Lokalpressen, lokale tv-medier og andre nyhedstjenester vil gerne høre historierne fra lystfiskerforeningerne. Vi lystfiskere tænker ikke altid over det, men vi har faktisk nogle super gode og lokale fortællinger, og ofte også muligheden for at tage dejlige fotos ude i naturen – dét er stof, som journalister gerne vil have. Ofte aner lokalpressen ikke meget om lystfiskernes tossede og forunderlige verden, og derfor har vi en opgave i at fortælle dem det, blandt andet via pressemeddelelser.
Når du eller I som forening først er kommet i gang, er pressemeddelelser nemme at lave. I videoen forklarer jeg på 5 minutter, hvordan du kan komme i gang med at lave pressemeddelelser ved at bryde den ned i nogle dele. Du får konkrete tips og tricks til indhold og vinkling på historierne. Du får også gode råd om fotos og om, hvordan du mailer pressemeddelelsen til medierne.
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen byder velkommen.
Der er spændende tider i vente for Øresund! Onsdag morgen stod jeg op til nyheden om, at Helsingør Kommune nu er en del af Fishing Zealand. Og om eftermiddagen understregede de mange interessante oplæg og den efterfølgende paneldebat på konferencen ”Fremtidens Øresund – hvordan kan naturbeskyttelse, erhverv og turisme gå hånd i hånd?”, at mange nye initiativer er undervejs.
Anført af Miljøminister Eva Kjer Hansen, blev erfaringer både fra Øresund og fra lignende områder, præsenteret fra et væld af oplægsholdere. Ifølge Eva Kjer Hansen blev Øresunds rekreative værdi grundlagt i 1930’erne, med indførslen af trawlforbud – et forbud som Øresundsakvariets direktør, Jens Peder Jeppesen, efterfølgende kunne uddybe som et vigtigt grundlag for Øresunds økosystem.
Miljøministeren berørte også et emne, som har givet anledning til mange diskussioner de seneste år, nemlig råstofudvindingen i Øresund, herunder sandsugning. Eva Kjer Hansen kunne fortælle at sandsugningen vil fortsætte, og efter en spredt utilfreds mumlen i salen, tilføjede ministeren af råstofudvindingen kun sker efter grundige miljøundersøgelser. Sagen fyldte også noget i den efterfølgende paneldebat.
Øresunds potentiale, både for natur- og friluftsturisme, og ikke mindst lystfiskeri, blev beskrevet på oplægget fra Gordon P. Henriksen og Arne Kvist Rønnest. Arne er én af landets førende socio-økonomer, når det kommer til lystfisketurisme. Samme budskab bidrog Charlotte Rassing fra Visit Denmark med. Tal fra 2013 viser en omsætning fra kyst- og naturturister i Danmark på 91,9 mia. kr., men der er altså fortsat potentiale til mere.
Øresunds potentiale er et emne, der ligger mig meget nært, da jeg driver online portalen, Fishtrip. Idéen til Fishtrip, opstod netop en dag, jeg ville på Øresund for at fiske. I mine øjne er det vigtigt, at vi får markedsført vores fantastiske fiskemuligheder i Danmark til både lokale og turister. Der er så mange muligheder, men jeg tror, at de er svære at finde, især for folk der ikke fisker ofte.
Arne Kvist Rønnest og Gordon P. Henriksen fortalte om værdien i lystfiskeri på Øresund.
Alle brancher bliver efterhånden digitaliseret og markedsført online. Min teori er, at lystfiskeriet i øjeblikket taber kampen til andre underholdningstilbud, som er bedre til at markedsføre sig overfor de yngre generationer, som er potentielle nye lystfiskere. Derfor mener jeg, at det er yderst vigtigt, at lystfiskerbranchen, ikke mindst omkring Øresundsregionen, står sammen og kommer med nye ideer til, hvordan vi øger kendskabet til lystfiskeriet. Det er lige netop her, at der er et stort potentiale for Fishtrip, og vores primære opgave er at promovere lystfiskeriet og forbedre markedsføringen af verdens bedste hobby, så vi kan konkurrere med alle de andre tilbud. Hvis der også skal være lystfiskere om 30 år, må man følge med udviklingen!
Derfor er det også spændende med et initiativ som dagens konference, hvor vi alle arbejder sammen for at gøre Øresund mere attraktivt og samtidig fremtidssikre sundet, så kommende generationer også får glæde af de fantastiske muligheder, der ligger derude.
Det unikke liv opstår, når Østersøens brakke vand møder Kattegats salte vand i Øresund. Dette sker også i Store- og Lillebælt. Erfaringer fra Lillebælt med konstruktion af stensætninger, kunne Søren Larsen fra Naturpark Lillebælt berette om. Erfaringer som der måske også kan trækkes på i Øresund. Sammen med erfaringer fra Sverige, blev det startskuddet til den afsluttende panel-debat med 2 svenske politikere (Kristendemokraterne og Socialdemokraterne), samt Johannes Hecht-Nielsen (V) fra Helsingør Byråd og Steen Gade (SF). De vendte både egne ambitioner og modtog ris, ros, inputs og spørgsmål fra de ca. 200 fremmødte i salen.
