For at alle fik noget ud af kurset havde vi sat et deltagerloft til vores vinterkyst-kursus i Odsherred. Kurset blev derfor ret hurtigt fuld-booket med i alt 34 deltagere.
Vi lagde ud i Odsherred Sportsfiskerforenings dejlige klubhus placeret centralt i Odsherred. Her startede vi med introduktion til dagen samt et kort oplæg om vinterfiskeriet, mens deltagerne nød kaffe & kage.
Havørreder er som bekendt vekselvarme, så det kom ikke som en overraskelse for deltagerne, at vandtemperatur er noget, man skal tage højde for, når man bevæger sig ud på kysten om vinteren efter havørreder. Når vandet bliver rigtigt koldt, er det også vigtigt, at man får styr på saltindholdet i vandet, altså hvor meget salt vandet indeholder, også kaldet salinitet. Disse to parametre er heldigvis nemme at få styr på, da man kan finde det hele på diverse apps. Her er Fishing in Denmark appen ofte at foretrække, da man også får meget anden information serveret på appen. Vind og vejr er også nødvendigt at sætte sig ind i, inden man planlægger sin fisketur og hvilke pladser, man vil besøge.
Det handler nemlig om at finde pladser med de mest optimale forhold for havørrederne. Bliver man god til det, er det langt nemmere at få succes på kysten. Altså lær at tænke som en havørred og find ud af, hvor de har lyst til at opholde sig under de givne vejrforhold!
Det lyder simpelt, men som de fleste ved, så er havørredfiskeri på kysten ikke altid simpelt.
Endelig fortalte guiderne også noget om korrekt genudsætning af fisk, da det især om vinteren er vigtigt, at det gøres rigtigt. Og som en sidste ting inden vi kørte på kysten var, at deltagerne blev opfordret til at indberette fangster via Fishing in Denmark appen eller via Fangstjournalens app. Disse tal er supervigtige og bruges af forskere til at følge bestandene af havørreder og til evt. forvaltningstiltag.
Efter seancen i klubhuset kørte spinneholdet mod Veddinge Bakker, hvor Jesper Roholm var guide. Samtidigt kørte flueholdet mod Vindekilde Strandvej, hvor Lars Juel var guide.
Ude ved vandet bød guiderne på en kort intro til den nævnte kyststrækning, og flere af deltagerne ville gerne vide noget i dybden om grejet. Her blev spurgt ivrigt til, hvilke blink man skal anvende, er ophængerflue godt, hvordan med dobbelttræk og fluekast, set-up til bombarda og flue osv. osv. Her var der stor spørgelyst, og det er lige netop det, som denne dag går ud på – at deltagerne får spurgt guiderne om alt det, man har på hjerte og gerne vil vide mere om vedr. havørredfiskeriet på kysten.
Kystpladserne blev valgt ud fra at alle kunne være med, især med tanke på flueholdet, hvor en god rygvind ville være behjælpelig ift. kastene. Derudover skulle det også være nogle pladser, der kunne rumme en del lystfiskere.
Først på dagen så det rigtigt godt ud med en god vind, der riflede overfalden. Flueholdet fik også hurtigt kontakt til flere fisk og så enkelte fisk vende i overfalden.
Spinneholdet havde valgt en plads, hvor vinden kom lidt mere fra siden, hvilket gav god gang i vandet. Vinden lagde sig lige så stille op ad dagen, og først her kom der fisk til spinneholdet. Faktisk var det samme mand, der fik tre tilbud og landede en af fiskene.
Spinneholdet nåede lige at prøve en plads mere, inden det blev mørkt – men her var der ikke kontakt til havørrederne. Da først solen nærmede sig horisonten blev det hurtigt meget koldt.
Guiderne takkede for en god dag – og deltagerne takkede også guiderne for en super dag med masser af god info.
Det krævede mere end først antaget at få fjernet tærsklen i Bregninge Å. Til sidst måtte vi tage en talje for at få den fri og fjernet, idet den var pløkket fast med jernspyd på næsten en meter.
Der skulle en masse man-power og en talje til, for at løsne den tærskel, der viste sig at være langt sværere at fjerne i Bregninge Å end først antaget. Egentlig så det ud til, den blot skulle løsnes fra en flok sandsække på hver side af vandløbet, men det viste sig, at den var både pløkket fast, og gravet godt ned i bunden.
