Det var med stor spænding og forventning, at jeg gik i gang med at læse bogen ”Havørred – refleksioner på kysten” af Jens Bursell og Rasmus Ovesen. Hvad kunne jeg forvente af en så stor bog omhandlende fiskeriet efter havørred på både spin og flue? Jeg har forsøgt at læse den uden at skele til min egen erfaring og viden som mangeårig kystfisker og i stedet forsøge at læse den, som var jeg ny ud i kystfiskeriet.
Noget af det, man som kystfisker ofte finder svært, er, hvor og hvornår vi kan fange havørred. Og vel nok noget af det vigtigste at vide, hvis man vil have succes som kystfisker og en havørred med hjem en gang imellem. Allerede da jeg som ganske ung læste ”Havørred Havørred” af Kurt Malmbak-Kjeldsen, var jeg meget optaget af afsnittene om havørredens biologi samt vind og vejr og er sikker på, at det har hjulpet mig til at få succes på kysten at læse om det igen og igen. Bogens første afsnit ”Find fiskene” synes jeg, at Jens og Rasmus dækker rigtig godt med hjælp fra kompetente medforfattere. Nye kystfiskere bør læse dette afsnit grundigt og lagre det, for med det in mente, vil man oftere kunne finde en fisk på kysten. Erfarne kystfiskere, som ikke fanger så mange fisk, vil uden tvivl få stor glæde af at tage et kig på dette afsnit og få en forståelse for, hvorfor de ikke fanger det, som de måske burde. Underafsnittet ”Etik og uskrevne regler” ville jeg personligt ønske, at alle kystfiskere ville sætte sig ind i. Ingen ønsker at se skrald på strandene eller alt for mange andre fiskere på sin favoritplads. Kender man til de uskrevne regler, vil der være plads til alle på kysterne.
Der var fyldt godt op med mennesker og godt humør i Kalundborg Sportsfiskerforenings fine klublokaler, da medlemskab i Fishing Zealand skulle diskuteres.
I Fishing Zealand er vi ikke i gang med en stor charmekampagne til de kommuner, der ikke er med i projektet endnu. Vi tror på, at hvis vi gør det hamrende godt i de kommuner der er med, ja så kommer de andre helt af sig selv med tiden. Derfor er vi ikke ude at banke på dørene. Men når andre kommer til os, er sagen en helt anden. Så da Kalundborg Sportsfiskerforening selv tog initiativ til et møde og inviterede lokalpolitikere, Visit Vestsjælland, lokalt erhvervsliv og bl.a. repræsentanter fra Kalundborg Gymnasium til et møde om Fishing Zealand – ja så stillede Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand selvfølgelig op.
Derfor var ca. 60 mennesker samlet i går aftes i Kalundborgs Sportsfiskerforenings nye flotte klubhus for at høre om projektet og mulighederne. Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund holdt et oplæg om hele projektet og næstformand i Kalundborgs Sportsfiskerforening, Jørgen Topp-Jørgensen, kunne fortælle om de mange muligheder han så for Kalundborg i Fishing Zealand. Søren Skou fra Gørlev Sportsfiskerforening kunne fortælle om det store frivillige vandløbsarbejde foreningerne udfører i bl.a. Halleby Å. Til slut fik jeg ordet som projektleder i Fishing Zealand, og jeg fortalte bl.a. lidt om de mange succeser vi allerede har skabt og er i gang med at skabe i de nuværende medlemskommuner.
At jeg selv er glad for fiskeriet i Kalundborg Kommune er vist ingen hemmelighed, og jeg kunne da også nævne de artikler jeg har skrevet til Fisk & Fri om bl.a. havørred i Hallebyåen, gedder fra Tissø og multer fra Kalundborg Havn. Artikler og et afsnit af “Storrygeren” på DR2 fra Sejerø er det da også blevet til.
Jeg tror ikke nogen til stede var i tvivl om, at potentialet er der, og det var især dejligt at høre de inviterede politikeres kommentarer. ”Det kan kun gå for langsomt med at få projektet op at stå” udtalte Enhedslistens Johnny Forsberg, og Susanne Schiøtz Hansen fra Radikale Venstre sagde: ”Jeg kan kun være utrolig positiv”. Socialdemokraternes Sten Drejø ville arbejde for Kalundborgs deltagelse og tilføjede: ”I sådan noget som det her er 150.000 til at finde. Det er jeg sikker på”.
