Mads Jyde, biolog hos Niras, holder foredrag/workshop om bl.a. perspektiverne i de svenske geddefabrikker under dette års Fishing Zealand konference.
På FZ konferencen sidste år (2014) holdt Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommune et oplæg om behovet for at retablere gydeområder for brakvandsgedder og -aborre i områderne omkring Sydsjælland, Møn, Falster og Lolland. Det var der heldigvis andre end Jimmi og jeg, der synes var relevant og interessant, så på den nyligt overståede Fishing Zealand konference afholdt jeg sammen med Jimmi en workshop om ”geddefabrikker”. Geddefabrikker er vores svenske broderfolks humoristiske betegnelse for et vinteroversvømmet engområde – hvilket er det perfekte gydeområde for gedder. Produktionen af geddeyngel kan være enorm på selv et lille areal, deraf betegnelsen ”geddefabrik”. Workshoppen havde følgende formål:
Forklare deltagerne hvad en ”geddefabrik” egentligt er
Gennemgå hvorfor, vi mener, det er nødvendigt at genskabe eller etablere denne type områder
Gennem en diskussion blandt deltagerne at komme frem til et bud på, hvordan vi får etableret den første geddefabrik. Hvem skal være med i det videre arbejde, og hvordan skal vi skaffe pengene til udførslen?
FZ har allerede beskrevet, hvordan geddefabrikkerne virker, så det vil jeg ikke gå nærmere ind på her. Den svenske forskning og de svenske erfaringer med geddefabrikker har overbevist os om, at de er et vigtigt skridt mod at genrejse brakvandsgeddebestanden.
Figur 0‑1: Potentialet for udviklingen i geddebestanden er kæmpestort. Bestanden er kun på 10-15 % af hvad den var i 1960’erne og udbredelsen af bestanden er nu koncentreret til farvandet mellem Møn, Falster og Sydsjælland, med den største koncentration i Stege Nor.Olof Engstedt fra Sportfiskarna i Sverige havde fundet tid til at komme til workshoppen og holde oplæg om, hvordan de har organiseret og finansieret arbejdet med at styrke geddebestanden i den svenske skærgård.
Vi mener, at det er tid til at afprøve det på danske forhold – men hvordan får vi dem etableret? I Sverige har de bakset med de samme problemer som vi selv, og i stedet for at opfinde den dybe tallerken igen, var vi i stedet så heldige at en af de fremmeste geddeeksperter fra den anden side af Sundet, projektleder Olof Engstedt fra Sportfiskarna, havde fundet tid til at komme til workshoppen og holde oplæg om, hvordan de har organiseret og finansieret arbejdet med at styrke geddebestanden i den svenske skærgård.
Sportfiskarna når i 2016 op på at have etableret 20 geddefabrikker og har desuden kørt et intensivt moniteringsprogram til at dokumentere deres arbejde. Oplægget var særdeles interessant og udløste mange spørgsmål fra publikum. Meget interessant var det at høre, at arbejdet har været gennemført med Sportfiskarna som tovholdere og projektejere hele vejen igennem. Myndighederne har hjulpet med de relevante tilladelser, men det er Sportsfiskarna selv, der har søgt finansiering og fået projekterne gennemført.
Jimmi Spur Olsen, Mads Jyde, Olof Engstedt og Gordon P. Henriksen drog efter Fishing Zealand konferencen på en velfortjent geddefisketur i brakvandet. Her er det den obligatoriske fiskeselfie fra “Team Geddefabrik”.
Geddefabrikker er ikke en del af vandplanerne og er ikke en del af den traditionelle vandløbsrestaureringsindsats, der næsten udelukkende har været rettet mod ørred. Der findes således ikke nogen puljer med penge, der er øremærket geddefabrikker, så hvordan får vi etableret den første geddefabrik? Løsningen virker til at ligge lige for; ørrederne har ”grusbanderne”, men gedderne har brug for ”engluskere”, der kan finde de bedste gydesteder og gå i dialog med lodsejerne og søge penge hos diverse fonde, hvis vi skal se en forbedring af deres gydeområder også.
