Lodsejere, Kalundborg Kommune og jeg mødtes imellem jul og nytår 2021 for at kigge på muligheder for at restaurere en god strækning af Egemarkeløbet ved Havnsø. Møder som dette skal prioriteres for at lave netop de aftaler, der sikrer en god udførelse af vores projekter.
For snart et år siden dumpede en mail ned i min indbakke fra biolog, Mark Holm fra Kalundborg Kommune.
I mailen var vedhæftet en lille filmsekvens med en havørred, der svømmede febrilsk opstrøms i et lille vandløb, der løb ud over havstokken.Det lignede en pæn ørred omkring en halv meter.Se, nu var min nysgerrighed vakt, hvilket jeg ikke var det mindste i tvivl om, Mark vidste.
Hvor lå det lille vandløb i Kalundborg Kommune? Det viste sig at være et lille vandløb, hvis udmunding lå lige ved siden af netop den kyststrækning, hvor jeg i slutningen af 90’erne, fangede min første fluefangede havørred på kysten.
Sjovt nok husker jeg det endnu.Det var noget særligt.
Vandløbet, der var tale om, hedder Egemarkeløbet og løber ud i Sejerøbugten lidt nord for Havnsø.
Netop her vil vi etablere den ene af to store gydebanker til glæde for de kommende generationer af ørreder til et voksenliv i Sejerøbugten.
Baggrunden for Marks henvendelse var egentlig, at ikke mindre end to grundejerforeninger langs vandløbet, Havnsø Park Grundejerforening og Grundejerforeningen 3F Egemarke, havde henvendt sig til Kalundborg Kommune fordi de gerne ville gøre forholdene i vandløbet bedre, når der nu var set gydevandrende havørreder i ”deres” lille bæk, der netop løber mellem de to grundejerforeninger i sommerhuskvarteret ved Havnsø Strandvej.
Derefter kiggede jeg på regulativer, luftfoto, planer for fiskepleje, ørredkort mm. for at finde så mange oplysninger om vandløbet som muligt.
Vandløbet er rørlagt med undtagelse af den sidste kilometer, der til gengæld rummer gode muligheder for at holde en lille bestand af ørreder inden udløbet i Sejerøbugten.
Faldforholdene er fine og Kalundborg Sportsfiskerforening sætter en lille sjat ørredsmolt ud i mundingen af vandløbet, hvert år i april til glæde for de lystfiskere, der præcis som jeg selv, fisker i Sejerøbugten efter de fisk, der vandrer forbi denne kyststrækning.Mark og jeg aftalte derfor, at jeg skulle lave et udkast til en projektbeskrivelse, som vi kunne tage med til både grundejerforeninger og de øvrige lodsejere, heriblandt Claus Lohmann Poulsen, der ejer Egemarke Gods. Mark og jeg ville nemlig gerne restaurere hele den åbne strækning.
Derefter arrangerede vi et møde med alle lodsejere, inklusiv de to grundejerforeninger for at drøfte, hvad der egentlig var stemning for, når de nu havde henvendt sig til kommunen.
Begge foreninger var meget positive og ligeså var Claus, -også da vi foreslog, at der blev gravet et sandfang på Claus’ jorde.Sagen er den, at Egemarkeløbet afvander 328 ha. med ikke mindre end 26 % sand i jordbunden!
Mødet blev afholdt mellem jul og nytår sidste år, og allerede tidligt i foråret 2022, var projektbeskrivelsen klar til sagsbehandling i Kalundborg Kommune, inklusiv det sandfang, som jeg havde dimensioneret ud fra størrelsen af oplandet og mængden af sand i jordbunden.
Egemarkeløbet løber ud over strandkanten ved Havnsø Strandvej, og det var her, der blev optaget en video af en havørred omkring halvmeteren, der vandrede op over strandkanten og ind i Egemarkeløbet.