Ole Geert Olsen fra Venstre fortalte om hvorledes lystfiskeriet havde betydet meget for ham, da han var dreng og vendte også tommelfingeren opad til projektet: “Jeg mener bestemt at Kalundborg Kommune bør deltage i Fishing Zealand fremadrettet, og er sikker på det vil være yderst gavnligt for både erhverv og turismen i regionen.” Han opfordrede yderligere til et øget samarbejde mellem lystfiskere og landmænd – bl.a. ved indmeldelse i flere af de eksisterende ålaug.
Hans Munk er formand i Kalundborg Sportsfiskerforening såvel som lokalpolitiker og er sikker i sin sag: ”Jeg er ikke i tvivl om at Fishing Zealand vil være et stort aktiv for Kalundborg Kommune. I Det Radikale Venstre er vi meget optaget af at skabe forhold, som gør det attraktivt at bo i og flytte til Kalundborg. Vi har flere meget store virksomheder, der har brug for arbejdskraft. Fishing Zealand vil sammen med andre natur og fritids aktiviteter være med til at gøre Kalundborg interessant. Det kan godt være at Det Kongelige Teater ligger i København, men naturen har vi lige udenfor døren med noget af det bedste lystfiskeri der findes på hele Sjælland. For Kalundborg Sportsfiskerforening vil Fishing Zealand også være et stort aktiv, tilføre foreningen flere medlemmer, en øget aktivitet og sandsynligvis være den væsentligste årsag til at vi igen får rigtig gang i vores juniorarbejde”
Rene Bengtsson fra Visit Vestsjælland var også ekstremt positiv og kunne fortælle, at turistbureauerne allerede har prioriteret kystturisme som indsatsområde i 2014, og han så Fishing Zealand som en ideel måde at få fokus på lystfiskeriet i Kalundborg sammen med en organisation, der kender målgruppen og vil det samme som dem.
Så alt i alt en fremragende aften for Kalundborg Sportsfiskerforening, Fishing Zealand og Kalundborg Kommune. Der følger selvfølgelig en længere bureaukratisk proces, og der er vist også lige et kommunevalg der skal overstås, men meget tyder altså på, at Kalundborg deltager i Fishing Zealand fra 2014.
Det vil jeg personligt se frem til – og det tror jeg også, der er mange andre der vil.
Lystfiskeri er en meningsfuld og social beskæftigelse, som giver en god indgangsvinkel til oplevelser i naturen.
Alle vi, der arbejder med unge i naturen og med lystfiskeri, ved, hvor stor tiltrækningskraft dette har. Det at være i samhør med naturen og opleve dens mangfoldighed er noget, der sætter et godt aftryk hos de fleste. Når vi nu ved dette og gentagne gange oplever det, kan det undre mig, at der fra Christiansborg og helt ud i de enkelte kommuner ikke ”investeres” meget mere i disse former for oplevelser og denne type formidling?
En tur på eller ved vandet kan – udover at være hyggetur med gode oplevelser – også udvides med en række pædagogiske læringsprocesser: Stoffet er jo uendeligt! Har man først fanget en fisk, er det jo godt at vide, hvor den kommer fra, og hvordan fiskens biologi er.
På en nylig konference med bl.a. Red Barnet som arrangør – en konference ved navn ”Naturen og sociale indsatser” – mødtes vi flere hundrede personer, der ”brænder” for den samme ide: Nemlig at skabe interesse for naturen gennem oplevelser og anvende naturen som løftestang for udsatte grupper. Kritikerne kunne jo sige, at fordi man hiver en fisk op, er det jo ikke ensbetydende med, at man kan ”finde sig selv”, komme væk fra et liv i konflikt eller andet tilsvarende. Men netop naturen, og måske i særdeleshed lystfiskeriet, kan noget særligt. Hvem husker ikke sin første fisk? Den oplevelse vil altid stå for én som noget særligt!
Lystfiskerklubben ROLK, Fishing Zealand og Roskilde Oplevelseshavn havde i samarbejde lavet en fiskedag ved Hedelandssøerne for Nordgårdsskolen med klassen Nordlyset. Dagen bød på super godt vejr og glade unger, som alle kæmper med små og store problemer i deres hverdag. Med frisk luft og masser af gåpåmod, blev der skabt nogle sjove episoder med grin og højt humør. At være i det fri giver åbne rammer, og så fik de også lært noget om fiskene og fiskeriet.