Svenskerne har med succes fået genskabt de naturligt vinteroversvømmede enge, det samme må kunne lade sig gøre her i Danmark. Genskabelse af de vinteroversvømmede enge har desuden en masse positive sidegevinster for miljøet, f.eks. fuglelivet, så der er flere interessenter i at få genskabt denne naturtype. Workshoppen sluttede med at der blev nedsat en arbejdsgruppe der vil mødes først i det nye år, for at planlægge det videre arbejde. Jeg kommer selv til at være en del af gruppen og glæder mig til det første møde hvor vi skal forsøge at komme videre med projektet, så der kan blive endnu bedre fiskeri til os alle!
Olof Engstedt med én af mange flotte men mindre brakvandsgedder, som blev fanget dagen efter FZ konferencen.
Nu var der snakket nok om de gedder – nu skulle de også fanges! Dagen efter workshoppen havde Jimmi og undertegnede taget en fridag for at tage Olof med en tur på brakvandet. Gordon var også taget med, men han kaldte det arbejde… Her gik arbejde og fritid op i en højere enhed og mange flotte brakvandsgedder var forbi båden og endnu flere blev spottet med polaroidbrillerne i det klare vand, når de blev skræmt at den drivende båd. Det blev ikke til nogle større fisk denne dag, men selv mindre gedder er fin sport på det lidt lettere spinnegrej. Og frem for alt blev det til en masse produktiv diskussioner om hvordan vi kan gribe det an her i Danmark.
Geddefiskeriet i brakvandet er på mange måder spektakulært, specielt det klare og lave vand adskiller dette fiskeri fra hvad man oplever i de fleste danske søer, og det er ikke underligt at folk er villige for til at rejse for at opleve det.
– Mads
Du kan læse et referat af workshoppen om geddefabrikkerne fra dette års Fishing Zealand konference her: Referat af workshop ang geddefabrikker FZ konference Her kan du bl.a. se at næste skridt er at Fishing Zealand tager initiativ til at indkalde til en projektgruppe der skal mødes i Vordingborg i januar og går i gang med at planlægge og koordinere den konkrete indsats.
Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund medvirkede i øvrigt kort efter Fishing Zealand konferencen i et radioprogram på P1, hvor han fortalte om geddefabrikkerne. Du skal gå 2 timer og 49 minutter ind i programmet.
Så er der atter engang fisk på både menuen og programmet når ROLK og Fishing Zealand inviterer til spændende foredrag i starten af næste år.
Tre spændende foredrag, der kommer til at handle henholdsvis om havørred-, kajak- og predatorfiskeri forsætter den populære række af fiskeforedrag, som ROLK og Fishing Zealand startede op med for et par år siden. Gennem disse arrangementer håber vi, at få gjort opmærksom på alle de fantastiske muligheder lystfiskeri byder på samt at inspirere lystfiskere generelt til at søge nye tilgange og oplevelser med fiskeriet. Her kan du læse om de tre spændende foredrag, du kan opleve i januar, februar og marts.
Vi starter traditionen tro disse hyggelige vinteraftener med en lækker fiskeanretning og derefter er der også fokus på fisk, når der holdes foredrag.
Årets tre foredrag:
HAVØRRED-FISKERI – Keep it simple, tirsdag den 12. januar 2016
Kystfluefiskeren og Fishing Zealand Guiden, Lars Juel Hansen, gæster Roskilde den 12. januar 2016, hvor han holder foredrag om, hvordan han tackler havørredene i fjorden.
“Lær at fange havørreder i Roskilde Fjord og i Isefjorden” og få en grundig gennemgang af teorien bag havørredfiskeriet i fjordene. Udover at høre om Lars´ tilgang til fiskeriet kommer du også til at høre om havørredens livscyklus, fødeemner, forskellige kystpladser og fiskestrategi.
Lars er kendt for at have en udtalt forkærlighed for kystfluen Kobberbassen, og han vil i foredraget komme ind på, hvorfor netop den flue er så effektiv.
Hans erfaringer på kysten strækker sig over mange år. De sidste 7 år har han blandt andet haft mere end 60 guidede kystturer, som primært er gået til Isefjorden, Nordvest- og Vestsjælland.
Tid og sted: Tirsdag den 12. januar 2016, kl. 18:00 – 21.00, Restaurant Store Børs – Havnevej 43 – 4000 Roskilde (Roskilde Havn)
Pris: 185,- inkluderet i prisen er der en af Lars´ effektive kystfluer nemlig en Kobberbasse samt en lækker fiskeanretning serveret af Restaurant Store Børs samt kaffe. Øl og sodavand kan købes i baren.