I øvrigt også betydeligt større end det, man kunne se og med garanti lagt ned i vandløbet på et tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor man lagde ekstra vægt på, at det skulle kunne holde i 100 år! Det var gudskelov ikke tilfældet………alligevel, for igennem flere år har både Kalundborg Sportsfiskerforening og jeg, haft en drøm om at fjerne netop denne tærskel i Bregninge Å. Første gang jeg så denne semi-spærring var tilbage i 2021, hvor Allan Kristensen, der dengang var vandløbsmedarbejder i Kalundborg Kommune og jeg, var en tur forbi Deigvad Vandværk på vandløbssyn.
Det krævede visse drøftelser at få lagt sten og gydesubstrat i vandløbet, idet Michael kørte (næsten) fast og ikke kunne lægge sten og gydesubstrat der, hvor jeg helst ville have det. Vi mangler derfor at lægge ca. 12 tons gydesubstrat i vandløbet, men det må vi gøre næste år.
Et år senere var jeg endnu en gang forbi Vandværket, denne gang med Tim Krarup fra Kalundborg Sportsfiskerforening, hvor vi aftalte, at det måtte vi gøre noget ved. Siden er der løbet meget vand i åen og vi har udført en lang række andre projekter, -også i Bregninge Å. Men i år, så skulle det være.
Projektbeskrivelsen blev skrevet, lodsejere kontaktet og siden blev projektet sagsbehandlet i Kalundborg Kommune. Et par møder blev siden afholdt, da der blandt andet står en vigtig vandstandslogger på projektstrækningen, der har leveret data til vandværket i en meget lang årrække. Uden at skulle lægge hovedet på blokken, er jeg sikker på, at tærsklen i sin tid er blevet placeret just præcis således, at loggeren netop kunne levere data til vandværket og sikre, at de kan suge vand op af undergrunden.
Loggeren gav lidt knaster, men blev dog løst uden yderligere udfordringer. Derefter blev projektet godkendt og uden anmærkninger.
Projektet, var klar til udførelse i oktober måned. Endda sidst i oktober, for vi har haft et mega stramt program hele efteråret med en masse projekter, der også skulle udføres.
Fællesfoto i pausen efter vi har fjernet tærsklen, som i øvrigt ligger foran forsamlingen af medlemmer fra Kalundborg Sportsfiskerforening og Grusbanden Fishing Zealand. Fjorten deltagere mødte op, og specielt de unge mennesker brugte kræfter, som vi andre ikke længere har.
Sidst i oktober begynder det generelt at blive svært at få maskiner og ikke mindst de tonstunge lastbiler til at køre langs vandløbene og ved Himmelev Bæk i midten af oktober, sad chaufføren Michael fast med sin lastbil. Det samme skete (næsten) ved Deigvad Vandværk, da vi skulle lægge sten og gydesubstrat i Bregninge Å. Kun med nød og næppe kom Michael fri, men det betød til gengæld, at vi kun kunne lægge halvdelen af de knapt 30 tons gydesubstrat i vandløbet.
Den nederste del af den 20 meter lange gydebanke, vi etablerede i Bregninge Å nedstrøms den station, hvor vandstandsloggeren står. Det blev den vildeste gydebanke. Tre meter bred, 20 meter lang og derfor 60 m² stor. Den vil blive brugt i år allerede og jeg skal da ud og smugkigge på et tidspunkt under gydesæsonen.
Den resterende del af de 30 tons gydesubstrat ligger nu i en langstrakt bunke langs Bregninge Å for at blive lagt i vandløbet næste år. Gydebanken blev dermed kun halvt så stor som håbet, -men dog stadig omkring 20 meter lang og 3 meter bred. Her skal der nok blive gydt til vinter, når gydemodne havørreder fra Sejerøbugten vandrer op på projektstrækningen for at gyde. Desuden måtte vi lægge stenene i en bunke på den absolut nederste del af den 100 meter lange projektstrækning.
Stenene var i øvrigt en foræring fra Kalundborg Forsyning, og netop det samarbejde, vi har haft med Forsyningsselskabet, har været tip-top-klasse. Søren Toft, der er projektleder i Kalundborg Forsyning sørgede for, at vi kunne plukke omkring 20-22 tons sten i passende størrelse fra en større bunke sten tæt på vandværket, og vi derfor kun skulle betale vognmanden for arbejdsløn og -kørsel. Bunken blev i øvrigt ikke tømt og det er mit håb, at vi kan bruge resten af den allerede næste år, når vi forhåbentlig skal restaurere endnu en strækning af Bregninge Å.
