Sensommeren står for døren og de sidste lyse aftener skal udnyttes. Dette er netop en god anledning til at nappe en fisketur efter fyraften. Således inviterer Fishing Zealand i samarbejde med Odsherred Sportsfiskerforening og Odsherred Kommune til “Fyraftensfiskeri” fredag d. 22. august.
Fiskeriet vil primært sigte efter de makreller, der for årstiden opsøger det relativt dybe vand i bugten ved Skansehage, hvor der også er mulighed for at støde på andre fisk, som fx havørreder og hornfisk.
Et par Fishing Zealand guider vil være til stede og dele ud af tips og tricks til fiskeriet efter makreller og de andre fiskearter. Ligeledes vil medlemmer fra Odsherred Sportsfiskerforening være til stede og bl.a. fortælle om foreningens mange aktiviteter.
Til dem, der aldrig har prøvet at fiske tidligere, så medbringer Fishing Zealand alt tænkeligt fiskeudstyr samt waders til udlån til ca. 20 personer. Dog er waders ikke strengt nødvendige, da det dybe vand netop her kommer helt tæt på land. Man er selvfølgelig også velkommen til at medbringe eget fiskegrej.
Opfordringen er derfor – pak en let aftensmad, tag familien under armen og kom med til en omgang hyggeligt fyraftensfiskeri.
Vi tager en rygeovn med, og hvis vi er heldige, vil vi tilberede en røget makrel, så man kan prøve at smage den vidunderlige fisk.
Mødested og tidspunkt: P-pladsen ved Skansehage kl. 16.00 (adressen er Skansehagevej, 4581 Rørvig). Vi stiller udstyr og hjælp til rådighed frem til kl. 20:00. Man møder bare op, når det passer en. Tilmelding er ikke nødvendig.
Er man mellem 18 år og pensionsalderen, skal man huske at indløse det statslige Fisketegn.
Stenene fra “vores” restaurering var blevet trykket ind i brinken under grødeskæring i sommeren 2024. Her gør de ikke meget nytte.Rikke Rostgaard Christensen fra “Tøsebanden” dukkede op sammen med frivillige fra Høng Sportsfiskerforening, UFV 95, Korsør Lystfiskerforening, og Grusbanden med kort varsel. Det var mega hyggeligt at hilse på Rikke igen, for hun har deltaget i adskillige projekter i tidens løb. Som man kan se på billedet, løber Engbækken nede i en ”slugt” af bredvegetation, der er så vigtig for at holde temperaturen nede om sommeren og i øvrigt også sikrer skjul for yngel og andet liv ”dernede” i profilet.
I sensommeren 2023 restaurerede Høng Sportsfiskerforening og Grusbanden Fishing Zealand en 300 meter lang strækning af Engbækken i Kalundborg Kommune umiddelbart inden det lille vandløb løber ud i Tude Å ved Ørslev.
Dengang lagde vi 25 tons sten og gydesubstrat i vandløbet, der straks tog imod invitationen til større variation og dermed biodiversitet.
Vi var ved den lejlighed mellem 15-20 frivillige, der sammen med lodsejeren kunne sætte flueben ved veludført indsats.
En stor gydebanke på 10 meters længde og flere hundrede sten i størrelse 20-50 cm. Det blev knag’me godt og lodsejeren, -Stig Wester fik opfyldt et stort ønske om at give Engbækken ”tilbage til naturen” igen.Stig og jeg har efterfølgende haft mange samtaler over telefonen.Stig har nemlig i mange år haft køer, blandt andet skotsk højlandskvæg og da jeg nu i vildskab havde investeret i tre styk kvier af denne race til at gå på én af mine folde på gården, havde jeg mange spørgsmål at stille Stig.
Samtidig kunne vi jo følge op på udviklingen af Engbækken efter vores restaureringsprojekt. Derfor blev jeg ikke det mindste overrasket over et opkald fra Stig et års tid siden. Han fortalte i telefonen, at nogle af de sten, vi havde lagt ud i det lille vandløb, var trykket ind i brinken under grødeskæring sidste år og derfor ikke længere var så ”virksomme” som vi gerne ville have. Det var vedligeholdelsesfolkene fra det selskab, der skulle sørge for grødeskæringen, der havde overset den første del af projektstrækningen og derfor, med mejekurv, havde været en kende hårdhændet ved vandløbet og stenene på de første ca. 20 meter af projektstrækningen.Det måtte vi jo gøre noget ved!