Selve vandløbet skulle restaureres med sten til skjul, gydebanker, plantning af rød-el, samt udlægning af dødt ved, som vi ville eksperimentere med. Der findes nemlig ikke en videnskabelig manual for, hvordan man lægger dødt ved i vandløb.Derfor har jeg ad flere omgange søgt hjælp hos Bjarke Dehli fra DTU Aqua, der er én af de biologer i Kongeriget, der har beskæftiget sig mest med udlægning af dødt ved.
I sensommeren blev projektet endelig godkendt, og var nu klar til udførelse.Første del af projektet var etablering af sandfanget.Det sørgede Claus for, hvilket både gav god mening, da det skulle graves på Claus’ jorde, og ligeså blev gravet, som han ville have det udfra de minimums-dimensioner, der var beskrevet. Claus er nu færdig med sandfanget, som bestemt kan tage de store mængder sand, der bliver skyllet ud i Egemarkeløbet fra oplandet.
Nu mangler vi vores del af projektet. Vi skal etablere to gydebanker med i alt 8 m³ gydegrus, samt udlægge en passende mængde sten på en delstrækning af åen, hvor det er muligt for HedeDanmark at bringe både skjulesten og gydegrus helt ned til åen.
Gydegruset bliver lagt i vandløbet eller meget tæt derved, og skjulestenene ligeså.
Landmand, Claus Lohmann Poulsen har selv gravet det store flotte sandfang på sin egen jord, og dermed sikret, at store mængder sand fra oplandet ikke længere drifter ned igennem vandløbet og tilsander både gydebanker og den øvrige hårde bund.
Det døde ved har vi truffet aftale med Kalundborg Kommune om, der stiller med en skovmand til at hjælpe os.Der er nemlig en hel masse mindre træer på dele af strækningen, ikke mindst pil og rød-el, som vi vil eksperimentere med, for at skabe så gode forhold for kommende ørredgenerationer, som muligt.Vores arbejde bliver derfor rimelig overkommeligt, og vi bør kunne blive færdig på en halv arbejdsdag.
Den sidste del af projektet ligger lidt ud i fremtiden, idet vi skal have plantet lidt rød-el langs den delstrækning, hvor vi lægger sten i vandløbet. Det bliver en ad-hoc-opgave, som vi må finde ud af, når de øvrige dele af projektet er vel udført.
Vores del af projektet udføres dels i samarbejde med grundejerforeningerne, Kalundborg Sportsfiskerforening, samt naturligvis Grusbanden.-Og det er her, du kommer ind i billedet.Vi har nemlig brug for netop din hjælp når projektet skal udføres.
Det sker i næste weekend, søndag den 20. november kl. 10.10!
Vi mødes i sommerhuskvarteret for enden af Pilebakken, 4591 Føllenslev, hvor der er fine parkeringsmuligheder.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler og i øvrigt fornuftigt tøj. Derudover må du gerne tage lidt haveredskaber med, -rive, skovl, samt arbejdshandsker mm.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet jeg vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
”Løsning” af gydegrus kan være en vigtig foranstaltning i enkelte vandløb, hvor bankerne er kittet sammen med overflader så hårde som cement. Det kan løses med stengrebe.
I enkelte vandløb rundt omkring i regionen, er vi nødt til gentagne gange at komme på besøg for at sikre passage, inden gydesæsonen begynder i november-december måned. Ellerenden i Lejre Kommune er netop ét af de vandløb, vi lægger lidt kræfter i, hvert år ved denne tid.
Det gør vi, da vandløbet har et stort potentiale som gyde- og opvækstvandløb for Isefjordens havørreder, der hvert år vandrer op i det lille, men fantastiske vandløb på østsiden af Tempelkrogen tæt ved Munkholmbroen.
Det er et privat vandløb, hvilket vil sige, der ikke ligger noget regulativ for Ellerenden, som i øvrigt ejes af Ryegård Godser. Det betyder samtidig, at Lejre Kommune ikke har andre forpligtigelser i vandløbet end at sikre, der ikke sker forringelser af miljøet, da vandløbet er underlagt §3 i naturbeskyttelsesloven. Det får som udgangspunkt lov til at passe sig selv.