Sten og atter sten i det overbrede profil. Det bliver vanvittigt at følge strækningen og den mængde yngel, der kan vokse op på projektstrækningen. Skulle de have trang til at vandre nedstrøms, har vi jo udlagt ”dødt ved” på en 800 meter lang strækning nedstrøms, hvor de kan drifte ned, hvis der bliver for trangt på den ”nye” strækning!!!!
På selve projektdagen dukkede intet mindre end 14 frivillige op fra både Kalundborg Sportsfiskerforening og fra Grusbanden Fishing Zealand. Dejligt med så mange frivillige, når vi nu (igen) skal på job i Kalundborg-området og så sent på sæsonen.
Den øverste del af gydebanken, hvor tærsklen lå og ved lave vandføringer, spærrede for yderligere gydevandring opstrøms. Nu har vi lagt gydesubstrat ud og i øvrigt gjort profilet bredere.
Kalundborgforeningens ”vandplejegruppe” er super at samarbejde med og de stiller altid op med mange folk, når vi skal restaurere vandløb i deres pastorat. Tim Krarup var første mand, men siden fulgte både Peder Høpfner, Anders Werth, Jens og Jacob Risum, Michael Mortensen, Claus Hansen Og formand, Finn Mejsner. Fra Grusbanden mødte blandt andet Michael og Theis Perit-Larsen op, -dejligt at se de to Hvalsø-gensere igen.
Da de frivillige så bunken med sten, der skulle lægges på en kort strækning på et halvt hundrede meter, var der flere, der kiggede vantro på mig under præsentationen. Men det er ikke første gang!!!!!
Vi gik i krig klokken 10.10 og allerede efter en lille times tid, havde vi fjernet tærsklen, rettet den 20 meter lange gydebanke til, imens den store bunke sten, allerede var begyndt at svinde. Det måtte vi holde en lille pause på, og kunne stille op til fælles-foto, velvidende, at vi nu havde forandret Bregninge Å for altid. De næste par timer blev der knoklet med de 20 tons sten, der blev placeret på en kort, 50 meter lang strækning.
Tærsklen på nøjagtig samme spot som forrige billede. Der er sket underværker i det vigtige gyde- og opvækstvandløb for ørreder, der hører til i Sejerøbugten.
Sikke en masse sten, der skulle lægges i, men vandløbet er også 2-3 gange bredere end beskrevet i regulativet og der var derfor plads til dem alle. Hold op, hvor blev det godt efterhånden som stenene blev lagt i. Før flød Bregninge Å dovent afsted. Nu var det anderledes. Men det har vi jo prøvet mange gange før, og sjovt nok, bliver man altid lige glad hver gang. Tærsklen var fjernet, gydebanken og sten lagt ud til variation og med garanti for en masse ørredyngel, når havørrederne har været forbi under gydesæsonen.
Jeg glæder mig meget til at kigge forbi, -både her til vinter og i sensommeren, hvor jeg nok ikke kan dy mig for at dyppe elektroderne.
Afslutningsvis skal der lyde en kæmpe tak for et fint samarbejde mellem Kalundborg Sportsfiskerforening, Forsyningen, Kommunen, lodsejerne og Grusbanden Fishing Zealand.
En håndfuld store fede geddeunger i maj 2025. I rapporten kan du læse mere om, hvad de mon har i de tykke maver.
Nogle gange må man bare springe ud i det og håbe på, at ”lykken står den kække bi”. Det gør den jo nogle gange og således også i Næstved Kommune ved projekt brakvandsgedder i geddeengen ved Fladså. Vi fik lidt af et gennembrud i år, hvor 13.400 stk. store fine geddeunger udvandrede til Karrebæk Fjord. Det var tredje år med projektet, hvor vi måtte eksperimentere os frem og overvinde mange problemer.
Årets resultat er tidligere beskrevet i et blogindlæg, men nu er en større rapport også på gaden og kan findes på hjemmesiden under fanebladet med udgivelser.