Derfor mødtes jeg med Liv fra Compaq Sjælland og Mikkel fra Kalundborg Kommune efterfølgende, hvor vi hurtigt blev enige om, at reetablere den del af strækningen, der var ”blevet trykket” for at gøre skaden god igen. Samtidig kunne vi se, at der faktisk var plads til lidt ekstra sten i ”toppen” af projektstrækningen, -de øverste omkring 20 meter, hvor der uden risiko for opstuvning, kunne lægges et par sten pr. løbende meter vandløb.
Vi var omtrent lige så lang tid om at ”snakke af” som vi var til at udføre selve projektet. Men det er jo også en vigtig del af vores aktiviteter, -at være sammen og lytte til gode historier. Det er fra Venstre, -Liv (Compaq Sjælland), Per Christensen (æresmedlem i Korsør), Gert Schjønning (ligeledes æresmedlem i Korsør), mig selv (sagde hunden), Rikke Rostgaard (Grusbanden), Jesper Thykær (Korsør), Henrik M. Jensen (Grusbanden), Kurt Jørgensen (Høng) og Dennis Justesen (Høng).
Liv ville betale for stenene og vi fra Høng Sportsfiskerforening og Grusbanden, skulle lægge dem ud. Det blev ligeledes aftalt, at det bedste tidspunkt for udlægningen var omkring første skæring i år således, at vi kunne se, hvor stenene skulle placeres for at give bedst mening. Så faldt der ro over det ganske land og vinteren lagde en dæmper på vores aktiviteter. Men dog ikke glemt. Derfor var det mega rart i sidste uge at høre fra Liv, -at nu var det tid for at lægge sten i Engbækken, da de nu var færdige med første grødeskæring.
Jeg fik derfor hurtigt ringet til Kurt Jørgensen fra Høng Sportsfiskerforening, der brugte både jungletrommer og SoMe til at kalde til samling i tirsdags med meget kort varsel. Jesper Thykær fra Korsør Lystfiskerforening var ligeledes hurtig på aftrækkeren, og derfor kunne vi med lidt hjælp, også fra Grusbanden, mønstre otte mand m/k til en times indsats efter arbejdstid.
Nede I det dunkle vandløb ligger stenene nu fint igen, der er overhængende vegetation og skulle der være en enkelt (eller mange) ørred i Engbækken, vil de have optimale forhold. Det siges, der blev set ”fiske-liv”, da vi lagde sten i bækken!! Det må vi jo følge op på om nogle år, når strækningen har udviklet sig yderligere.
Vi mødtes klokken 16.00, og fik meget hurtigt lagt omkring et halvt ton sten i vandløbet uden de store anstrengelser. Faktisk var der kun en lille håndfuld sten til hver, men sådan er det jo også nogle gange med Grusbanden og Co. Det er ikke altid, vi står tilbage med svedige hænder og gorilla-arme.
Liv og en kollega dukkede også op og jeg undlod naturligvis ikke at rose det gode samarbejde, vi havde haft omkring reetableringen og det faktum, at strækningen nu er blevet skåret med håndkraft frem for mejekurv. Det vil få enorm betydning for livet i bækken, da vedligeholdelsen er betydelig mere skånsom end med store maskiner.
Det var tydeligt at se, at grødeskæringen med håndredskab i Engbækken nu sikrede, at sten og ”de gode vandplanter” stadig gjorde gode gerninger i bækken. Selvom der ikke var meget vand i åen, kunne man tydeligt se den variation, vores sten og gydebanke havde været med til at skabe siden udlægningen.
Engbækken løber aldrig helt tør, for umiddelbart opstrøms for projektstrækningen, løber en lille kilde til vandløbet og sikrer altid en lille vandføring. Fantastisk, -koldt kildevand midt på sommeren!
Vi brugte omtrent lige så meget tid i rundkreds på at snakke og ”sparke dæk”, som vi havde brugt på at smide sten i vandet. En ikke uvæsentlig del af vores aktiviteter, -at sparke dæk sammen bagefter. Hele seancen, udlægning af sten og efterfølgende drikkepause, tog kun omkring en time til fem kvarter, hvorefter vi kunne køre derfra med smil på læben. Dejligt at få fulgt op på projektet.
Et par dage senere skrev Stig til mig, at han var meget tilfreds med det, vi havde lavet. Det er vi også.
Tak til Liv og tak til de fremmødte, der med kort varsel troppede op og fik bundet en fin sløjfe om Engbækken.
Emil fra TØS sætter yngel ud i Ejby Å, som er et lille vandløb med et meget stort potentiale.
Nogle undrede sig sikkert over, at en masse mennesker pludseligt myldrede rundt langs Isefjordens vandløb med en spand og et akvarienet – og tilmed i et rasende tempo. Det var såmænd frivillige fra Tuse Å´s Ørredsammenlutning (TØS) og Odsherred Sportsfiskerforening (OSF), der midt i juni satte omkring 70.000 stk. ørredyngel ud i en lang række vandløb med faglig bistand fra undertegnede. Samtidig har TØS og OSF besluttet af stoppe udsætningerne af smolt – hvordan hænger det sammen?
Udsætningerne af smolt stopper Udsætninger af ørreder på Isefjorden har en lang historie og der er i mange år udsat knapt 100.000 stk. 1 år gamle smolt (ca. 15 cm) i vandløbenes mundinger. Smolten har i mange år været afkom af lokale havørreder opfisket i Tuse Å og (på det sidste udelukkende) i Elverdams Å. Smolten opdrættes hos Fyns Laksefisk ved Odense, som hvert år kommer med tankvogne med de mange fisk til en samlet værdi af omkring kr. 400.000, – som betales af Fiskeplejen. Arbejdet med at opfiske, opbevare og stryge moderfiskene udføres af TØS med stadig større hjælp fra OSF og i en periode fra Grusbanden. Det er et meget stort og bekosteligt arbejde, men udbyttet i form af flere fangster til lystfiskerne har været meget beskedent. Flere undersøgelser dokumenterer, at de opdrættede smolt har en ringe overlevelse og derfor bidrager lidt til fiskeriet. Hovedet blev slået på sømmet da DTU Aqua offentliggjorde den store undersøgelse i 2024, hvor det dokumenteres, at udsætningerne i Isefjorden kun bidrager til fiskeriet med under 20 % af fangsterne jævnfør: 470-2024-Effekten-af-smoltudsaetninger-i-Isefjorden-paa-det-lokale-lystfiskeri-1.pdf. DTU Aqua konkluderede i samme undersøgelse, at en øget naturlig smoltproduktion fra vandløbene på blot 1.700 stk. smolt vil kunne modsvare bidraget fra alle mundingsudsætningerne.
Da der yderligere var udsigt til markant højere priser på smolt fra og med 2026, var beslutningen nem: Vi vil få betydeligt mere for de mange fisketegnsmidler, hvis vi konverterer dem til miljøforbedringer. Med andre ord så stopper vi nu smoltudsætningerne.
Et netfuld af de mange tusinde yngel, der blev sat ud.
Restaurering og forsøg med yngel Jeg har lavet en række undersøgelser på Sjælland af vandløbenes smoltproduktion, og herfra ved vi, at et rigtigt godt vandløb realistisk kan producere omkring 20 stk. smolt pr. 100 m2. Det betyder, at et 2 m bredt vandløb pr. km kan producere omkring 400 stk. smolt. Med andre ord, så kan de 1.700 stk. smolt, som ifølge DTU Aqua modsvarer bidraget fra udsætningen, produceres på 4 – 5 km godt ørredvandløb. Beregningen er et overslag, men trods det, så taler alt for, at det kun kan gå for langsomt med at få restaureret endnu flere vandløb. TØS og OSF har derfor etableret et tættere samarbejde, hvor vi sammen med kommunerne og Grusbanden i de kommende år vil gennemføre en række restaureringsprojekter, som kan finansieres ved at konvertere fisketegnsmidlerne til gydebanker og sten. Allerede i år er der 2 – 3 projekter klar i Odsherred og 1 i Tuse Å systemet.
Og tilbage til yngeludsætningen. Ørredyngel hader synet af hinanden og er stærkt territoriale. Derfor er der grænser for, hvor tæt de kan være i vandløbene uden, at overskydende yngel går til. Da der er pænt med yngel fra naturlig gydning i de fleste vandløb, er der ikke pt. udsætninger, hvorfor udsætningen i juni blev gennemført i vandløb, hvor der af forskellige årsager var dokumenteret svigtende gydning i vinters og i andre vandløb som booster-udsætning efter restaurering. Enkelte andre steder var der tale om forsøg, som kan fortælle om potentialet for at sætte ind med restaurering. I alt blev der sat yngel ud i 11 vandløb på ca. 40 stationer hele vejen rundt om Isefjorden samt i enkelte til Kattegat. En vigtig pointe er, at ynglen hermed gennemlever næsten hele sin livscyklus i åen, hvorved den ved smoltificeringen har samme overlevelse som en vild smolt, hvilket jo ikke er tilfældet for en opdrættet smolt, som har levet hele sit liv i et kunstigt dambrugsmiljø. Jeg tænker, at vi vil lave opfølgende undersøgelser af effekterne til efteråret, så vi kan styrke vidensgrundlaget for kommende tiltag.
Her er beretningen for tredje år med geddeprojektet i Næstved, hvor vi endnu engang mødte store problemer og måtte improvisere, før anstrengelserne til sidst endte med succes. Stor hjælp fra de frivillige lystfiskere var en uvurderlig del af arbejdet. Baggrunden for projektet er trist, fordi de genetisk unikke brakvandsgedder i hele det sydsjællandske område i almindelighed og i Fladså i særdeleshed nu er så små, at der er fare for, at de helt forsvinder.
Af ovennævnte grunde fortsatte Næstved Kommune ved Palle Myssen, Jacob Hald og Søren Madsen samt undertegnede, som projektleder, på 3. år forsøget med at oversvømme en græsset eng på 2,8 ha ved Fladsåen i håb om, at brakvandsgedder kunne gyde her med succes. De første år var det hele lidt improviseret, men i foråret 2025 var vi bedre rustede til at klø på, og denne gang med økonomisk støtte fra Fishing in Denmark og Fishing Zealand til ikke mindst indsamling af viden og erfaringer.
Vi forventede ikke, at gydemodne gedder selv ville vandre ind i engen endnu, idet kun unge individer fra 2023 og 2024 var født i engen. Derfor ville vi i år forsøge at opfiske modergedder i Fladsåen med el-fiskeri og så overføre dem til engen. Vi ønskede yderligere at indsamle viden, da vi ved meget lidt om brakvandsgeddernes gydning mm. i Danmark. En viden der er essentiel for dette og kommende projekter, så vi kan gøre det rigtige og ikke mindst kan se, om anstrengelserne bærer frugt i form af geddeyngel.
Nattens vandring sidst i maj på flere hundrede gedder (6 – 12 cm) udsættes i Fladsåen.
Faldende vandføring, ingen gedder og et lille mirakel Vi startede med at el-fiske fra båd to gange om ugen fra primo marts og en måned frem, og vi fangede kun ganske få gedder til engen. Som mange nok husker, så var foråret ekstremt tørt og mod slutningen af perioden faldt vandet så meget, at båden gik på grund, og det så alt i alt ret sort ud. I desperation besluttede vi så at åbne for vandet til engen og dermed afløbet, hvor der så løb 5 – 10 l/s ud i Fladsåen. Samtidig satte vi en fælde i Fladsåen (opstrøms udløbet) og en i indløbet til engen for at tælle gedder, som måske, men ”højest usandsynligt” selv vandrede ind.
Kort tid efter skete miraklet, idet gedder mod forventning begyndte at vandre ind i engen ved egen drift. Også i fælden i Fladsåen fangede vi gedder, og på ret kort tid havde vi registreret i alt 21 modergedder, hvor halvdelen selv fandt ind i engen. Og vandringen til engen var ekstremt målrettet. Den første april el-fiskede vi hele åen nedstrøms engen og fangede intet, hvorefter der den følgende morgen var 4 fine gedder i fælden i engen. Med andre ord så havde de over natten spurtet de 1,5 km igennem åren og direkte op i det lille afløb og ind i engen – sådan.
Små og unge modergedder De fleste gedder var ret små, mellem 30 – 65 cm, og kun enkelte var større; op til 85 cm. Jeg tog skælprøver på dem alle, og overraskelsen var stor, da det viste sig, at de fleste var 1 og 2 år gamle. At gedder op til over 60 cm kun var 2 år gamle var helt vildt, men er også set i en anden undersøgelse. Det betyder, at flertallet faktisk kan stamme fra de første års produktion, hvilket også forklarer, hvorfor så mange selv vandrede målrettet ind i engen via det lille bitte tilløb til Fladsåen.
Typisk gedde på omkring 65 cm (2 år gammel) udsættes i engen. Halvdelen vandrede selv derind.
Masser af yngel Og så var der blot tilbage at vente på, at udvandringen af yngel skulle begynde. Jeg havde målt på bl.a. ilt ved bunden og algevækst og kunne konstatere, at alle forhold var perfekte i år, hvorfor forventningerne var store. Og vi blev da heller ikke skuffede, da der sidst i april på 3 dage blev fanget ca. 2.500 stk. spæd yngel på 1,5 – 3,0 cm i fælden – altså ca. lige så mange som i hele 2024! Vi opdagede samtidig, at en stor stime hundestejler havde indfundet sig i afløbet, hvor der jo så var ”mad ud af huset”. Leif og jeg satte os på bredden og så til vores forfærdelse, at de åd stort set alle de små geddeunger, der kom vandrende. Det gjorde, at vi stoppede afløbet med de samme for at give ynglen et par uger i engen, så de blev store nok til at undgå hundestejlerne. Efter to uger åbnede vi igen, og udvandringen af nu 3 – 6 cm store geddeunger kunne fortsætte. De mindste var stadig i fare, hvorfor Leif, efter optælling, fordelte dem i Fladsåen langt væk fra hundestejlerne. Og der kom mange. Nogle dage op til mere end 1.000 stk. og da trækket sluttede midt i juni, havde Leif talt i alt 13.400 stk. naturligt producerede gedder på nu op til 15 cm, hvilket var 5 – 10 gange flere end de to første år.
Masser af viden og håb for de kommende år Vi har efterhånden høstet en masse erfaringer, som jeg nu skriver sammen i en rapport til brug for projektet, men også til brug af de forhåbentligt mange andre projekter, der skal søsættes rundt omkring i regionen.
Vi forventer, at årets produktion vil kunne booste bestanden i Karrebæk Fjord og dermed også gydebestanden i de kommende år. Det er forventningen, at vi snart kan reducere indsatsen som fødselshjælpere og lade bestanden klare det meste selv, sådan som det jo også er målet med den ”næsten” naturlige gedde-eng.
En stor tak til de frivillige fra Fladså Sportsfiskerforening samt en særlig tak til Leif Hansen, uden hvis hjælp projektet ikke havde været muligt.
Jimmi Spur Olsen, biolog i Vordingborg Kommune, på hårdt arbejde i Stege Nor. Foto: Peter Lyngby.
Et helt nyt kapitel er skrevet i kampen for at redde brakvandsgedderne – og det er intet mindre end banebrydende! For allerførste gang i Danmarks historien er det lykkedes at få udsat geddeyngel udklækket fra brakvandsgydende gedder – altså fisk, der gyder direkte ude i det saltholdige kystvand. Et gennembrud, som der er blevet arbejdet på i adskillige år uden succes – men i år lykkedes det at knække koden! Resultatet? Over 10.000 små gedder blev for nylig sat ud i Stege Nor, hvor de skal være med til at sikre artens overlevelse.
– ”Der findes to typer af Brakvandsgedder med hver deres livsstrategier: Enten gyder de i ferskvand, typisk der hvor de selv blev født – eller også gyder de direkte i det brakke havvand, som vi har her i de sydsjællandske fjord- og kystområder,” forklarer Jimmi Spur Olsen, biolog i Vordingborg Kommune.
Men netop gedderne, der gyder i det salte vand, har været svære at arbejde med. Først skal fiskene fanges med garn, som sættes med håndkraft langs sivkanterne i Stege Nor. Den største udfordring har dog været at få de fangne hunfisk til at blive gydemodne. Først når hunnerne er gydemodne kan æggene stryges af dem og kunstigt befrugtes med sæd fra hannen. I år lykkedes det så endeligt. Her fangede man seks hunner og én han – og da fiskene blev strøget for æg og sæd, blev det begyndelsen på det nye kapitel: 10.000 stykker geddeyngel.
Elever på FGU, Ringsted stryger en hun-gedde fra Stege Nor. Foto: Finn Lystrup
Fra net til natur – med hjælp fra unge hænder
Opdrættet af ynglen blev varetaget af FGU-Ringsted, hvor opdrætter Finn Lystrup står i spidsen for fiskelinjen.
– ”Vi har kæmpet med de her brakvandsgydende gedder i flere år. Fiskenes biologi og det saltholdige miljø gør arbejdet meget sværere end med ferskvandsgedderne. Men i år lykkedes det – og det giver os håb for fremtidige udsætninger,” siger Finn.
Det er ikke bare et teknisk gennembrud. Det er også et globalt ét af slagsen.
– ”Vi har ikke kunnet læne os op ad erfaringer fra andre lande – så vidt vi ved, er vi de første, der har haft succes med at lave yngel fra de meget specialiserede brakvandsgydende gedder til udsætning. Det her er ny, banebrydende viden,” fortæller Jimmi Spur Olsen.
Foto: Peter Lyngby
Naturgenopretning er nøglen til fremtiden
Men udsætning af fisk er kun én side af sagen. Hvis brakvandsgedderne for alvor skal have en fremtid, skal deres naturlige levesteder også genskabes og beskyttes.
– ”Selvom vi er blevet dygtige til at opfostre geddeyngel, kan vi ikke redde bestanden uden naturlige og velfungerende levesteder. Det er altafgørende, at vi genopretter vådområder og dermed gydepladser, hvor de kan vokse op og formere sig i fremtiden,” siger Jimmi Spur Olsen.
Finn Lystrup og Jimmi Spur Olsen med en flot brakvandsgedde i Stege Nor. Foto: Peter Lyngby
Et samarbejde med stor effekt
Bag projektet står WWF Verdensnaturfonden, Vordingborg Kommune og FGU Ringsted. Projektet trækker på erfaringerne og anbefalingerne fra “Rovfiskene Retur”, som blandt andet Fishing Zealand og Lystfisker Danmark står bag. Du kan se filmen om ”Rovfiskene Retur” projektet her:
75.000 nye gedder i det sydsjællandske brakvand i 2025!
Udover de 10.000 brakvandsgedder i Stege Nor, har Vordingborg Kommune og FGU i år også haft enorm succes med opdræt af ferskvandsgydende brakvandsgedder – her er 52.000 stykker geddeyngel blevet sat ud i tre lokale vandløb på Møn og Sydsjælland.
Også i Næstved Kommune har de haft stor succes med deres projekt med en gedde-eng. Her har over 13.000 små gedder forladt en såkaldt “gedde-eng” langs Fladsåen og er svømmet ud i Fladsåen og videre ud i Karrebæk- og Dybsø Fjord.
Alt i alt er der i 2025 blevet tilført mere end 75.000 stk. geddeyngel til det sydsjællandske område – og det er ikke bare tal på papir. Det er et løfte om liv, biodiversitet og håb for fremtidens geddebestande i det brakke vand langs Sydsjælland og Øerne.
Fiskeriet vil primært sigte efter de makreller, der for årstiden opsøger det relativt dybe vand i bugten ved Skansehage, hvor der også er mulighed for at støde på andre fisk, som fx havørreder og hornfisk.