Vandløbet har sit forløb igennem en stejl kløft inden det løber ud i fjorden. Det er netop her, potentialet er størst. Derfor har vi igennem årene sikret passage ved udløbet, samt et par hundrede meter opstrøms, da vi gennem mange års erfaring med Ellerenden, har kunne konstatere, at det var ét af de helt store problemer for ørredernes succes på gydebankerne i kløften, hvor faldet er 5-10 promille.
”Tøsebanden” har sørget for passage, Tuse Å’s Ørredsammenslutning har sørget for passage og det har medlemmer af Grusbanden også i de foregående 5-6 år.
Det har været nødvendigt for at havørrederne overhovedet har kunne vandre opstrøms i vandløbet til gydebankerne. Vi har dog også kunne konstatere, at de fine gydebanker og det fine gydesubstrat, igennem årene er blevet mere og mere hårdt og sammenkittet. Det er rigtig skidt, for kan ørrederne ikke grave i gydegruset, så kommer der selvklart heller ingen gydning og heller ingen yngel ud af anstrengelserne.
Princippet er enkelt, idet man blot stikker stengreben ned i gydebanken, vrider greben nogle gange frem og tilbage, og vupti, den hårde overflade er brudt.
Sammenkittede gydebanker ser vi desværre alle steder i vores region. Det skyldes dels sand imellem stenene og det skyldes også, at ørrederne ikke jævnligt frekventerer gydebankerne og får slået hul på overfladen og sandet ud af banken. Så kitter den sammen og kan faktisk blive præcis så hård og uegnet til gydning som det hårdeste stabilgrus på en befærdet grusvej. Ørrederne er ude af stand til at slå hul på en slig gydebanke. Men det er der råd for.
Vi kan med få midler hjælpe ørrederne til at få ”fornyet håb” på de sammenkittede gydebanker.
Metoden er enkel: Det handler om at løsne nogle af stenene således, at der ikke længere er den cementagtige hårde skal af sammenkittet gydesubstrat på gydebanken. Et spadestik med en stengreb kan løsne meget gydegrus og mange sten. Flere spadestik kan løsne desto mere gydegrus og faktisk gøre gydebanken meget attraktiv for ørrederne at gyde i.
Det har vi stor erfaring for, idet ørrederne, -hvis jeg skal tillægge dem menneskelig sund fornuft, ikke behøver at bruge flere kræfter end nødvendigt for at slå hul på banken og grave den fine gydegrube, hvor havørredhunnen lægger sine æg.
Vi gør egentlig blot gydebanken tilpas attraktiv for havørredhunnen til, at hun selv vil fortsætte med at grave i den banke, vi har ”anvist hende ved at lette hendes arbejde”. Derfor indeholder projektet i Ellerenden, to meget vigtige forudsætninger for opfyldelse af en god ørredbestand i et i øvrigt fantastisk vandløb.
Den ene forudsætning er fri adgang til gydebankerne og den anden forudsætning er godt gydesubstrat, hvor hun kan lægge sine æg.
Vi fjerner ikke sand eller foranstalter andre ting, men når den gydemodne havørred-hun dukker op på gydebanken, er det håbet at hun klarer resten selv, hvilket vi har set utallige gange. Havørred-hunnen er i virkeligheden den bedste til at sikre godt gydegrus gennem hendes gydegravning.
Projektet udføres i et tæt samarbejde med Tuse Å’s Ørredsammenslutning, der har Ellerenden under sine vinger, som alle de andre vandløb i den sydlige del af Isefjorden. Vi skal derfor dels sikre passage og dels sikre løse sten i gydebankerne. Det sidste foregår som nævnt med stengreb, uden særlig videnskabelige forudsætninger, og alle kan være med.
Projektet, hvor vi har brug for netop din hjælp, er planlagt til at foregå næste lørdag, den 19. november med mødetid klokken 09.09 ved P-pladsen på den østlige side af Munkholmbroen.