Netop etablering og drift af geddeenge var noget helt nyt og ikke tidligere beskrevet i Danmark, da Næstved Kommune ved Palle Myssen, Jacob Hald og Søren Madsen, samt undertegnede startede op for tre år siden for kommunens egne midler. I 2025 kunne vi så med støtte fra Fishing in Denmark og Fishing Zealand udvide projektet med en del målinger og beskrivelser for at opbygge viden og erfaring for de projekter, som der forhåbentlig kommer mange af i de kommende år.
Rapporten indeholder dels en beskrivelse af årets projekt og resultater og en opsamling af erfaringer vedrørende fangst af gydegedder, måling af plantenæringsstoffer, algevækst og ilt. Også antal geddeyngel, deres vækst og overlevelse, kannibalisme og ikke mindst en vurdering af, hvor mange geddeunger, der kan forventes produceret i en geddeeng i Danmark. Vi håber, at de opsamlede erfaringer fra de seneste 3 år kan være til støtte for kommende projekter.
En stor tak til de frivillige fra Fladså Sportsfiskerforening samt en særlig tak til Leif Hansen, uden hvis hjælp projektet ikke havde været muligt.
Isfuglen var desværre fløjet ind i en rude hjemme hos Mark og var omkommet ved kollisionen. Mark var snarrådig nok til at fryse den ned, således, at den kunne få ”evigt liv”.
I grunden handler dette blogindlæg slet ikke om vandpleje……og dog alligevel, for på mine mange ture rundt omkring på Sjælland møder jeg ofte min lille yndling. Jeg hører den som regel længe før, jeg ser den. Isfuglen.
Med sit metalliske skrig, når den kommer flyvende i lav højde over vandløbet, stryger den forbi mig med høj hastighed. Op til 70 km/t. Isblå og vidunderlig smuk.
Enkelte gange har jeg været så heldig at se den fiske, -præcis som jeg, men dog en kende mere effektiv. Blandt andet har jeg set den fiske adskillige gange i Tuse Å, og ligeså i Varde Å, -i ”isfugle-svinget”, som er et af mine yndlingsstræk i Varde Å.
”Min signaturfugl” står nu hjemme på skrivebordet på mit kontor og giver mig glæde hver dag og i øvrigt også minder mig om, at Grusbandens arbejde er godt for andet end fiskene nede i vandløbet. Isfuglen har i høj grad også glæde af den yngel, der klækker i de gydebanker, vi har lagt ud.
Hver gang, jeg møder den lille utroligt smukke fugl, føler jeg mig privilegeret og ualmindelig heldig. Tænk at få lov til at se en af de smukkeste fugle i verden, lige uden for døren. Jeg bliver salig og fuld af ærefrygt, hver eneste gang. Og så kan jeg endda få lov til at sikre, at der er fødegrundlag for den, da Grusbandens arbejde i de små, såvel som store vandløb er med til at give isfuglen en masse ørredyngel at leve af!!! Det er i grunden meget rart at vide.
Isfuglen er så at sige blevet ”min” signaturfugl. Det var åbenbart rygtedes iblandt mine samarbejdspartnere. Blandt andet i Kalundborg Kommune i vandløbsafdelingen, hvor Mark Holm er én af biologerne, der til daglig håndterer mine projektbeskrivelser og sørger for at sagsbehandle dem.
Mark bor ikke langt fra mig, blot en håndfuld kilometer i naturskønne omgivelser. Her dukker isfuglen såmænd også op, og i juni måned tikkede der en sms ind på min telefon. Det var fra Mark. ”Vil du have en isfugl?” Lød den korte besked.
Svar tilbage……! ”Ja, for pokker!!!!!”
Det hang således sammen, at en isfugl var fløjet på en af ruderne i Marks hus og var død ved kollisionen. Desværre og hold op, hvor sørgeligt. Men når det nu skulle være, blev jeg da mega glad for, at Mark skrev til mig, for historien fik en ekstra dimension efterfølgende. Mark har nemlig begrundet, hvorfor netop jeg skulle have isfuglen.
”Da isfuglen ramte ruden en stille juni morgen – vidste jeg straks, hvem den skulle gives til.