KAJAKFISKERI – Om at gå all-in, men også lidt om, hvordan man kommer i gang med at fiske fra kajak, tirsdag den 9. februar 2016.
Lystfiskerne Finn Sloth og Dennis BomBom fra Team Wild Out gæster Roskilde den 9. februar 2016, hvor de holder foredrag om at gå all-in på kajakfiskeri. De vil fortælle om alle aspekter af kajakfiskeri, filmproduktion og ikke mindst store fisk.
Kajakfiskeriet har efterhånden bidt sig fast som en niche i nichen. Sportsfiskeriet oplevede en udvikling i form af en ny vej, man kunne vælge at gå. Der er stort set ingen grænser for, hvad der kan lade sig gøre i en kajak, så det er kun fantasien og sikkerheden, der sætter grænserne – hvis ellers man besidder lysten og modet til at gå all-in!
To af de mange danske kajakfiskere der er gået all-in på deres sport er Finn Sloth og Dennis BomBom, der begge fisker for Team Wild Out, og begge har store og flotte fisk på CV’et. Finn Sloth har eksempelvis den største sportsfiskede gedde i Danmark og lige er kommet hjem fra Hobie Fishing World Championship i Kina med en flot 3. plads.
De to kajakfiskere vil denne aften fortælle om, hvordan det hele startede. De vil fortælle om hvilke typer af grej, de bruger, hvor og hvornår, og så vil de komme ind på, hvordan de har rigget deres kajakker op. De vil tage en kajak med, så alle har en mulighed for at komme helt tæt på én af disse fiskemaskiner.
Ydermere vil de komme rundt om, hvad det vil sige at lave film, når man sidder på vandet alene. Der vil blive talt om sikkerhed og udstyr, og så vil der naturligvis også blive fortalt lidt om, hvordan det er at fange den største fisk nogensinde fanget i Danmark – fra kajak!
Der vil være åben snak efter programmet, så man kan få spurgt om alt, hvad der måtte dukke op.
Tid og sted: Tirsdag den 9. februar 2016, kl. 18:00 – 21.00, Restaurant Store Børs – Havnevej 43 – 4000 Roskilde (Roskilde Havn)
Pris: 185,- inkluderet i prisen er en lækker fiskeanretning serveret af Restaurant Store Børs samt kaffe. Øl og sodavand kan købes i baren.
PREDATOR-FISKERI – Tips & tricks, tirsdag den 8. marts 2016
Predatorfiskeren Henrik Larsen fra Team Pure Fishing gæster Roskilde d. 8. marts 2016, hvor han holder foredrag om fiskeri efter aborrer, gedder og sandart. Dette fiskeri er super spændende og intenst, og det er derfor ikke uden grund et fiskeri, der tiltrækker mange lystfiskere. Kom og få indblik i effektive teknikker og strategier til dette fiskeri.
Det danske fiskeri efter predatorer er inde i en rivende udvikling, hvor flere og flere har fået øjnene op for charmen ved de skarptandede fisk. Netop fiskeriet efter aborrer, gedder og sandarter danner rammen om aftens foredrag, hvor Henrik Larsen vil præsentere, hvordan han selv griber fiskeriet an efter rovfiskene på de forskellige årstider.
På aftenens foredrag vil du bl.a. kunne stifte erfaringer med vertikaljigging, hvor der kun fiskes til fisk, som først er lokaliseret med hjælp fra ekkoloddet. Et utroligt pirrende fiskeri, hvor man kan følge fiskens reaktioner på de tilnærmende bevægelser med jiggen.
Kastefiskeriet efter gedder i både søer og brakvand er naturligvis også på programmet. Her vil der eksempelvis være fokus på både ret valg af stang og hjul og ikke mindst, hvordan du tilrigger og fisker med shads og andre kunstagn.
Små agn og finlir kan være utrolig effektivt til aborren. Derfor bliver de seneste trends indenfor finessefiskeriet med texas- og carolinarigging og ikke mindst dropshot gennemgået.
Endeligt vil Henrik slutte foredraget af med en gennemgang af, hvordan han selv har haft succes med at producere egne agn i både gummi og træ.
Tag lidt kontanter med, da vi afholder en lille lodtrækning, hvor alle pengene går ubeskåret til ROLK’s og Fishing Zealands fælles arbejde med juniorerne.