Herfra skal der sikres passage nedstrøms og der skal sikres egnede gydebanker opstrøms.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler og i øvrigt fornuftigt tøj. Derudover må du gerne tage lidt haveredskaber med, -rive, skovl, mm.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet jeg vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
Cisco-folkene i fuld gang med at køre gydegrus til Ejby Å i det fantastiske samarbejde vi havde i torsdags mellem Cisco, TØS og Grusbanden.
Da Jørn-Tore Skogstad fra den danske afdeling af den verdensomspændende virksomhed, Cisco og jeg talte sammen sidste år under restaureringen af Ejby Å i Lejre Kommune, blev et lille frø sået i det, jeg absolut anser for ualmindelig frugtbar jord.
Sagen er den, at Jørn-Tore er ansat i en virksomhed, der netop lægger vægt på engagement i ”den gode sags tjeneste”, som vi nok vil kalde det, når alle medarbejdere på verdensplan får 10 dages frihed til at lave frivilligt arbejde. Virksomheden tæller på verdensplan 77.000 medarbejdere!!!!
Jeg elektrofiskede en lille del af projektstrækningen, der gudskelov viste sig at have en bestand af ørreder. Ikke tilstrækkelig til opnåelse af god økologisk tilstand, men vi er på vej…..!!!
I Danmark er Jørn-Tore en del af 165 kollegaer, der sidder i København og Århus, og arbejder med udvikling af telefoni, it og online kommunikation. Heriblandt også nogle af verdens bedste routere, som et af mine Grusbandemedlemmer fortalte mig undervejs i torsdags, da vi mødtes til endnu et projekt i Grusbanden.
Projektet i torsdags var netop blomsten af det frø, Jørn-Tore og jeg havde sået sidste efterår. Vi talte nemlig om, at medarbejdere fra Cisco en dag i 2022 skulle hjælpe os med at lave et restaureringsprojekt: Et samarbejde, hvor Grusbanden og Cisco stillede op ”i den gode sags tjeneste” for at gøre noget godt for naturen i fællesskab.
Ydermere fik jeg arrangeret det således, at projektet også indbefattede Tuse Å’s Ørredsammenslutning, der stillede med to mand, da projektet fandt sted i ét af TØS’ vande.
Jeg er fuldstændig vild med konceptet, når virksomheder prioriterer frivillighed på den måde, at medarbejderne kan lægge arbejdstimer til glæde for ikke blot nærmeste nabo, men også for naturen og de værdier, der ligger lige udenfor døren.
Det hedder i øvrigt CSR (Corporate Social Responsibility), også kaldet samfundsansvar, -social ansvarlighed, bæredygtighed og tredobbelt bundlinje, -og uanset hvilken betegnelse man bruger, handler CSR om, at virksomheder udviser ansvarlighed i forhold til det omgivende samfund.
Det handler om at drive forretning på en måde, der minimerer negative påvirkninger og maksimerer positiv værdi for mennesker, miljø og økonomi, -kan man læse sig frem til på Dansk Erhvervs hjemmeside.
Karen Marie Ritnagel fra Cisco og Lars Høpfner fra TØS i færd med at rette en af gydebankerne til, alt imens vi andre kørte grus til duoen.
Det betyder noget, -også for medarbejderne i Cisco, som stillede op sammen med os i torsdags.
I alt deltog otte medarbejdere, der var med til at afslutte projektet i Ejby Å. Vi manglede nemlig at lægge små 4-5 tons gydegrus i vandløbet, som vi måtte lade ligge på brinken af Ejby Å sidste år.
Uden mad og drikke……-dagen igennem var der rig lejlighed til hyggesnak, samhørighed og lækkerier til ganen. Nogle havde pølsehorn med, andre chokoladebarer, jeg havde cola, og Jørn-Tore bidrog med fjeldkaffe fra primus.
Uden at skulle lægge mere i det, er jeg sikker på, Cisco-folkene i torsdags fik mere teambuilding ud af det, end hvad flere timers samarbejdsøvelser med dyre rådgivere og konsulenter kunne have givet dem. Det var råhygge, sved på panden og samarbejde i yderste potens. Præcis nogle af de ingredienser jeg har prøvet flere gange på kurser i teambuilding, men desværre ofte, -uden andet formål end netop teambuilding.