Det var passende, at du, -Rune skulle have den, fordi denne smukke ikoniske fugl på en eller anden måde både repræsenterer naturen og de lystfiskere, som nyder stor glæde af de mange projekter, som du og de frivillige udfører rundt om på Sjælland. Og dermed bliver gaven også en evig anerkendelse af det store arbejde, der bliver udført til glæde for os alle. Fuglen symboliserer på sin helt egen måde det fine samspil mellem natur, vand og liv – og netop den ånd som du, og Grusbanden formår at fremme i fælles forståelse mellem lodsejere, landbruget og naturinteresserede. Det er derfor en fornøjelse at samarbejde med dig og Grusbanden – og ikke mindst at se, hvordan du og de frivillige formår at skabe denne fælles forståelse for alle parter, når I udfører restaureringsprojekter i Fishing Zealand”, lød det efterfølgende fra Mark.
Se, den begrundelse blev jeg da både glad og stolt over, og foræringen gav mig nu mulighed for at give netop denne lille isfugl ”nyt liv”.
Jeg bliver betaget af den rustrøde brystfarve og det darwinistiske næb, der igennem tusinder af år er udviklet til netop at kunne fange de små ørreder, den lever af.
Jeg ville udstoppe den smukke fugl. Ikke mig, naturligvis, men én, der havde forstand på den slags og som kunne give den ”evigt liv”. Som sagt, så gjort, og derefter fik jeg fat i zoologisk konservator, Brian Filipsen i Ledøje. Han skulle udstoppe isfuglen og fik den ind på ”værkstedet” i juni måned. Nedfrosset.
Det viste sig, at netop Brian tidligere havde været en endog meget aktiv del af fluefiske-butikken, Salmon Fly og vi havde mange fælles fiskevenner. Heriblandt Kim, som nu har lukket butikken på Frederiksundsvej efter han i en halv menneskealder, har serviceret fluefiskere, heriblandt jeg selv. Brian fik til opgave at udstoppe den lille isfugl, og kunne i øvrigt fortælle mig, at der var tale om en ungfugl. Det kunne han se på fjerdragten.
Nogle måneder senere, i oktober måned, kunne jeg så hente isfuglen igen. Brian havde udstoppet den, og sat den på en lille fin træklods. Den var præcis, som jeg har set isfuglen mange gange i naturen, langs vandløbene.
Nu står den hjemme på mit arbejdsbord på kontoret og giver mig glæde, hver dag.
Samtidig er det også en påmindelse om, at alt det vandplejearbejde, Grusbanden udfører hvert eneste år, ikke kun hjælper fiskene nede i vandet, men også fuglene, insekterne, vandplanterne, og hele miljøet omkring vandløbene.
Genvordighederne under forberedelsen af projektet i Himmelev Bæk ville nærmest ingen ende tage, hvor blandt andet lastbilen fra Frede Andersen med chaufføren Michael, sad fast ikke mindre end to gange og måtte trækkes op af dyndet….!!!!
Som i alle eventyr, skulle projektet i Himmelev Bæk gå så grueligt meget igennem inden det foldede sig ud som den smukke svane i Den grimme ælling. Eller som Klods Hans, der var oppe imod det halve kongerige inden han omsider kunne tage hånd om prinsessen (lettere omskrevet). Således udviklede forberedelserne til projektet i Himmelev Bæk sig i ugerne op til udførelsen, da vi stødte på en række nærmest uløselige problemer og svære udfordringer.
Når sten i str. Xlarge skal lægges til rette tilfældigt i bækken, skal der teamwork til, -og en god solid drænspade.
Trusselsniveauet over det ganske land fra russiske droner, cyberspace-angreb og storpolitiske terrorhensyn gjorde, at planlægningen af projektet blev en kende mere vanskelig end ellers. Hofor leverer jo vand til 1/6 af Danmarks befolkning og på den baggrund, var Trusselsniveau – orange, ikke lige til at komme udenom, når netop Hofor er bredejer på hele den østlige brink af projektstrækningen i Himmelev Bæk. Samtidig kørte lastbilen med sten og gydesubstrat fast to gange på Naturstyrelsens arealer på den vestlige side af Himmelev Bæk, da vi modtog stenene netop på deres jorde, -når vi nu skulle holde os væk fra Hofors arealer på grund af truslerne fra øst!!!!!
Byrådsmedlemmerne, Chili Preisler-Andersen og Jonas Paludan (th) på en af de nyetablerede gydebanker i Himmelev Bæk sammen med vandløbsmedarbejder, Søren Koch-Lauesen fra Roskilde Kommune. Pragtfuldt alle tre dukkede op på projektdagen og jeg er sikker på, alle mand m/k havde en hyggelig dag.