Abu Garcia har doneret flotte præmier fra deres predator sortiment, Geoff Anderson har leveret noget af deres lækre beklædning og Henrik Larsen smider selv et par af hans feinschmecker håndlavede jerkbaits i puljen.
Tid og sted: Tirsdag den 8. marts 2016, kl. 18:00 – 21.00, Restaurant Store Børs – Havnevej 43 – 4000 Roskilde (Roskilde Havn)
Pris: 185,- inklusiv i prisen er der en af Henriks effektive agn nemlig en Kurtling og en lækker fiskeanretning serveret af Restaurant Store Børs samt kaffe. Øl og sodavand kan købes i baren.
Lystfiskeri er en fantastisk og berigende hobby, som bringer folk sammen og skaber mindeværdige oplevelser.
Det er en hobby, som især de mindste nyder godt af, og derfor er Fishing Zealand særligt optaget af at skabe nye lystfiskerkarrierer iblandt de yngste i regionen.
Du kan også medvirke! Og hvorfor ikke starte med din egen familie? Det er en rigtig god anledning til at styrke familiebåndene og få nogle spændende oplevelser sammen.
Det behøver faktisk ikke være så svært at komme i gang med familiefiskeriet. Det vigtigste er blot at komme godt fra start.
Er du i tvivl om, hvordan du skal komme i gang med at fiske sammen med ungerne, så får du her 11 gode råd til, hvordan I som familie får gang i fiskeriet:
Start med at træne på græs. I starten er det der med at forstå princippet i at slå bøjle over, tage linen, slippe linen osv. svært og 15 minutter på græs inden selve turen, gør underværker.
Tænk over, hvorfor I skal på fisketur. Hvad er målet? Og husk, det vil udvikle sig fra gang til gang. Har barnet fanget fisk før, kan en fangst være meget vigtig. Men ellers kan det jo være noget med at være sammen, hygge og få talt om ting, der ellers ikke ligger lige for hjemme i stuen eller på børneværelset.
“Gørelsen” er vigtigere end størrelsen. For mange af os er en stor eller god fisk vigtig. Men jeg har måttet erkende, at det er det ikke for mine børn. Faktisk har jeg oplevet flere gange, at de ikke tænder på en 5 kilos gedde, men synes at det er sjovere at fange mange skaller på flåd. De elsker det der med flådet, der bevæger sig. Søfiskeri er formentlig det nemmeste at gå i gang med.
Hav sikkerheden i orden. Tag solbriller eller beskyttelsesbriller på. Tag redningsvest på, hvis I skal sejle, eller hvis I skal fiske fra bro eller ved dybe vande.
Masser af bekvemmelighed er godt. Det er ikke godt at starte med at skulle gå 20 minutter, som du måske selv er vant til. Vælg en fiskesituation, hvor I nemt kan være og hygge. Husk varmt tøj, hvis det er koldt og masser af mad og varm kakao.
Gør det nemt at komme i gang ved vandet. Hav fx gearet klar, så du ikke skal bruge 20 minutter på at finde kroge og andet. Vær klar!
Tag nogle videoer og billeder. Det er især sjovt for ungerne at have billeder eller videoer. De synes, det er sjovt at se sig selv fx med fangst.
Fortæl hvad du ved om fisken. Brug Internettet, og fortæl om fiskene, I fisker efter. Hvad spiser den, hvordan opfører den sig, og hvordan og hvorfor kan de fiskes?
Fortæl om dit eget fiskeri måske som barn. Hvordan startede dit eget fiskeri, og hvorfor nyder du stadig at fiske? Det er ting, der interesserer dit barn.
Lær barnet at tage hensyn til fisken og naturen. Det er for eksempel ikke fedt at kroge en fisk dybt og så ikke have en krogløser med, hvis den skal genudsættes.
Vis andre facetter ved fiskeri end fangst og fisketure. Kontakt fx den lokale fiskeforening og hør, hvornår der er udsætninger af fisk. Og om I må kigge på eller være med. Børn elsker den slags.
Mandag den 16. november var 125 personer samlet på Sankt Helene Centret i Tisvilde i Gribskov Kommune til Fishing Zealands årlige konference. Det er andet år, at Fishing Zealand holder arrangement og det er glædeligt at konferencen igen i år var fuldt tilmeldt.
Opbakningen understreger, at der er et ønske og behov for information, inspiration og muligheden for networking og udvikling af nye tiltag og samarbejder.
Efter åbningstale fra Brian Lyck Jørgensen, Byrådsmedlem, Gribskov Kommune indledte projektleder fra Fishing Zealand Gordon Henriksen konferencen med et orienterende foredrag om Fishing Zealands status og han løftede også lidt sløret for hvad næste år vil bringe. Herefter bestod programmet af en blanding af foredrag, workshops og networking. Temaerne for konferencen var ”Bæredygtig lystfiskerturisme” – ”Vandløbspleje og samarbejde med de frivillige” samt den ”Den sociale indsats over for børn og unge”.
Det nye Fishing Zealand magasin blev præsenteret på konferencen.
Fishing Zealand magasinet blev præsenteret lige fra trykken, magasinet er både flot og informerer fyldestgørende om Fishings Zealands arbejde.
Jeg havde selv fornøjelsen, sammen med min guide-kollega Niels Lagergaard Pedersen at holde et oplæg om, hvad fiskeguider kan byde ind med af ydelser, udover den “traditionelle guidning”.
Vi kom blandt andet omkring emner som: planlægning og gennemførsel af arrangementer, korte og lange kurser, foredrag, events, hjælp til målgruppeforståelse og hvordan fiskeguider kan indgå i forskellige projekter og samarbejder med såvel offentlige som private interessenter.
Derudover bød dagen på følgende oplæg og workshops:
Geddefabrikker– Potentialet i yngle- og opvækstområder i det sydsjællandske brakvand.
v/Jimmi Spur Olsen, Vordingborg Kommun og Mads L. Jyde, Niras
Online fangstjournaler – et værktøj til bæredygtig fiskeriforvaltning
v/Christian Skov, DTU Aqua
Vandløbsrestauring og den frivillige indsats
v/ Rune Hylby, Peter Henriksen og Kurt Jørgensen
Claus Eklundh beretter om, hvilken rolle Fishing Zealand guiderne spiller i det sjællandske turismeudviklingsprojekt.
Personerne, der deltog i konferencen, havde også i år vidt forskellige baggrunde, og der var bl.a. folk fra Danmarks Sportsfiskerforbund, lystfiskerforeninger fra hele Sjælland, kommunalt ansatte, biologer, DTU Aqua, turisterhvervet, politikere, private virksomheder, fiskeguider – alt i alt en god blanding.
Aftenen bød, for dem der havde tilmeldt sig aftenens program, på en ”Speednetworking-session”, hvilket var både sjovt og givende. Derudover bød aftenen på lækker fiskemiddag netværk og hygge.
Det var en spændende dag med mange gode workshops og oplæg. Det var dejligt at bruge en dag på at blive inspireret og at netværke med mennesker, der også arbejder med og brænder for lystfiskeri.
Lars Brincker fra Esrum Ålaug på et af de gydestryg, hvor de store ørreder i Esrum Å lige har gydt. Det kan både være havørreder og store søørreder fra Esrum Sø.
Jeg var med til de første opstartsmøder til Fishing Zealand, og de kurser i vandløbsrestaurering, vi holdt ved Odsherred og Faxe for et par år siden. Kursisterne gjorde det godt – gydebankerne har allerede skabt nye generationer af ørreder, og der er lagt meget mere gydegrus ud siden. Den slags er meget livsbekræftende!
Det er vel nok godt at se, at FZ for alvor er kommet i gang. Otte tilmeldte kommuner med flere på vej og mange spændende arrangementer har vist vejen til det, jeg altid har ventet på – en samfundsmæssig forståelse af, at lystfiskeri og god natur hænger sammen med gode oplevelser for mange mennesker, store som små.
Ingen gider fiske, hvis der ikke er fisk. Så hvad gør man? Jo, man forbedrer naturen, hvis den er så påvirket af mennesket, at fiskene ikke kan klare sig selv. Så kommer der igen god natur med naturlige bestande af fisk og gode muligheder for fiskeri. Mange frivillige vandplejefolk fra lystfiskerforeningerne har med succes vist, hvordan det skal gøres. Jeg kender mange af dem, og de stråler af engagement!
