Én af årets ”most wanted” begivenheder, er elektrofiskeriet efter moderfisk m/k i Elverdamsåen, der har sit udløb i bunden af Tempelkrogen.
I mange år har jeg elektrofisket netop dette vandløb for at fange de gydemodne havørreder til avlsarbejdet således, at vi i april måned, næsten halvandet år senere, har kunnet sætte i omegnen af 100.000 stk. ørredsmolt ud i mundingen af vandløb, der løber til Isefjorden.
Udsætningen er betalt af lystfiskerne selv via Fisketegnet, som administreres af DTU Aqua i Silkeborg.
Det er noget særligt, at fange de store havørreder i det lille sjællandske vandløb, der knapt nok er dyb nok til, at fiskene har vand under bugen. Men fisk, -det har vi bestemt fanget!
Enkelte år er det blevet til over hundrede havørreder på en halv dags elektrofiskeri. Så bliver det ikke bedre!
Sidste år fangede vi knapt så mange moderfisk, men skyldtes måske først og fremmest min fejlvurdering af, hvor højt op i vandløbet, fiskene var trukket op. Den fejl begår jeg ikke igen (håber jeg)! Derfor kan du være sikker på, at der er mange og store fisk i vente, når vi i næste weekend tager første (og forhåbentlig) eneste tur med elektroderne for at fange moderfisk.
Når det er sagt, hører det nemlig med til historien, at behovet for moderfisk de senere år er faldet i takt med, vores vandløb er blevet stadigt mere selvreproducerende.
Der sættes ikke længere fisk ud i Elverdamsåen, og i Tuse Å, hvor vi også er kommet i årevis med elektroderne, elektrofisker vi ikke længere for at fange moderfisk, da vi stopper udsætningerne fra 2023.
Så vidt går vi ikke i Elverdamsåen, idet vi stadig sætter lidt fisk ud i Ejby Å i Lejre Kommune, der stadig trænger til et mindre ørredboost på trods af vores restaurering sidste år. Men vi leverer stadig smolt til den nordlige del af Isefjorden, hvor Odsherred Sportsfiskerforening har sine udsætninger af ørredsmolt, hvis genetiske ophav netop stammer fra Elverdamsåen.
Men det betyder naturligvis, at vi ikke behøver fange så mange moderfisk som vi har gjort i årevis og kan derfor nøjes med omkring 8-9 liter rogn.
Du skal derfor slå til på denne tur, hvis du vil opleve og komme helt tæt på havørreder på 8-10 kg, der bliver ramt af elektroden (!!!!!). Det sker lørdag den 5. november med mødetid klokken 09.09.
Vi mødes ved P-pladsen, Ordrup Gade 1, 4060 Kr. Såby.
Hvis du har lyst til at deltage, skal du melde dig til denne begivenhed ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når turen offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler og eventuelt waders, hvis du vil med ned i vandet som ”wing-man” for enten Henrik M. Jensen, der får sit elektrofiskecertifikat i den kommende weekend, eller mig, der nærmest ikke kan huske, hvornår jeg fik min tilladelse.
Behøver jeg sige fornuftigt tøj?
Det er vigtigt, du melder dig til, da selve fiskeriet foregår på private jorde og vi vil gerne beholde det gode samarbejde med lodsejerne, der som altid er meget velkomne og i øvrigt bliver inviteret særskilt.
Ganske vidst har de lokale lystfiskere fra Kalundborg Sportsfiskerforening igennem en årrække haft kig på det lille vandløb, der munder ud i bunden af Kalundborg Fjord, og vidst har både de og jeg skrevet et projektforslag for en mindre strækning af åen.
Men det projekt, Kalundborg Kommune i sidste ende har udført for de nationale midler i forbindelse med Vandplanerne, er i en helt anden kaliber end det, vi kunne præstere.
Det er fantastisk.
Måske biolog Mark Holm fra vandløbsafdelingen har haft det samme lille fromme ønske som vi lystfiskere, da han tilbage i gymnasietiden på Kalundborg Gymnasium skrev den større skriftlige opgave om de ting, der kunne forbedre tilstanden i Kærby Å.