Men, men, men, -ved fælles hjælp og en utrolig velvilje fra både Hofor og Naturstyrelsen, samt ikke mindst Kathrine Juul Hammer fra Roskilde Kommunes vandløbsafdeling, der sikrede en smertefri sagsbehandling, fik vi løst alle udfordringer og kunne byde ikke mindre end 33 deltagere velkommen den 18. oktober, -sidste lørdag i efterårsferien.
Projektet blev udført i et fantastisk samarbejde mellem ROLK, foreningen ”Os om Havet”, Naturstyrelsen, Hofor, Roskilde Kommune og Grusbanden Fishing Zealand. Et dusin gode folk fra ROLK, en håndfuld deltagere fra OS om Havet, Grusbandemedlemmer og en god portion FASOD-deltagere (Fantastisk At Se Også Dig-deltagere) deltog i projektet.
Vejret var pragtfuldt, vindstille, skyfri himmel og med de fineste iskrystaller i græsset, da natten havde budt på lettere frost nord for Roskilde ved Himmelev Bæk. Lise Klysner, projektleder i foreningen Os om Havet havde sørget for drikkevarer, og der var basser og birkes, samt kaffe fra ROLK med formand, Ken Midtgaard, og bestyrelsesmedlemmerne Torsten Lindum Poulsen og Ken Lybecker i spidsen.
Lise Klysner fra Os om Havet tog børn og barnlige sjæle under armen og fortalte om livet under overfladen. Et fantastisk initiativ fra Lise og bestemt med til at gøre en god dag endnu bedre.
Stenene i Himmelev Bæk skal nok gøre sit til, at der fremover er masser af variation, når vandet snørkler sig ned ad bakke mod Roskilde Fjord, hvor Himmelev Bæk afleverer sit vand via Maglemose Å. (Billed taget af Cecilie Demant fra Os om Havet).
Kristine Skibsted fra Os om Havet viser vaskeægte glæde i waders og med vand til knæene. Samarbejdet med foreningen, der normalt har sit virke i havet er så givtigt for alle parter og den smittende energi er guld værd. (Billed taget af Cecilie Demant fra Os om Havet).
Jeg havde været et smut opstrøms projektstrækningen for at fange lidt ørreder vha. elektrofiskeri tidligere på morgenen. Ørrederne blev naturligvis præsenteret under briefingen af dagens program i et akvarie, som Os om Havet også havde taget med. Ikke mindst for de mindste, var det sjovt at se de små (og store) ørreder svømme rundt i akvariet inden projektet og gjorde dagens indsats en smule mere vedrørende end ellers. Vi skulle nemlig sørge for gode forhold nede i bækken til glæde for de ørreder, der allerede lever i vandløbet og vi skulle sikre, at der kom endnu flere!!!! Også for de to byrådsmedlemmer, Chili Preisler-Andersen fra Socialdemokratiet (og i øvrigt også Roskilde Kommunes repræsentant i Fishing Zealands bestyrelse), samt Jonas Paludan fra Enhedslisten (og formand for Roskilde Kommunes Klima- og Miljøudvalg), var det en spændende dag, idet Os om Havet og ROLK gjorde sit til, at det blev en ualmindelig hyggelig dag, med mange fine aktiviteter for børn og barnlige sjæle, samt en meget aktiv naturforbedrende dag med hårdt arbejde og store smil, når sten og gydesubstrat skulle lægges til rette og det ”døde ved” skulle placeres med størst muligt rod til følge og samtidig sikre vandafledningen.
Jeg bliver sgu så imponeret, når alting spiller max. Det gjorde det takket være indsatsen fra ROLK, Os om Havet og Grusbanden Fishing Zealand.
Der blev lagt dødt ved i vandløbet efter alle kunstens regler, og hvis man ikke stod i vandløbet, kunne man jo bidrage med gode råd og vejledning til at skabe rod i vandløbet. Her det blandt andet Lise Klysner og Cecilie Demant, der lægger grene og stammer i bækken.
Vi fik etableret tre store flotte gydebanker, blandt andet med faglig vejledning fra de bandemedlemmer, der har etableret flere hundrede gydebanker efterhånden. I alt blev der lagt 13 tons gydesubstrat i Himmelev Bæk. Desuden blev der lagt mere end 30 tons skjulesten af den fornuftige størrelse i bækken, og allerede ved de første sten, blev sand og slam sat i bevægelse og driftede ned ad vandløbet. Her vil det aflejres i de to sandfang, som Dalgas har etableret for Roskilde Kommune og som var planlagt i forbindelse med projektet.