Her i torsdags, havde det jo netop et mål. Vi skulle supplere de eksisterende gydebanker med det gydegrus, der ikke var lagt i, og så skulle vi rive det til rette, så de kommende havørreder om føje tid, kan lægge deres æg i det gydegrus, vi netop havde lagt i.
Jeg er fuldstændig vild med konceptet, når det samtidig foregår i en opløftet stemning med glæde, smil og masser af small-talk. Jeg blev klogere, på virksomheden og på de tanker og holdninger, Cisco-folkene bidragede med, og jeg håber da inderligt, jeg har givet noget retur.
Det gjorde TØS-folkene i hvert fald, og Lars Høpfner fra TØS’ Styregruppe tog Karen Marie Ritnagel fra Cisco under armen og fortalte hende, hvordan det er med ørreder, gydebanker og det, vi laver i Grusbanden og TØS, alt imens de to rettede en gydebanke til.
Jeg blev helt glad om hjertet!
Vi brugte små fire timer, all inclusive.
Fællesfoto og -klap på skuldrene over dagens gode indsats. Hold op, hvor jeg er fuldstændig vild med konceptet CSR.
Jeg lagde i øvrigt ud med en gang elektrofiskeri for at se og ikke mindst vise Cisco-folkene, hvor mange ørreder, der var på den strækning, vi restaurerede sidste år. Derefter gik vi i gang med at køre grus til åen i trillebøre, og sluttelig rettede vi gydegruset til.
Akkompagneret med indlagte pauser med pølsehorn, wienerbrød, cola, og marsbar, foruden Jørn-Tore-primus-kaffe-som-var-vi-i-den-norske-vildmark, samt fællesfoto og -klap på skuldrene. Jo, der var ikke et øje tørt.
Evalueringen i bilen på vej hjem fra dette arrangement med Cisco, TØS, og Grusbanden fastholdt mit fokus på, at jeg vil drive dette meget længere, -meget meget længere.
Jeg vil så mange frø med mange virksomheder, for jeg tror på, ikke blot Grusbanden og dermed de vilde vandløb kan få glæde af denne form for samarbejde, -jeg tror også på, at virksomhederne kan få glæde af os. Jeg er nemlig ikke i tvivl om, at Cisco-folkene havde en forrygende dag. Det havde vi andre også.
Traditionen tro blev der afholdt fiskearrangementer for børn, unge og andre fiskeglade aldersgrupper i skolernes efterårsferie. Det var en god anledning til at møde op og fange sin allerførste fisk eller blot få tips til at komme i gang med sin lystfiskerkarriere.
I samarbejde med medlemskommunerne, de lokale lystfiskerforeninger og Fishing Zealand, var der lagt i kakkelovnen til 9 forskellige arrangementer, hvor målet var bl.a. at fange skalle, aborrer, karper, fladfisk og havørred.
Ugen startede i Odsherred Kommune med fiskeri i Lammefjordskanalerne.
Ca. 30 fiskeglade personer var mødt op for at prøve kræfter med kanalernes fisk. I løbet af 3 timer blev der fanget ca. 60 skaller og aborrer til stor glæde for dem, som fangede sin allerførste fisk. Det var en succes, selvom fiskene var svære at få i tale i starten.
Herefter gik turen til Roskilde kommune med fiskeri Lynghøjsøerne. Det var en lidt blæsende dag, men det afholdt ikke ca. 35 lystfiskere fra at møde op og prøve kræfter med søens fisk.
Det var især søens mindre aborrer, der gik til biddet på agnen, men der blev også fanget flotte skaller og en enkelt krebs.
Dagen var arrangeret i samarbejde med Roskilde kommune.
I Lejre kommune blev der afholdt arrangement i Skolesøen i Hvalsø.
Skolesøen ligger i smukke omgivelser og indbød til naturskønt efterårsfiskeri efter søens skaller. De var bidelystne og frembragte store smil på læberne af de fremmødte.
