Lørdag den 25. juni mødte jeg og en flok andre lystfiskere op til en inspirerende og informativ formiddag i kajakfiskeriets tegn på Roskilde Fjord ved Herslev Havn. Turen var arrangeret af Jan & Bo’s Lystfiskershop, Lejre Kommune, Blå Flag og Fishing Zealand.
Formiddagen startede med at Thomas Hansen og Jørgen Petersen fra Roskilde delte ud af deres erfaringer med kajakfiskeri på fjorden og andre steder. De to instruktører fortalte om forskellige fisketeknikker, grej og indretning af fiskekajakker mm.
En del havde deres egne kajakker med, men der var også mulighed for at låne og afprøve forskellige typer af fiskekajakker, som Jan og Bo´s Lystfiskershop havde medbragt på dagen. Hvilket jeg synes var super fedt, da de enkelte kajakker er meget forskellige at sejle i. Der var både kajakker, der skulle sejles med pagaj og kajakker med pedal-drev.
Efter teori og afprøvning af forskellige kajaktyper begav vi os på fisketur, og målet var ”Hullet ved Herslev”. Her ligger Roskilde Fjords dybeste hul på 31 meter, og her kan man ofte opleve et rigtig spændende fiskeri. Vi havde dog ikke heldet med os denne dag. Kort tid efter at vi ankom til fiskepladsen, tog det danske sommervejr en kedelig drejning. Det blæste kraftigt op, og vi blev efter kort tids fiskeri nødt til at sejle tilbage til land.
Tilbage i land var alle deltagere dog enige om, at det havde været en fin tur og dejligt at møde ligesindede og dele erfaringer og tanker omkring fiskeri fra kajak. Der var mange tips og tricks til at gøre sit kajakfiskeri nemmere og mere effektivt i fremtiden.
Fishing Zealand, Lejre Kommune, Blå Flag og Jan & Bo’s Lystfiskershop arrangerede dette års ”Lynkursus i kajakfiskeri” og har planer om at gentage det igen til næste år.
I Fishing Zealand planlægger vi også at arrangere et kajaktræf næste år i midten af juni. Der er en hel del kajakfiskere spredt rundt omkring på Sjælland og resten af Danmark. Dem vil vi meget gerne samle til en hyggelig weekend og vise lidt af, hvad de har at byde på i Lejre: Primært når det kommer til lystfiskeri, men også lidt af vores natur, mad og en tår øl. I bund og grund handler det bare om at tage sin kajak og fiskeudstyr med, fiske og hygge sig med ligesindede. Følg med her på bloggen for mere info.
Ørredpatruljeeleverne var meget beærede over at borgemester i Frederikssund, John Schmidt Andersen, viste stort engagement i deres indsats og bl.a. var med for at uddele deres diplomer.
Det er rigtig dejligt at Frederikssund nu også har en Ørredpatrulje. Jeg er uddannet lærer og selve forløbet med en Ørredpatrulje i Frederikssund har jeg haft i tankerne længe. Det er kommet i stand, fordi ledelsen på mit arbejde Specialskolen Kærholm afd. Kølholm har set det som en super ide og en del af den åbne skole, som skolereformen lægger op til. Alt det praktiske med diplomer, ID-kort, tøj mm. stod Ørredpatruljens sekretariat for og Kaj Larsen stod for det praktiske med tilladelse, gydegrus og snak med lodsejere/kommune. Jeg er uddannet Ørredpatruljeinstruktør og har stået for undervisningen sammen med lærer Jesper Van Vliet Tews. Vi har håndplukket elever til første hold fra de ældste klasser på vores skole, og det er meningen, at det skal brede sig, så vi skal uddanne endnu nogle hold til næste skoleår. På sigt vil det måske også brede sig til andre af kommunens skoler, Jesper og jeg er i hvert fald klar.
FISKEguiden er nu ude med femte afsnit, som denne gang handler om fladfisk. Dermed er halvdelen af afsnittene udkommet.