Alt i alt, var det en rigtig god dag, som efterlader et positivt indtryk. Jeg krydser fingre for, at Helsingør kommunes indtræden i Fishing Zealand vil være et skridt på vejen. Der er håb for, at vi med fælles indsats, kan sætte Øresunds muligheder på landkortet og samtidig sikre bæredygtig natur- og lystfisketurisme.
Logoet til Skjoldungernes Land er bestemt flot, og rummer både, natur, dyreliv, land, vand og historie. – Vigtige elementer i Nationalparken. Men et par fisk havde dog heller ikke skadet…
”Det er vigtigt at få alle gode forslag og idéer på bordet nu, så de kan indgå i arbejdet med at udvikle planen. Derfor inviterer bestyrelsen lodsejere, beboere, foreninger, organisationer, myndigheder og alle andre til at komme med forslag og idéer til, hvordan nationalparken skal udvikle sig,” skriver Skjoldungernes Land i en pressemeddelelse.
Fishing Zealand, Roskilde og Omegns Lystfiskerklub og jeg selv personligt vil meget gerne udvikle et stærkt samarbejde med Nationalparken. Bl.a. for at sikre sunde fiskebestande og gode forhold for lystfiskeri. Derfor er jeg også rigtig glad og meget beæret over at have fået tildelt en plads i nationalparkrådet.
”Formålet med nationalparkrådet er at sikre en bred lokal indflydelse og forankring af nationalparken. Nationalparkrådet skal rådgive bestyrelsen i sager af større betydning og om principielle spørgsmål,” står der i nationalparkrådets kommissorium. Det er en vigtig opgave, som jeg frem til.
Et af Nationalparkens første tiltag bliver denne omtalte idefase, og her vil jeg gerne opfordre så mange lystfiskere og lokale naturinteresserede som muligt til at byde ind med gode ideer. Det kan være alt fra forslag til begivenheder, fysiske tiltag, informationsmateriale osv. Jeg har fx selv en ide om en formidlingssti om havørredens livscyklus og vandløbsrestaurering, som jeg gerne så langs et eller flere af de vigtige gydevandløb i Nationalparken.
Kom endelig med jeres egne gode ideer nu når chancen er der!
Forslagene skal sendes direkte til sekretariatet senest 18. april, og du er også mere end velkommen til at tage fat i mig inden for at drøfte gode ideer, der drejer sig om lystfiskeri. Vi kan evt. indsende dit forslag i et fælles samarbejde med Fishing Zealand eller lokale lystfiskerforeninger – fx ROLK.
ØrredPatruljen, har jeg altid syntes, er et super godt udtænkt projekt for unge mennesker. Forleden var jeg så heldig, sammen med Claus Eklundh Christensen, at blive uddannet til instruktør i ØP, og jeg har nu selv muligheden for at tage en flok unge mennesker med ud at restaurere vandløb – selvfølgelig i samarbejde med den lokale kommune.
Undervisningen foregik på en skole i Vordingborg, og Uffe Clemmensen fra ROLK / ØrredPatruljen og Kaare Manniche Ebert stod for den spændende undervisning. Uffe gav en god og informativ introduktion til ØrredPatruljen, og hvad konceptet indebærer, mens Kaare gennemgik uddannelsens fokusområder, som er havørredbiologi, vandløbspleje, vandløbsrestaurering, bæredygtighed og engagement i naturen. Formålet er at klæde de unge mennesker på til at sørge for havørredbestandenes og gydevandløbenes ve og vel.
Biolog Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommune havde udpeget et vandløb lige i nærheden, hvor vi skulle ud og omsætte vores viden til praksis. Mange vandløb mangler egnede steder for havørrederne at gyde, og udlægning af gydegrus er netop én af ØrredPatruljens vigtigste opgaver. Derfor havde Jimmi til kurset bestilt 3 tons gydegrus, som vi skulle fordele på velegnede steder i den lille bæk. Skønt med noget fysisk arbejde til at holde varmen! – Så vi gik i gang med trillebører og skovle og fik hurtigt etableret 5 nye stryg med gydegrus i den lille bæk.
Inden udlægningen af gydegruset havde vi konstateret, at vandløbet var i en god økologisk stand, og at det derfor gav mening at bruge tid og penge på at restaurere vandløbet. Efter fangst af rentvandskrævende smådyr blev vandløbet karakteriseret til at være faunaklasse 5, hvilket gør vandløbet egnet som gyde- og opvækstvandløb for ørreder.
Efter en herlig dag i både klasseværelset og i naturen er 9 nye instruktører nu klar til at undervise unge mennesker i havørredens univers.