Dagen var arrangeret i samarbejde i Lejre kommune.
I Næstved kommune var der stort fremmøde ved bredden af Susåen, hvor der var inviteret til Streetfishing. I samarbejde med Fladså Sportsfiskerforening og Næstved kommune samt Dansk Amatørfiskerforening Sydsjælland kunne de ca. 100 fremmødte fiskere få assistance til at overliste åens fisk.
Det var en stor succes, og den største aborre blev indvejet til 625 gram. Herudover blev der fanget kutlinger og skaller samt et par enkelte ørreder.
I Kalundborg inviterede Kalundborg kommune, Kalundborg Sportsfiskerforening og Fishing Zealand til streetfishing ved Kalundborg Havnepark. Målet for denne tur var at fange fladfisk, da der i havnebassinnet er både skrubber og rødspætter. Fiskestængerne var agnet med børsteorm, og kort efter start var de første flade hevet op på kajkanten til stor glæde for de nye unge lystfiskere. Der var nogle ordentlige krabater imellem, og tilsammen blev der fanget omkring 45 fladfisk på dagen.
I Grønlien Sø i Frederikssund Kommune blev de fremmødte budt op til fangst af søens fisk. Der var flere af de ca. 20 fremmødte lystfiskere, der fangede deres første fisk netop den dag.
At se smilet på ansigtet af en, der fanger sin første fisk, kan altså noget.
I Guldborgsund kommune var der inviteret til grusgravene ved Bavnehøj Naturområde. Målet var at overliste en af søens mindre karper på majs, brød eller orm. Størstedelen af de ca. 30 fremmødte var førstegangsfiskere og udsigten til bid på krogen medførte hastige skridt med agnet stang til fiskepladserne. Karperne ønskede ikke at lege med denne dag, men der blev landet omkring 100 skaller og aborrer – og det var mere end en god trøstepræmie.
Gåsetårnet var baggrund til fiskeriet i Voldgraven i Vordingborg Kommune. I samarbejde med Sportsfiskerforeningen Storstrømmen blev de ca. 45 fremmødte guidet til fiskene, der viste sig at være i hopla denne dag. Det var ikke til at nå at tælle fiskene, da det til tider gik meget stærkt. En ungersvend udstyret med en polestang, mistede en ca. 4 kilos karpe, der faldt for majsen. Ellers bestod fangsten af skaller, aborrer og enkelte kutlinger.
Rosinen i pølseenden for dette års Fishing Zealand Uge, var endnu et arrangement i Kalundborg Kommune, arrangeret af Gørlev Sportsfiskerforening. Der var inviteret til fiskeri efter fladfisk på Reersø. De ca. 20 fremmødte blev udstyret med stang agnet med fladfiskeforfang og blev assisteret af Gørlev Sportsfiskerforening til at overliste fladfiskene. Det endte med en dejlig dag og godt med fisk til alle.
Sidste års projekt blev udført efter alle kunstens regler og blot få dage efter udførelsen, stod de første havørreder på gydebankerne.Det kan man da kalde et succéskriterie.
Sidste år restaurerede vi en længere strækning af Ejby Å i Lejre Kommune til stor tilfredshed fra både lodsejere, Lejre Kommune og ikke mindst ørrederne. Allerede få dage efter vi havde lagt gydegrus i det lille vandløb, der løber til Isefjorden lidt nord for Munkholmbroen, stod de første havørreder på gydebankerne i færd med at mangfoldiggøre netop de gener, der er lokalt tilpassede de lidt anderledes forhold for netop dette vandløb.
Som ét af de få vandløb i den sydlige del af Isefjorden, løber Ejby Å nemlig ud over en svært passabel strand-kant for at blande sig med det saltholdige vand i Fjorden.
Ikke sjældent er det ganske enkelt umuligt for ørreder at vandre op i Ejby Å. Men som regel finder de ud af det, de små kræ, vi kærrer os så meget om.