Skjulestenene blev (som sædvanlig) lagt efter tilfældighedernes princip, præcis dér, hvor de vil give den største effekt. Ligeledes blev ”det døde ved” lagt i bækken på den ene delstrækning, hvor der også blev lagt sten, hvilket vil give denne strækning et kæmpe løft og i fremtiden kunne mønstre en stor bestand af både standfaste bækørreder, samt give præsmolten en uvurdérlig hjælpende hånd for vinteroverlevelsen i et vandløb, der tidligere på projektstrækningen, blot var en sand-ørken med riflet bund i et overbredt profil. Enestående.
Lise og de øvrige deltagere fra Os om Havet havde taget vandkikkerter med, og da Lise til daglig er lærer på Roskilde Gymnasium, blev alle taget med på ”vandløbets mysterier” under overfladen. Det kom der blandt andet en lille film ud af, som kan nydes via følgende link, og med al tydelighed beskriver, hvor hyggeligt det er at samarbejde og gøre livet rart for alle, -også ørrederne i Himmelev Bæk.
Jonas Paludan, der er Klima- og Miljøudvalgsformand i Roskilde Kommune knoklede på, -hele dagen, blandt andet sammen med datteren, der bestemt også havde en hyggelig dag med børne-waders og vand til livet. (Billed taget af Cecilie Demant fra Os om Havet).
Det skete faktisk, at imens vi var i gang med et par gydebanker, piblede et par ørreder rundt imellem benene på os, og ligeså, da vi lagde ”dødt ved” i vandløbet, var en enkelt ørred hurtig til at søge skjul under et par grene, der blev lagt i bækken. Det er vidunderligt at opleve.
I virkeligheden blev dagen præcis så fyldt med glæde og sprudlende engagement fra de frivillige, at jeg var totalt høj, da jeg ud på eftermiddagen pakkede sammen og lige en sidste gang skulle ned til projektstrækningen for at optage mit lille bidrag til det endelige resultat.
I øvrigt sammen med en håndfuld deltagere, -blandt dem Lise og Cecilie Demant fra Os om Havet, der heller ikke helt kunne slippe dagen, indsatsen og den klukkende bæk.
Livet er smukt, -også i Himmelev Bæk, når vi arbejder sammen……knokler sammen, griner sammen, er nysgerrige sammen, hjælper hinanden, og til sidst står med 600 meter restaureret vandløb, hvor vi ved, at ørrederne, invertebraterne, vandplanter og hele livet omkring bækken, fremadrettet vil få glæde af det engagement, de frivillige bidrager med. Biodiversitet på øverste hylde.
Glemt var den trælse forberedelse, Putin og Trusselniveau’et, og lastbilen, der to gange måtte trækkes fri, for ellers havde chaufføren, Michael holdt derude endnu!
Inden vi skiltes, havde Lise og jeg aftalt, at det ikke var sidste gang, vi samarbejdede om et projekt eller formidlingen af det. Samtidig er jeg sikker på, Ken, Jens og Torsten fra ROLK, også gerne vil være med til at forbedre vandløbene et andet sted i Roskilde Kommune, præcis som vi nu har gjort det på tre lange strækninger af Himmelev Bæk, hvor vi nu har restaureret en 1700 meter lang strækning sammen og i fællesskab.
Der skal lyde en kæmpe tak til ROLK, Os om Havet, lodsejere, Roskilde Kommune for et fantastisk projekt i Himmelev Bæk.
Hygge-pause med sodavand, basser og godt humør. I alt var der 33 deltagere i løbet af dagen, og en vigtig aktivitet er naturligvis også det ”at hygge sig sammen”. Projekterne i Grusbanden har naturligvis også et vigtigt socialt element.Det ”færdige” resultat viser med al tydelighed, hvordan vi kan forandre et vandløb fra en livløs kanal til rislende vandløb med en masse variation og biodiversitet. Livet er smukt, -også i Himmelev Bæk.
Kystpladserne blev valgt ud fra at alle kunne være med, især med tanke på flueholdet, hvor en god rygvind ville være behjælpelig ift. kastene. Derudover skulle det også være nogle pladser, der kunne rumme en del lystfiskere.