Femte afsnit af FISKEguiden er nu udgivet, og denne gang handler det om fladfisk. Niels og jeg er taget med turbåd på Øresund og kravlet ud på molen i Gilleleje. Der bliver fanget fint med fladfisk, og jeg gennemgår praktisk information om fisketeknikker, fladfisketakler og valg af agn. Vi ser også forskellen på de forskellige arter fladfisk.
Man er vist ikke i tvivl om, at jeg elsker at fiske efter fladfisk, når man har set dette afsnit. – Og jeg håber, at du selv får lyst til at tage ud efter de flade efterfølgende!
I programmet udnytter jeg min taletid til at påpege de problemer, som desværre findes i mange havne, hvor fiskeri ikke altid er tilladt og tilgængeligt. Det er noget som både Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder på at forbedre via samarbejde med kommunerne og havnemyndighederne.
Taskforcen for Lystfisketurisme, som både DSF og FZ sad med i, anbefaler ”Bedre adgang til lystfiskere i de danske havne”, og der står følgende i rapporten: ”Bl.a. for at fremme ”street fishing” og molefiskeri i danske havne anbefaler taskforcen, at der indgås dialog med de enkelte havne vedr. håndhævelse af den nuværende terrorsikring, så lystfiskere kan få øget adgangen til moler, kajanlæg m.m. på de arealer, som ikke er permanent sikret.”
Mit personlige engagement som lystfisker bl.a. startede på Gilleleje Mole, hvor jeg som barn fangede masser af fladfisk, men også ulke, ålekvabber, hornfisk, makrel og meget andet. Jeg husker tydeligt hvordan jeg observerede de ældre og dygtigere lystfiskere, og hvordan folk glædeligt hjalp mig på vej. I udlandet ser man masser af steder, hvor molefiskerne står side om side, endda deciderede ”fiskepiers” skabt til dette formål. Heldigvis er der også flere gode eksempler herhjemme i DK, og jeg håber, at vi kan påvirke beslutningstagerne til at åbne endnu flere steder og udvikle dem med faciliteter for lystfiskere. Jeg er rigtig glad for den proces, vi har indledt i Fishing Zealand og medlemskommunerne, der skal forsøge at forbedre mulighederne på dette område.
Herfra skal der lyde en kæmpe tak herfra til Mikkel Irve da hev mig med ud på molerne og til Jesper Larsen og Rene Christensen for at lære mig, at fange flere fladfisk – og hvor meget man kan nørde i bund når det kommer til fladfisketakler.
Søndag d.15. maj havde jeg den fornøjelse at være fiskeguide for 15 flygtninge, som skulle fiske hornfisk i Roskilde fjord ved Frederikssund. Som Fishing Zealand-guide sørgede jeg for alt det nødvendige udstyr såsom stang, hjul, blink, flåd, kroge og agn, takket være det grej Abu Garcia har foræret Fishing Zealand.
Endnu en gang blev det sponsorerede fiskegrej fra Pure Fishing og Abu Garcia taget flittigt i brug – og der kom også fisk på land.
Det er fantastisk at opleve, hvordan fiskeri kan bringe folk sammen på tværs af sprog og kulturer og se den fangstglæde, som vi alle deler, når det lykkedes at få bid.
Det blev et arrangement, som alle var glade for, og på trods af vejret lykkedes det at fange nogle hornfisk og derudover give tips og tricks til fremtidigt fiskeri.
Her følger beretningen fra Martin Grünbaum fra Frivillignet Frederikssund. (Tak til Sofie for billeder og Vilma, Nora og Amanda for hjælp til arrangementet).
“Pinsesøndag 15/05/2016 var vejret blæsende, koldt og med mange byger. Alligevel var det en helt særlig dag ved fjorden. Dansk Flygtningehjælp Frivillignet Frederikssund og Fishing Zealand havde sammen arrangeret en fisketur for flygtninge på sprogskolen i Frederikssund. Fisketuren skulle være til Tippen i Frederikssund.
Der var stor entusiasme at spore blandt de fremmødte, og de fik alle kyndig vejledning og masser af tips.