Én af drengene havde aldrig fisket før og vil nok aldrig glemme denne dag. Efter lidt hjælp og instruktion, oplevede han det ultimative; nemlig at fange sin første fisk og endda en dejlig ørred. At se det lys, der tændtes i hans øjne, var hele dagens arbejde værd. Han glemmer aldrig denne fiskedag, og for ham var det en triumf. Han oplevede nemlig succes med noget, han ikke havde prøvet før, og det giver jo mod på at prøve nye ting. Her blev en lystfisker født!
Denne og andre episoder styrker min tro på, at vi kan skabe nogle nye, udfordrende og spændende rammer for en masse unger, der måske ikke altid ”passer lige ind”. Med Roskilde Kommunes involvering i Fishing Zealand, har vi den platform, vi skal arbejde på. Her har vi mulighed for, at få vores budskab hørt, men det kræver også, at vi hele tiden formidler den gode historie. Det giver respekt og åbninger i forhold til at skabe en masse nye tiltag for børn og udsatte unge i området.
Vi er nødt til at sætte tingene i system, så vi kan formidle budskabet og projektet tydeligt og klart. I ROLK og Roskilde Oplevelseshavn arbejder vi med at udvikle et helt nyt koncept; selvfølgelig med fokus på børn og udsatte unge. Vi forventer at kunne præsentere det inden udgangen af 2013.
Brakvandsaborren er et godt eksempel på en fisk, der har behov for beskyttelse. Den trækker op i åerne for at gyde i efteråret, og særligt de store fisk er vigtige for artens overlevelse.
Vil det være muligt, med lidt anderledes tænkning, eksempelvis ved indførelse af både et mindste og et størstemål, et såkaldt ”vinduesmål” på nogle af de mest attraktive arter, såsom havørred, laks, gedde, aborre, ål, torsk og diverse fladfiskearter, at øge antallet af fisk? Vil det kunne komme både lyst og fritidsfiskere og i vid udstrækning også erhvervsfiskerne til gode? Eller vil det skabe uforudsete problemer?
Traditionelt set er mindstemål blevet brugt til at regulere fiskeri på de kommercielt interessante fiskearter. Mindstemål på fisk er en rigtig god måde at sikre, at den enkelte fisk når at vokse sig stor nok til at kunne videreføre generationen. Mindstemålet er dog også indirekte med til at øge fokus på de store individer. Derved kan og vil fiskeritrykket, relativt set, blive meget højt på de største/ældste individer, hvad enten det gælder kommercielt fiskeri, eller lystfiskernes jagt på den næste trofæfisk. Det kan skabe nogle uheldige konsekvenser, når kun der fiskes på de største individer i en population.
En stor aborre genudsættes, så den kan videføre arten.
Eksempelvis producerer store fisk generelt langt flere og større æg end mindre fra samme art. Det yngel, der klækker fra store æg, har langt bedre overlevelseschancer end de, der kommer fra mindre æg. Derudover er flere arter også fleregangsgydere, hvis de får mulighed for det. Det betyder ikke, at de mindre fisk er ligegyldige for den samlede bestand. I naturen blander de mindre individer sig naturligt med de store, og får derved så optimal en genpulje som muligt for videre overlevelse.
Det er også påvist, at kommercielle arter, såsom torsken, kønsmodner i størrelser der er væsentligt mindre de sidste 100 år, hvilken igen betyder færre og mindre æg, og at disse æg har mindre sandsynlighed for at overleve og udvikle sig til store torsk. Man mener, at det kan ”betale sig” for torsken at være lille og at vokse langsomt for jo længere tid den er lille, jo længere tid er den i sikkerhed for fiskeriet. Det menes også, at torsken bliver tidligere kønsmoden for at nå at gyde, inden den selv bliver fanget.
For at forsøge at undgå ovenstående scenarier kunne være smart at sprede fiskeriet ud over flere størrelser af de enkelte fiskearter, og ikke kun fokusere på de største trofæfisk. En mulighed kunne måske være at gøre op med mindstemålet på de populære arter og i stedet indføre en form for ”bag limit” eller kvotesystem, hvor det kun er lovligt at hjemtage et vist antal individer om dagen. Det kunne også være en mulig løsning at indføre vinduesmål, som i eksempelvis USA og Australien. Med vinduesmål er der altså både et mindste og et maksimalmål hvor fiskens størrelse afgør om den må hjemtages eller ej. I USA og Australien har der i mange år været forskellige måder at forvalte de attraktive fiskearter på. Nogle arter er der mindstemål på, andre har vinduesmål, og andre igen må gerne fanges, men ikke hjemtages, altså en ”total catch and release” eller “gamefish status” på visse arter. I disse lande vurderes det, at det er måden, hvormed der kommer flest fisk retur til systemet til gavn for alle.