Vordingborg Kommune har netop afsluttet etableringen af to nye søer, som bl.a. skal fungere som gydeområder for Mern Å-systemets brakvandsaborrer. Søerne er nogle af de første brikker i Vordingborg Kommune og Fishing Zealands arbejde med at styrke bestandene af brakvandsaborrer og brakvandsgedder i det sydsjællandske.
Vordingborg og Fishing Zealand arbejder sammen om adskillige tiltag i brakvandet. Dette billede er fra et møde i efteråret med repræsentanter fra lokale lystfiskere, DSF, DTU Aqua og Vordingborg Kommune om indsatsen med gydeområder for rovfisk i brakvandet. Disse samarbejdspartnere og flere arbejder også aktivt fremadrettet med bl.a. “geddefabrikker”.
Ideen om at etablere to søer på tilsammen 8000 m2 i tilknytning til Mern Å-systemet opstod i forbindelse med et lodsejermøde omkring vandløbsrestaurering i området. En landmand havde 2 ha. jord op og ned af vandløbet, som lå så lavt, at der var meget dårlig dyrkningssikkerhed. Han ville derfor hellere øge naturindholdet i området og tilkendegav, at han gerne stillede området til rådighed for etableringen af f.eks. søer. Så den endelige aftale blev, at der i området skulle etableres 2 mindre lavvandede paddesøer samt to større og dybere søer.
Brakvandsaborrerne tilknyttet Mern Å-systemet mangler i dag i høj grad søer og mosehuller, som de kan bruge til at overvintre i og ikke mindst som gydeområder. Brakvandsaborrerne her i landsdelen har tidligere nydt godt af den tørvegravning, som foregik i forbindelse med verdenskrigene. Tørvegravningen var med til at skabe mindre småsøer langs vandløbene: Småsøer og mosehuller, der som oftest via en lille kanal var forbundet til vandløbet, hvilket må formodes at have givet brakvandsaborrerne og ikke mindst deres æg og yngel ideelle forhold. Mange af de søer er i dag tilgroet og forbindelsen til vandløbet forsvundet. Eller også er de så næringsbelastede, at der opstår iltssvind ved islægning eller dårlige forhold for æg og yngel.
Denne lille kanal går fra et vandløb ind til en af de etablerede gydesøer og her Fishing Zealand, DSF, og DTU Aqua ude at besigtige den.
Allerede om efteråret trækker en del brakvandsaborrer ind i Mern Å-systemet – formentligt for at overvintre, og så kan de ses trække rundt helt ude i de små vandløbsspidser, hvor der er så lidt vand, at ryggen stikker op over vandet. Så lavt vand er på ingen måder ideelt for store aborrer, og ofte ender rejsen også her, fordi fiskehejrene har alt for let spil. Flere steder er der etableret sandfang på vandløbene og i mangel på bedre, overvintrer mange brakvandsaborrer ofte tæt pakket i disse sandfang. En del af disse fisk gyder det følgende forår i de lavandede vandløb, hvor rigtig mange af ægstrengene ender på bunden og dermed går til.
Undervandsvegetation i de nyetablerede søer når ikke at udvikle sig, inden brakvandsaborrerne skal til gyde her i foråret, så det er planen at udlægge grenbunker, som aborrerne kan hænge deres ægstrenge op på. På den måde er det også let at registrere, om aborrerne har fundet ind i søerne.
Når Vordingborg Kommune skaber søer, som tilgodeser brakvandsaborrerne, skabes samtidigt noget, som har en masse positive synergieffekter og værdier.
Nærværende projekt har skabt nye samfundsværdier såsom:
2 større søer med fisk/faunapassage til vandløbssystemet skaber afgørende gydeområder for brakvandsaborre og derved grundlag for disse fiskebestande og det rekreative fiskeri i store kystområder
Understøtter vækst og naturplejeånd
Skaber opvækstområder for den truede europæiske ål
Søernes evne til at udgøre en vandbuffer fremmer vandsystemets robusthed i forhold til oversvømmelse/udtørring
2 mindre paddesøer indgår i Vordingborg Kommunes strategi om udvidelse af løvfrøens yngle- og spredningsmuligheder
Udgør erstatningsvandhuller for sløjfede gadekær
Græssede enge fremmer den vilde botanik og sikrer rastepladser for gæs og engfugle
Jeg ser frem til at arbejde med flere projekter af denne art.
Et af Nationalparkens første tiltag bliver denne omtalte idefase, og her vil jeg gerne opfordre så mange lystfiskere og lokale naturinteresserede som muligt til at byde ind med gode ideer. Det kan være alt fra forslag til begivenheder, fysiske tiltag, informationsmateriale osv. Jeg har fx selv en ide om en formidlingssti om havørredens livscyklus og vandløbsrestaurering, som jeg gerne så langs et eller flere af de vigtige gydevandløb i Nationalparken.
Undervisningen foregik på en skole i Vordingborg, og Uffe Clemmensen fra 