Jeg havde ugen før været rundt i klasserne på sprogskolen for at reklamere for turen og for at skrive navne op på de, som ønskede at deltage. Søndag morgen vågnede jeg tidligt. Det øsede ned. Det var koldt og meget blæsende fra nordvest. Jeg tænkte, at der måske ikke var mange, som ville dukke op til fisketuren. Hen mod middag så det dog ud til at lysne lidt mod nordvest over mod Nordskoven.
Og minsandten: på trods af vejret mødte 15 op. Både mænd, kvinder og store børn. Ganske vist var ikke alle tilmeldte mødt, men det opvejedes af, at nogle ikke–tilmeldte mødte frem i stedet.
Der var god gang i fjorden med bølger med hvidt og god strøm forbi Tippen. Måske derfor var der ikke så mange hornfisk at få. Jeg gætter på, at hornfiskene fortrak til den dybeste del af fjorden på grund af bølgegangen og den hårde strøm.
Alligevel havde vi en rigtig god dag, hvor der også blev lejlighed til at nyde nogle solstrejf og mange gode samtaler på forskellige sprog”.
“Brug vesten” er det femte af de 5 sejlråd. Og bestemt et jeg kan tilslutte mig, når jeg tager på fisketur fra båd.
Søsportens sikkerhedsråd har spurgt om jeg ville være “Sejl-Sikkert ambassadør”, hvilket jeg selvfølgelig svarede ja til. Generelt bestræber jeg mig på altid at tage alle fornødne sikkerhedshensyn, når jeg er på vandet. Det gør jeg ikke kun, fordi jeg bekymrer mig om mit eget ve og vel, og fordi jeg har en familie, som venter på mig derhjemme, efter fisketuren er overstået. Jeg er også optaget af sikkerhed til søs i kraft af, at jeg er en offentlig person, der ind imellem stikker snuden frem i magasiner og på TV, og dermed føler jeg et ekstra ansvar for at være et godt eksempel.
Sikkerhed til søs er et enormt vigtigt tema, som mange lystfiskere – og folk i al almindelighed – desværre ikke tager alvorligt nok. Og så er der en masse myter, som er væsentlige at komme til livs. Det viser to nye undersøgelser, som Trygfonden og Søsportens Sikkerhedsråd har foretaget med al tydelighed. Resultaterne har, som det forklares af folkene bag undersøgelserne: “…givet anledning til en landsdækkende indsats for at højne sikkerhedskulturen”. Den prøver jeg nu at skubbe lidt på vej med bl.a. dette indlæg som du meget gerne må dele, hvis du har lyst.
Undersøgelserne, som baserer sig på optællinger i 15 forskellige havne fordelt over landet med inklusion af 1.970 både, konkluderer, at “55 pct. af personerne ombord bærer redningsvest, og at der eksisterer en form for social påvirkning. Når én person ombord bærer redningsvest, bærer alle ofte redningsvest, hvilket ses i 46 pct. af bådene. I 39 pct. af tilfældene er der ingen, der bærer vest på bådene. Så det betyder altså noget, at én ombord gå forrest og tager vesten på, siger Sten Emborg, sekretariatsleder i Søsportens Sikkerhedsråd. Han opfordrer derfor til, at bådejeren tager skipperansvar og sørger for, at der er redningsveste til alle ombord, og at de bliver brugt”.
Jeg tror samme tendens gør sig gældende via billeder i magasiner, fiskefilm og på de sociale medier, og vil derfor opfordre alle mine fiskekammerater til at bruge vesten. For deres egen skyld, men også for at sende de rigtige signaler til andre og især de spirende lystfiskere. På den måde kan vi måske ende op med at “redde” nogens liv, hvis man sådan rigtig skal sætte det på spidsen.
