spule godt i bund. Til gengæld skal den bruge temmelig meget vand for at fungere tilfredsstillende.

Lejlighedsvis har jeg de seneste år undervist vandløbsmedarbejdere på Skovskolen, der hører under Københavns Universitet.

Det har været både i Silkeborg og de seneste par gange i Nødebo, hvor indholdet for undervisningen, har drejet sig om Åmandskursus 3, -eller skulle jeg sige det ypperste indenfor åmandsarbejdet.

På dette kursus modtager vandløbsfolkene undervisning i giftige eller invasive planter og metoder til bekæmpelse af disse i vandløbets nære omgivelser f.eks. Bjørneklo, Rød Hestehov, Pastinak og Pileurt. Desuden undervises kursisterne i opmåling af vandløb, sikkerhed og ergonomi, samt konflikthåndtering.

Et par dage på dette Åmandkursus 3 er afsat til undervisning i mindre restaureringsprojekter, der kan forbedre de fysiske forhold i vandløb. Det er her, jeg har stået for undervisningen af Åmændene m/k.

For at deltage skal kursisterne have gennemført Åmandskursus 1 og 2. Ansvarlig er Erik T. Nielsen, og da han kontaktede mig for at stå for endnu et par dage på dette kursus for en flok åmænd m/k, gav det ikke anledning til de store overvejelser.

Det er sjovt og lærerigt også for mig at møde åmænd af kød og blod og med alle de super relevante spørgsmål, der kommer over to dage i teorilokalet og i felten.

I år blev det afholdt i begyndelsen af juni, tæt på den snarlige grødevækst og med dejligt vejr hele ugen med undervisningsstart mandag morgen.

Holdet bestod af vandløbsmedarbejdere fra alle dele af landet, -Herning, Vejle, Slagelse og sågar også to FZ-kommuner, Vordingborg og Odsherred.

Kaj Larsens miniature-pumpe er god i mindre vandløb, da den ikke bruger så meget vand og er let at håndtere af én mand.

Jeg trådte til onsdag med en ordentlig gang teori om vandløbsrestaurering, -primært etablering og ventilering af gydebanker. Derefter tog vi til Esrum Å for at lave et par bestandsanalyser ved hjælp af elektrofiskeri for at se, om den gydebanke, Grusbanden og Esrum Å-laug etablerede i 2019 stadig er produktiv og virker efter hensigten.

Jan Kuhlman Andersen fra Esrum Å-laug var lige et smut forbi, da vi dyppede elektroderne, og med hjælp fra åmændene nåede vi gudskelov to stationer, -samme to stationer, som vi elektrofiskede med et andet hold fra Skovskolen tilbage i 2020.

Tæthederne på gydebanken var knapt så gode som sidste gang. Hvad det skyldes er svært at sige. Om det er nedbøren i februar, der har tilført gydebanken mere sand og dermed mindre overlevelse i banken, eller om det skyldes noget andet, er ikke til at vide.

Den gode historie var dog, at der stadig i bagvandet af gydebanken, var en række flotte bækørreder op til 25-27 cm, og dermed 2-3 år gamle, der levede inde under brinkerne imellem nogle af de sten, vi også har lagt ud.

Det er positivt, -også set i lyset af, at der i begyndelsen af april måned, blev set en odder i Esrum Å. Denne fantastiske ”fætter”, som man jo kun kan holde af, er ikke kun charmerende og sjælden, -den er også en effektiv fisker og dyrker ikke catch ’n release.

En for mig at se, vellykket dag med høj himmel og glade smil på læben over elektrofiskeri og (I tror sikkert ikke på mig) begrænset snak i teorilokalet!

Det fineste gydegrus var tilbage efter ventilering med både greb og spulepumpe.

Torsdagen var helliget feltarbejdet når gydebankerne har det svært og ad åre ikke giver samme udbytte, som friske, velfungerende gydebanker. Vi mødtes derfor ved Græse Å i Frederikssund Kommune, hvor jeg efter aftale med dels Oliver fra Vandløbsforvaltningen og dels Kaj Larsen fra Havelse Å vandplejegruppe, ville instruere åmændene i ventilering af gydebanker således, at de igen kan producere en ordentlig stak yngel.

Kaj havde lavet en del af forarbejdet, idet han havde truffet aftale med en lodsejer, der stillede en vandløbsstrækning til rådighed. Kaj havde også taget sin lille spulepumpe med, alt imens jeg havde taget den store Honda-pumpe med, så kursisterne kunne prøve begge pumper af på rigtige gydebanker, der bestemt trængte til en kærlig hånd.

Både Kaj og jeg havde også taget stengrebe med således, at kursisterne kunne prøve denne form for ventilering og endelig (hvilket er mest effektivt), brugen af begge dele samtidig.

Lodsejeren var lige nede ved åen for at hilse på, og han var super positiv over vores tiltag og det var bestemt mit indtryk, at der på sigt kunne være mulighed for mere…..!

Efter nogle timer havde vi klaret to flotte gydebanker, og netop omfanget af sand i gydebanken og tidsforbruget med at fjerne det, er en vigtig lære, når vi taler om ventilering af gydebanker.

Det er ikke overstået på fem minutter, som man skulle tro. Til gengæld er fordelen ved denne metode, frem for at lægge nyt gydegrus i vandløbet, at det ikke kræver langsommelig sagsbehandling, høringsfase og klagefrist, men kan udføres efter aftale nærmest fra dag til dag med lodsejer og i vores tilfælde, -også kommune.

Torsdag eftermiddag efter en nærmest obligatorisk kage-dyst i rundkreds i felten, skiltes vores veje.

Åmændene kørte nordpå til Nødebo, jeg kørte sydpå til gården min, og Kaj Larsen………-ja, han blev da tilbage og skulle lige ordne det sidste til perfektion.

Med ønsket om gensyn i kommunerne, når åmændene slider og slæber med vedligeholdelsen, håber jeg at kunne bidrage lidt til forståelse og ikke mindst værdsættelse af de fantastiske vandløb, Åmændene i fremtiden skal passe på.

-Og det er jeg sikker på, de gør.

Bandeleder, Rune Hylby,

Mobil, 2536 4280,

runehylby@gmail.com,

Obligatorisk rundkreds, da vi snakkede af over et stykke wienerbrød. Glade for at have gjort noget godt for naturen, -sammen, og som jeg fik oplyst af Erik T. Nielsen, bestod alle mand m/k Åmandskursus 3.

To gange hornfisk i Frederikssund kommune

Lørdag den 21. maj og lørdag den 4. juni inviterede Frederikssund Kommune, Skibby Aktive og Fishing Zealand til fiskeri efter hornfisk i Roskilde Fjord.

Mødestedet var begge gange ved den gamle jernbanedæmning på Hornsherred siden, som er et rigtig godt sted, hvis du vil fiske uden waders.

Vi oplevede ret blandet vejr til de to arrangementer, da lørdag den 21. maj var præget af regn og overskyet vejr. Hornfisken elsker jo som bekendt solskin, så det var lidt sporadisk med fangsterne, men det lykkedes for de 12 deltagere at fange nogle hornfisk og en rigtig flot makrel.

Lørdag den 4. juni var vejret præget af sol og stille vindforhold. Arrangementet var en del af Grøn Pinse med arrangementer i hele Hornsherred  Der blev fanget flere hornfisk, og særligt nogle af de 15 deltagere var heldige at fange flere fisk.

Begge dage var den foretrukne metode bobleflåd og sild. Den 4. juni blev det dog suppleret af kastefiskeri med blik og silkekrog, som også gav fisk. Alle deltagere, som var en skøn blanding af nogle, som havde fisket tidligere og gerne ville i gang igen, samt børnefamilier, var alle glade for at modtage instruktion.

Det var dejligt at se, de mere erfarne lystfiskere hjælpe de andre deltagere, også når der efterfølgende skulle renses hornfisk.

Knæk og bræk

Keld – der var guide til begge arrangementer