På den knapt 500 meter lange projektstrækning blev der etableret fem flotte gydebanker, samt udlagt en masse gode skjulesten, der sikrer variationen i det lille vandløb.
Det syntes ørrederne godt om, og da jeg dukkede op på projektstrækningen få dage efter projektet, stod der en havørredhun på ca. 2½ kg, flankeret af adskillige mindre hanner.
Just som jeg stod og kiggede på hende, gravede hun i gydebanken efter alle kunstens regler. Du kan se klippet her:
Det er fantastisk at se, -hver gang.
Projektet blev udført i et større samarbejde med lodsejere, Lejre Kommune og de frivillige fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Den sjællandske Grusbande.
Finansieringen af skjulesten og gydegrus blev afholdt af ”gruspuljen”, der er en del af den danske Fiskepleje, og betalt gennem lystfiskeres indbetaling til Fisketegnet.
En snes gode folk dukkede ved den lejlighed op for at give en hånd med. Men, men, men, -vi nåede ikke at blive helt færdige med projektet, idet vi måtte efterlade ”et par håndfulde grus” på brinken, da vi sluttede dagen af kl. 15.15.
Samme gydebanke i år, hvor det har vist sig, at banken godt kunne være en kende større. Det råder vi nu bod på ved at supplere med gydegrus til torsdags-træf den 3. november.
Den sidste rest, -omtrent 3-4 m³, vil vi gerne have lagt ned i Ejby Å således, at der er endnu bedre gydeforhold for bestanden. Det vil vi gøre ved at supplere de to øverste gydebanker med det overskydende grus, idet specielt den ene gydebanke (den på filmen), mangler lidt i længden.
Den blev lidt kort sidste år, mest af alt fordi det viste sig, at vandløbet er noget bredere, end beregnet ift. strømrendebredderne. Sådan kan det jo gå, men i tilfældet, -Ejby Å, gør det ikke så meget, for vi har tre års deadline for at udføre projekter af den karaktér. Derfor giver det også mening at kigge på projektstrækningen netop i denne tid for at se, om der er noget, vi kan gøre bedre.
Der er der som regel, -også i dette tilfælde, hvor ørrederne har præference for netop den korte gydebanke, der blev endevendt af havørred-hunner.
Det er en mindre bunke grus (og sten), der skal lægges i vandløbet, og jeg forventer, vi kan klare det på 3-4 timer maks.
Projektet udføres torsdag den 3. november, -blandt andet i samarbejde med virksomheden Cisco, der har sin beliggenhed i København.
Her arbejder Jørn-Tore Skogstad, der deltog sidste år med ”gode hænder”.
Undervejs i udførelsen af projektet kom Jørn-Tore over og spurgte, om vi kunne være interesserede i at indgå i en form for kompagni-skab med Cisco, idet medarbejderne kan bruge op til 10 dage af deres arbejdstid om året på frivilligt arbejde. Det synes jeg var en fantastisk idé, og Jørn-Tore og jeg har fastholdt forbindelsen siden, og derfor passede det som fod i hose, at Cisco-medarbejdere nu deltager med opfølgningen af sidste år projekt og stiller med 5-6 mand i nogle timer for at hjælpe os med den sidste rest af det gydegrus, vi ikke nåede sidste år.
Ligeså er der også lidt hænder fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning, der jo også var med sidste år. Men vi kan stadig godt bruge lidt ekstra hjælp. Derfor må du meget gerne melde dig til i det omfang, du kan.
Projektet løber af stablen torsdag den 3. november, hvor vi mødes ved Elverdamsvej 256, 4070 Kirke Hyllinge, klokken 10.10.
Du må meget gerne medbringe en trillebør, samt naturligvis fornuftigt tøj, samt et par arbejdshandsker.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet jeg vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
Traditionen tro blev der afholdt fiskearrangementer for børn, unge og andre fiskeglade aldersgrupper i skolernes efterårsferie. Det var en god anledning til at møde op og fange sin allerførste fisk eller blot få tips til at komme i gang med sin lystfiskerkarriere.