En kendsgerning er det i hvert fald, at Mark Holm og hans kollega Mikkel Jeppesen har ydet en kæmpe indsats for at realisere netop det vandplansprojekt, vi i fredags kunne afslutte sammen med blandt andet Mark, der havde taget en fridag fra efterårsferien og var mødt ind på arbejde.
I øvrigt sammen med datteren, Ida, der havde fået lov til at komme med far på arbejde.
Med på dagen var også direktør i Kalundborg Kommune, Michel van der Linden, der blandt andet roste det samarbejde, vi frivillige har haft med både Kalundborg Kommune og lodsejerne på projektstrækningen således, at vejen har været banet for en god dialog med landmænd og andet godtfolk, da projektet tog fart i Kalundborg Kommune.
Netop dialogen med lodsejerne er én af vores spidskompetencer, og her har ikke mindst Jens Risum og Peder Høpfner fra Kalundborgforeningen været helt oppe på beat’et for at skaffe den nødvendige forståelse og opbakning fra lodsejerne til at forbedre tilstanden i Kærby Å.
Men selve rugbrødsarbejdet har Kalundborg Kommune stået for, -også i form af de endelige aftaler med lodsejerne.
Kæmpe ros for den indsats, og som vi stod dér på broen over Kærby Å ved Ærtevangen og kunne kigge ned i vandløbet efter der var lagt gydegrus og skjulesten deri, var det ikke svært at finde superlativerne frem.
Det må vi have noget mere af, -altså projekter, hvor lodsejere, Kommune og de frivillige samarbejder om alle de gode ting, vi kan blive enige om.
Selve projektudførelsen stod Leif Kongsgaard Sørensen fra WP Værktøj/Vandpleje for.
Leif har jeg tidligere samarbejdet med i forbindelse med andre projekter, og han gør det godt. I dette tilfælde skulle der både etableres sandfang, bunden skulle udskiftes og der skulle efterfølgende udlægges skjulesten og gydegrus.
Ikke mindre end 40-50 gydebanker er det blevet til på den ca. 1 kilometer lange projektstrækning, samt udlægning af et trecifret antal tons skjulesten. På et senere tidspunkt vil der blive plantet træer på en ca. 500 meter lang strækning nedstrøms gydebankerne.
Vores opgave i fredags bestod i at lægge netop skjulestenene til rette således, at vi fik størst mulig glæde af dem. Det er nemlig stenene, der skaber den største variation i vandløbet ved at bryde det monotone snorlige vandløb.
Stenene kan sikre vandets meandrerende vej nede i profilet ved at skabe mindre strømrender.
Netop denne påvirkning er vigtig, da vandløbet ellers blot antager motorvej-status, og ikke sikrer variationen gennem forskellige dybder, bredder og hastigheder.
Tre variationer, der sikrer vandløbets potentiale.
I alt mødte et dusin frivillige op, og derfor blev vores opgave, -at rette stenene til, meget begrænset.
Leif havde taget sig af alt det rigtig tunge arbejde, og vi kunne som et hold japanske turister i indre København, nærmest spadsere projektstrækningen igennem og glæde os over resultatet.
Vel var Anders Werth, Jacob Risum og Flemming Biggas nede i vandløbet for at rette enkelte sten på plads, men det var såmænd ændringer i petitesse-størrelse. Men så var der tid til snak, grin, latter og en masse små-drillerier, deltagerne fra Kalundborg Sportsfiskerforening og Grusbanden imellem. Det skal- og var der også plads til i fredags, da Kærby Å-projektet afsluttedes.
Én ting er sikkert, og det er, at de havørreder, der står i mundingen af Kærby Å lige nu og venter på mere nedbør for at vandre op i Kærby Å for at gyde, -de vil blive mødt af et utal af gydemuligheder på de mange gydebanker i åen.
Skjulestenene vil efterfølgende give mulighed for en stor smolt-overlevelse, og dermed også flere havørreder i Fjorden, når de vandrer ud af åen i fremtiden.
Jeg talte med én af lodsejerne, da vi gik langs projektstrækningen. Hun havde aldrig set andet i Kærby Å end hundestejler, og jeg kunne derfor give hende et par gode råd til havørredsafari på hendes egen matrikel.
Skulle hun ikke selv være heldig at dukke op under gydetiden, hvor havørrederne står på de nyanlagte gydebanker, er jeg sikker på, de frivillige fra Kalundborg Sportsfiskerforening vil tage hende i hånden en dag ved lejlighed og tage hende med ned til åen for at vise hende nogle af de fisk, der i de kommende måneder vil takke for den indsats, både Kalundborg Kommune og de frivillige har ydet i forbindelse med projektet.
Da vi snakkedede af ved bilerne efter den sidste sten var lagt, blev der blandt andet snakket om flere projekter at samarbejde om og jeg skal gøre mit til, at det også vil ske.
I lørdags, -just som jeg kørte sydover efter at have forladt projektstrækningen i Hove Å i Roskilde Kommune ved Gundsømagle, modtog jeg en mail fra én af lodsejerne på strækningen. ”Det ser godt ud, det som er lavet i dag. Vil bare lige fortælle, at der er en del fiskehejrer, som er på besøg og er glade for forholdene”, lød det fra Marianne Kiærullf, der er lodsejer på den nederst del af projektstrækningen.
Det er jeg glad for, da fiskehejrer jo som bekendt spiser fisk og næppe ville bruge tid på at søge føde, hvis der ikke var noget at finde.
Selve projektet blev sparket i gang af Roskilde Kommune, idet vandløbsfolkene bad mig kigge på en strækning af Hove Å, de synes var potentielt interessant.
Det syntes jeg også, og gik derefter i gang med projektbeskrivelse, VVM-Screening og alt det andet, der hører med til et restaureringsprojekt. Dernæst dialog med lodsejere, samt samarbejde med Gundsø Fiskeklub, der sponsorerede en del af gydegruset, samt skjulesten.
Langt hovedparten af de 50 tons gydegrus og ca. 50 tons skjulesten blev dog finansieret af Roskilde Kommune, der også var sponsor for den dumper, der kørte sten og grus ned til åen på den 800 meter lange projektstrækning i torsdags.
Uden Roskilde Kommunes store hjælp, var vi på ingen måde blevet færdig med projektet i lørdags.
Allerede torsdag var der aktivitet på projektstrækningen, idet jeg havde et hold fra Skovskolen under Københavns Universitet ude for at deltage i ”Åmandskursus 3”.
Det var folk, primært fra Jylland denne gang, der skulle lære om gydebanker, skjulesten, lovgivning og meget andet indenfor vandløbsrestaurering i al almindelighed. Derfor var kursisterne på skolebænken onsdag formiddag til et slag teori, hvorefter vi kørte til Esrum Å for at elektrofiske senere på dagen.
Torsdag formiddag mødtes vi så igen, denne gang klokken 10.00, idet en del af undervisningen blev henlagt til Hove Å således, at kursisterne fra Skovskolen kunne få erfaring med etablering af gydebanker.
Det gik forrygende, og mens sten og gydegrus blev kørt ned til projektstrækningen fra Hejnstrupvej med den føromtalte dumper, som gjorde arbejdet meget lettere, kunne de 16 kursister rette gydegruset til nede i åen.
Omkring middag var vi færdige med tre gydebanker, og havde rigtig haft ”hands on” på dette projekt.
Efter frokost kørte vi, by the way, til Havelse Å, hvor Kaj Larsen og jeg stod for et indslag med spulepumpe, stengreb og ventilering af et par gydebanker, der så at sige, mere mindede om de sandkasser, børnehaver og vuggestuer har liggende på legepladser rundt omkring på Sjælland.
I to stive timer spulede vi de to gydebanker, vi havde kastet os ud i. Men trods det, var der stadig masser af sand i bankerne. Hmm!
Men i Hove Å bliver det forhåbentlig anderledes. Sand i gydebankerne er et absolut No-Go!
Torsdagens indsats fra Skovskolen blev lørdag afløst af et hold frivillige fra Grusbanden og fem foreningsfolk fra Gundsø Fiskeklub.
Vi mødtes på Hejsnstrupvej klokken 10.10, hvor også pressen stillede med to mand høj, -en journalist og en fotograf.
Mange af de frivillige var gamle kendinge, og det gør jo livet lidt lettere når mange ved, hvad der skal foregå og ved, hvordan jeg gerne vil have det.
I alt dukkede 22 frivillige op, -mænd og koner, børn og andre barnlige sjæle, for at kaste sig over projektstrækningen med en ildhu, jeg hver eneste gang glæder mig over og i øvrigt også er mega stolt af.
Marie er oprindeligt fra Jylland, men er nu bosat i København, hvor hun blandt andet er fotograf og ivrig lystfisker. Marie havde længe haft et ønske om at deltage i et af vores projekter, og i lørdags flaskede det sig således, at jeg kunne samle hende op på Roskilde Station, hvorefter vi kørte til Gundsømagle. Dagen igennem knoklede Marie med både gydegrus, skjulesten og naturligvis med kameraet over skulderen for at tage nogle af de fantastiske billeder, jeg har fået lov til at illustrere dette blogindlæg med.
Christian Lund Petersen deltog også og havde taget både sin søde kone og ditto børn med. Det er så pragtfuldt, når netop børnene deltager i vores projekter, for der er intet så lyksaligt som at se den energi og glæde, de unge poder viser, når der bliver kastet sten i vandet i fællesskab og med al respekt, bliver netop børnene forkælet med ekstra opmærksomhed af de øvrige bandemedlemmer.
Det er som om, generationer af forståelse mødes i denne cocktail af samhørighed for naturen og for fællesskabet.
Behøver jeg sige, at Jan Hornum og Henrik M. Jensen også deltog, -som altid og bidrager med godt humør, livsglæde og ikke mindst jeg, skylder dem en stor tak for tro tjeneste. Det gør jeg også overfor Theis Perit-Larsen, der lige har fået kørekort og valgte at bruge ”mors bil” til bandeprojektet.
Mange andre kunne være nævnt, -Lisbeth Klarskov, der endnu engang knoklede løs sammen med os andre, og Kim Lund Jørgensen fra ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord”, -og jeg kunne blive ved.
Pointen er, at det fællesskab, der nærmest weekend efter weekend udspiller sig i Grusbanden, når vi laver projekter sammen, skal opleves.
Det kan ikke beskrives, -og er velsagtens også derfor, vi kan mønstre 1350 medlemmer af Grusbanden i skrivende stund.
Allerede da klokken var 14.14, var vi færdige med at rette gydegrus til og lægge skjulesten i vandet.
Nu begyndte Hove Å at ændre karakter, -stenene skabte en mosaik af strømrender, og det ”nedlagte” gydegrus fik vandet til at risle over gydebankerne, præcis som vi gerne vil have det.
De mange skjulesten, fortalte nu en helt anden historie om naturgrundlaget, end da vi startede lørdag morgen. Det blev til fulde visualiseret overfor Jan Hornum og Marie Brandt, der så en halvårs-ørred pile hen over den ene gydebanke, -velsagtens af glæde over de nye muligheder for overlevelse og senere smoltificering, vi havde givet den.
Som nogle af de sidste deltagere, forlod Gundsø Fiskeklub projektstrækningen og at dømme på den livlige kammeratlige snak, der foregik imellem dem, var jeg ikke i tvivl om, at deres sponsorat på 5000.- kr var givet ualmindelig godt ud og der skal lyde en stor tak fra mig for denne fantastiske donation.
I har dels været med til at finansiere et fantastisk projekt og I har ligeledes deltaget aktivt i selve udførelsen af det!
Hvis du interesserer dig for havørrederne på Sydsjælland enten som lystfisker, naturforvalter eller som naturinteresseret i almindelighed – så er det med at sætte kryds i kalenderen den 9. november. Her inviterer Fishing Zealand til en aften, hvor vi vil fordybe os i havørrederne med fokus på seneste viden om, hvordan bestandene har det, hvordan det ser ud for fremtiden, og hvad vi kan gøre for yderligere at hjælpe bestandene med vandløbsrestaureringer og lignende tiltag.