De sidste uger har jeg sammen med flere kolleger fra DTU Aqua deltaget i spændende arrangementer under Fishing Zealand:
Sidst i oktober var vi til et FZ-møde om brakvandsgedder og aborrer i det sydsjællandske. Her har naturen skabt mulighed for et, på verdensplan, unikt fiskeri efter disse arter. Vi fik en god snak om, hvordan man kan finde de problemer, der er skyld i svigtende bestande. Fiskenes vandringer og deres gydeområder skal kortlægges, så vi kan forbedre forholdene for fisk og få fremgang for bestandene. DTU Aqua har stor faglig ekspertise i fiskebiologi, undersøgelser m.m. og er snart klar med en elektronisk fangstjournal til lystfiskere, som også kan bruges til at kortlægge fiskenes udbredelse.
På mødet drøftede vi bl.a., hvordan vi sammen med FZ og lystfiskerne kan lave et mærkningsforsøg, hvor lystfiskerne melder tilbage, hvor de fanger mærkede fisk. På den måde kan vi finde ud af, hvordan fiskene vandrer rundt, så vi forhåbentlig også kan finde deres gydeområder og forbedre dem, hvis der er behov for det. Men vi er meget afhængige af tilbagemeldingerne om fangst!
Ved FZ-konferencen i Tisvildeleje den 16. november blev mange projekter præsenteret, bl.a.
DTU Aquas kommende fangstjournal for lystfiskere, hvor man kan holde sine fangster hemmelige for andre, men hvor data gemmes i DTU Aquas database, så vi kan bruge resultaterne som videnskabelig, anonymiseret dokumentation for vores rådgivning og fiskepleje
hvordan svenskerne har succes med at forbedre brakvandsgeddernes gydeområder i ”geddefabrikker”
Ved Fishing Zealands konference d.16.november blev der sat fokus på udviklingspotentialet i det sjællandske lystfiskeri, miljøet og fiskebestandene.
Jeg fik også snakket med mange ildsjæle om alt muligt andet vedr. fisk, og hvad man kan gøre for at hjælpe naturen og fiskene. Alle er klar over, at god natur er grundlaget for gode bestande og oplevelser derude – og mange frivillige vandplejefolk har begejstret fortalt mig, hvordan havørrederne nu gyder på de nye gydebanker, de har lagt ud i samarbejde med lodsejerne.
Den slags er utroligt livsbekræftende at høre i en tid, hvor nogle politikere åbenbart har en fejlagtig opfattelse af, at man ikke kan have fisk og liv i vandløbene samtidig med, at man dyrker landbrug. Det er jo påvist hundredvis af gange gennem årtier, at det kan man godt. Derfor er det heldigvis sjældent et problem at få et projekt med etablering af gydebanker igennem ved den enkelte landmand. Så jeg håber virkelig, at det ikke bliver sværere fremover pga. overordnede politiske beslutninger. Det vil være synd for de mange landmænd, der gerne vil have fisk i deres å, blot de kan dyrke jorden. Det vil også reducere muligheden for at få et godt fiskeri og de mange dokumenterede indtægtsmuligheder for samfundet, der er i forbindelse med fisketurisme m.m..
Dagen efter FZ-konferencen var jeg rundt ved Esrum Å-systemet sammen med en flok engagerede mennesker fra Esrum Ålaug, Statsskovdistriktet samt Gribskov- og Helsingør Kommune. Vi så de store ørreder gyde, bl.a. på de gydebanker, Gribskov Kommune lagde ud forrige år efter en anden tur derude. Og vi fandt nye steder, hvor man kan lægge gydestryg ud til gavn for et varieret fiske, dyre- og planteliv som fx isfuglen, der også kom forbi for at hilse på os.
Nu glæder jeg mig til december, hvor jeg skal deltage i et FZ opstartsmøde om at etablere en ”grusbande” på Sjælland, der lige som banden på Fyn kan tage rundt og hjælpe vandløbene, hvis de trænger til en gydebanke eller to.
Det er virkelig dejligt at se otte kommuner, der på den måde støtter det frivillige engagement, når mennesker vil hjælpe naturen. Fiskene er også taknemmelige. De kan jo ikke selv sige det, men vi kan se det på, at de begynder at få mange børn de steder, hvor vi hjælper dem. Så jeg håber, at flere kommuner kommer til i FZ, og at der bliver øget politisk interesse for den slags. Det vil være godt, både for naturen og samfundet!