Her genudsættes en fed fjordørred over mindstemålet. Måske er det på tide at hæve mindstemålet – for at sikre en bestand med flere større individer?
I Danmark har enkelte foreninger forsøgt sig med eksempelvis vinduesmål, og også på Østersølaksen er der specielle restriktioner for erhvervsfiskerne, men det er enten af lokale interesser, eller af andre hensyn disse tiltag er gjort. Ingen af disse tiltag er endnu indført nationalt, hvorved det ville være muligt at se en større effekt.
Et tænkt men spændende eksempel kunne være at indføre vinduesmål på havørred fra 40-80 cm på nationalt plan. Det vil da kun være lovligt at hjemtage de fisk, der er over 40 cm, men under 80 cm. Det ville sikre, at fisken har mulighed for at nå at vokse sig stor nok til at kunne begynde at reproducere sig selv, men samtidig give den en form for motivation til at vokse så hurtigt, at den når at vokse sig i sikkerhed igen, når bliver mere end 80 cm lang. Det vil gøre, at de store havørreder stadig vil have mulighed for at bidrage til fremtidige generationer. Men vil det betyde flere fisk om 10 år?
Der er en del udfordringer ved denne form for forvaltning. Hvordan holdes de store individer ude af eksempelvis et trawl, der fisker efter torsk? Og hvordan får man en sportsfisker, der lige har fanget sit livs største fisk, til nænsomt at genudsætte den for videre overlevelse?
Der er måske ikke nogen enkel løsning på problemet, men der ligger ganske givet masser af muligheder for fremtidens fisk og fiskere, som venter på at blive udnyttet.
Er du lidt i tvivl om, hvor du skal tage hen efter havørrederne lige nu, er det måske Isefjorden, du skal besøge?
Den ydre del af fjorden har givet godt med fangster de sidse par uger. Blandt andet er der en del fine havørredfangster på omkring de 50 cm.
Jeg var selv ude en tidlig morgen på østsiden af fjorden. Da solen dukkede op, begyndte der at ske noget ude over blæretagsbælterne. En fin havørred sprang helt fri af vandet, og snart derefter landede min Kobberbasse-flue lige i området. Et par gode lange træk i linen udløste en godt hug, en flot havørred på 50 cm var kroget og den hoppede helt fri af vandet flere gange. Minutterne gik, og til sidst kunne jeg håndlande en fin fjordbasse på 50 cm.
Det må siges, at havørrederne er i topform for tiden. Fisken kom tilbage i baljen med håb og gensyn til foråret som overspringer.
Som altid på mine fisketure bevægede jeg mig meget, og da jeg nåede ind i bugten, viste en mindre havørred sig meget forsigtigt i overfladen, da den tog et lille flyvefærdigt insekt.
Jeg sneg mig forsigtigt hen til stedet og placerede en Kobberbasse i bulls-eye. Fisken fulgte efter kobberbassen og lidt efter kom hugget.
Flere gode spring fulgte, men efter en kort men intens fight kunne den håndlandes og derefter komme tilbage i baljen.
I næstfølgende kast mærkede jeg et kontant hug helt ude i kastet. En god havørred viste blanksiden, og så kom der ellers flex på klingen. Fisken sprang fri af vandet adskillige agnge over det lave vand, men Kobberbassen sad heldigvis godt fast – og fisken måtte til sidst give op. Det var en flot halvmeters fisk, der blev nænsomt genudsat med håb om gensyn.
Efter sådan en morgentur bliver det vist ikke meget bedre. Det er dejligt at alle miljø- og vandløbsforbedringer gennem de seneste årtier har gjort det muligt at fanget alle disse flotte havørreder i vores fjorde og kyster.
Før i tiden var det sjælden, at man kunne fange en håndfuld havørreder på en kort morgentur i Isefjorden, og hvem ved – måske kan det blive endnu bedre!
Det var med stor spænding og forventning, at jeg gik i gang med at læse bogen ”Havørred – refleksioner på kysten” af Jens Bursell og Rasmus Ovesen. Hvad kunne jeg forvente af en så stor bog omhandlende fiskeriet efter havørred på både spin og flue? Jeg har forsøgt at læse den uden at skele til min egen erfaring og viden som mangeårig kystfisker og i stedet forsøge at læse den, som var jeg ny ud i kystfiskeriet.