Temaaftenen afholdes den 9. november 2022 kl. 18:30 – 22.00 på Iselingeskolen,Chr. Richardtsvej 33
4760 Vordingborg. Det foregår i ”Samlingssalen” i Fløj 1. Se kortet nederst på siden.
Aftenens program:
1. Ankomst og velkomst ved Niels Lagergaard, Fishing Zealand
Vandløbene er havørredernes vugge. Vores viden om havørredernes historie og nuværende status på Sydsjælland og øerne – hvad skal der til for at få større bestande? ved Biolog Peter W. Henriksen, Limno Consult/Fishing Zealand.
Nyt fra kommunerne om deres arbejde med ørredbestandene ved biologerne fra Næstved, Guldborgsund og Vordingborg kommuner.
Pause
Det mangeårige lokale frivillige arbejde med vandløbspleje og udsætninger ved Christian Skotte, Natur- og miljøkoordinator ved Danmarks Sportsfiskerforbund og Søren Grothe Petersen, Sydsjællands Ørredfond.
Grusbandens arbejde og resultater i de lokale vandløb ved Rune Hylby, bandeleder i Grusbanden.
Afrunding og tak for i aften.
Arrangementet er gratis, dog kræver det tilmelding på mail til tange@fishingzealand.dk. Der er plads til 100 personer – så skynd dig at melde dig til
Fishing Zealand afholdt seminar d. 29. september i Roskilde kommune. Seminaret startede langs Himmelev Bæk og senere i den gamle byrådssal, hvor politikere og grønne organisationer deltog i undersøgelse af fiskebestanden og kastede sten i vandet.
Seminariets formål var igennem praktiske observationer at illustrere, at forudsætningen for et godt lystfiskeri, og dermed muligheder for et voksende følgeerhverv, er et godt naturgrundlag med høj biodiversitet. Uden et godt naturgrundlag – ingen fisk – og uden fisk – intet lystfiskeri – og dermed ingen udvikling i følgeerhvervene.
På dagen var der mulighed for at høre og ikke mindst se, hvordan det spændende arbejde med natur og naturforbedringer langs sjællandske vandløb foregår i regi af Fishing Zealand.
Hvad bød dagen på: Dagen startede på Stændertorvet og fortsatte derfra med bus til den udvalgte vandløbsstrækning langs Himmelev Bæk.
Her fortalte Fishing Zealand, tilknyttede biologer samt fiskefaglig rådgiver Peter W. Henriksen om det store arbejde, som fortages langs de sjællandske vandløb år efter år. Her blev bl.a. fremvist el-fiskeri, der viste, hvordan ørrederne nu boltrer sig i vandløbet, efter det er blevet restaureret. Den restaurerede vandløbsstrækning byder nu på perfekte forhold for dyr og planter og bidrager til en generel øget biodiversitet i ådalen og det omkringliggende opland.
Seancen i felten sluttede med at deltagerne kunne hjælpe med at restaurere vandløbet yderligere, da der på en strækning længere nede af vandløbet skulle udlægges skjulesten. Her blev der gået til den med krum hals fra alle deltagerne, og vandløbets ørreder fik dermed en række vigtige nye gemmesteder for fremtiden.
Der blev budt på en let aftensmad i felten bestående af sandwich og øl/vand. Efterfølgende kørte selskabet tilbage til Byens Hus i Roskilde og fortsatte seminaret i den gamle byrådssal. Her var der oplæg fra Fishing Zealands projektleder Niels Lagergaard samt Fishing Zealands Grusbande ved Rune Hylby. I oplæggene blev der lagt vægt på det frivillige foreningsarbejde, som er vigtigt for at fremtidige vandløbsrestaureringer sker. Ligeledes var der fokus på de gode oplevelser og formidling for børn og unge og kommende lystfiskere i foreningslivet. Derudover blev der berettet om events og arrangementer rettet mod erfarne lystfiskere.
Seminaret efterlod de inviterede gæster med et nyt indblik i det kæmpe arbejde Fishing Zealand gør, og om den store rolle projektet spiller for foreningsliv, inddragende frivilligindsats, følgeerhverv og ikke mindst for naturen og biodiversitet.