Undersøgelserne påviser desuden en tendens til, at det er sejlerne og ikke fiskerne, der oftest bruger vest:
“Knap tre ud af fem sejlere havde redningsvest på, mens det var godt hver fjerde fisker. Ofte begrunder fiskerne det med, at det begrænser deres bevægelsesfrihed, mens sejlerne ikke ser vesten som nødvendig, når vejret er godt. Men man kommer ikke uden om, at de udsætter sig selv for en unødig risiko ved at undlade redningsvesten, siger Sten Emborg, og fortsætter:
– Spørger man sejlerne og fiskerne, svarer 94 pct. at de har redningsveste ombord til alle – men det er altså ikke altid, at de bliver brugt. En anden sejlivet myte er, at der ikke sker ulykker i godt vejr, og det får en stor del til at droppe vesten, når vejrforholdene er gode. Men ifølge Søsportens Sikkerhedsråd sker flertallet af de alvorlige ulykker i stille vejr – i 2013 og 2014 var det 88 pct. af ulykkerne. I tillæg hertil tror mange, at erfaring på vandet overflødiggør brugen af redningsvest, men det er forkert! Undersøgelserne viser at: “67 pct. af sejlerne med 1-5 års erfaring altid bruger vest, mens det kun er 51 pct. af sejlerne med mere end 10 års erfaring, der altid tager vest på”. Ifølge TrygFonden er det en farlig strategi at basere risikovurdering og behov for sikkerhedsudstyr på egen sejlererfaring og på stille vejr. – Det er ofte de erfarne sejlere og fiskere, der ikke bærer redningsvest, og deres argument er, at de har mange års sejlererfaring. Men selv garvede sejlere og fiskere kan få bommen i hovedet eller miste balancen, imens de hiver garnet ind. Når de først ligger i vandet, er de i lige så stor fare for at drukne som en mindre sejlerfaren person. Særligt hvis de var alene i båden, eller hvis de tilbageværende ombord ikke ved, hvordan man slår alarm og vender båden, så de kan få personen op af vandet. Sådanne situationer sker desværre, og det koster menneskeliv, siger René Højer, programchef i TrygFonden.
– Man bør derfor først og fremmest bære redningsvest, som hjælper med at holde dig flydende i vandet. På den måde køber man sig tid til, at der bliver tilkaldt hjælp, eller at man bliver reddet op på båden igen. Det koster utroligt mange kræfter, at holde sig oven vande, særligt hvis vejret er lidt hårdt, så selvom der er personer tilbage på båden, er det ikke altid, at de kan nå at stille noget op.
Download SejlSikkert appen gratis til Android og iOS, læs mere på sejlsikkert.dk og se en af ”Undgå at ende som fiskeføde”-filmene her:
Lørdag den 25. juni mødte jeg og en flok andre lystfiskere op til en inspirerende og informativ formiddag i kajakfiskeriets tegn på Roskilde Fjord ved Herslev Havn. Turen var arrangeret af Jan & Bo’s Lystfiskershop, Lejre Kommune, Blå Flag og Fishing Zealand.
Efter teori og afprøvning af forskellige kajaktyper begav vi os på fisketur, og målet var ”Hullet ved Herslev”. Her ligger Roskilde Fjords dybeste hul på 31 meter, og her kan man ofte opleve et rigtig spændende fiskeri. Vi havde dog ikke heldet med os denne dag. Kort tid efter at vi ankom til fiskepladsen, tog det danske sommervejr en kedelig drejning. Det blæste kraftigt op, og vi blev efter kort tids fiskeri nødt til at sejle tilbage til land.
Taskforcen for Lystfisketurisme, som både DSF og FZ sad med i, anbefaler ”Bedre adgang til lystfiskere i de danske havne”, og der står følgende i rapporten: ”Bl.a. for at fremme ”street fishing” og molefiskeri i danske havne anbefaler taskforcen, at der indgås dialog med de enkelte havne vedr. håndhævelse af den nuværende terrorsikring, så lystfiskere kan få øget adgangen til moler, kajanlæg m.m. på de arealer, som ikke er permanent sikret.”
“Knap tre ud af fem sejlere havde redningsvest på, mens det var godt hver fjerde fisker. Ofte begrunder fiskerne det med, at det begrænser deres bevægelsesfrihed, mens sejlerne ikke ser vesten som nødvendig, når vejret er godt. Men man kommer ikke uden om, at de udsætter sig selv for en unødig risiko ved at undlade redningsvesten, siger Sten Emborg, og fortsætter: