En bag limit på tre havørreder kan betyde, at man som lystfisker bliver nød til at genudsætte en fisk, hvis man har opbrugt sin dagskvote. Men man er samtidig også med til at forhindre et målrettet garnfiskeri efter havørred.
Nye regler for fiskeriet på Bornholm har siden indførelsen i 2016 været en stor succes. Det er derfor oplagt at bygge videre på de gode erfaringer fra klippeøen, når Sjælland og Øerne i år skal have fastsat nye bestemmelser for fiskeriet.
Den 1. januar 2016 trådte en ny bekendtgørelse vedrørende regulering af fiskeriet omkring Bornholm i kraft. Bekendtgørelsen blev til gennem en længere, konstruktiv proces med inddragelse af de forskellige parter med forskellige interesser, herunder blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, de lokale lyst- og fritidsfiskere, de bornholmske erhvervsfiskere og Destination Bornholm.
Formålet med bekendtgørelsen er at skabe grundlag for et mere bæredygtigt havørredfiskeri. Dels via nogle reguleringer af det kystnære garnfiskeri omkring Bornholm, dels via indførelse af en fangstbegrænsning – en såkaldt bag limit – på tre ørreder pr. fisker pr. dag, dog højst tre ørreder pr. båd pr. dag, gældende for alle former for fiskeri. På den måde begrænses et målrettet garnfiskeri efter havørreder samtidig med, at lystfiskere fortsat kan fange og hjemtage havørreder i rimeligt omfang.
Der er særligt behov for reguleringer af redskabsfiskeriet på det sydlige Sjælland og i Køge bugt.
Erfaringer kan bruges på Sjælland
De nye regler gav naturligvis anledning til både debat og kritik blandt såvel lystfiskere som fritidsfiskere. Men som det fremgår af en artikel i seneste nummer af Sportsfiskeren, så er alle parter her godt et år efter, at de nye regler trådte i kraft, enige om, at erfaringerne med de nye regler er meget positive. Det er derfor også oplagt at bygge videre på de positive erfaringer fra Bornholm i forbindelse med regulering af fiskeriet andre steder i landet.
Det er allerede tilfældet i forhold til den nye bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Nybøl Nor, der trådte i kraft den 1. januar i år, og som dels begrænser garnfiskeriet i noret, dels indeholder en bag limit på to ørreder pr. fisker pr. dag. Og de positive erfaringer fra Bornholm indgår således også som et vigtigt led i Danmarks Sportsfiskerforbunds arbejde i forhold til den proces vedrørende revision af de tre bekendtgørelser om regulering af fiskeriet omkring Sjælland og Øerne, der i øjeblikket er i gang.
Medlemsforeningerne med på råd
Processen vedrørende revision af de tre sjællandsbekendtgørelser blev startet op med en forhøringsrunde i begyndelsen af året, og i den forbindelse afholdt forbundet i januar møde med de medlemsforeninger, der arbejder med natur- og fiskepleje på Sjælland. Formålet med mødet var at fastlægge de overordnede linjer for det høringssvar, som forbundet skulle afgive inden den 1. marts. Mødet var velbesøgt, og der var blandt foreningerne enighed om at fokusere på følgende hovedpunkter i forbindelse med revisionen af bekendtgørelserne:
Der er behov for nye fredningsbælter ved en lang række nye vandløb, hvor der nu er kommet havørredbestande samt ved vandløb med indtræk af brakvandsrovfisk.
Der er behov for reguleringer af fredningsbælter og bestemmelserne for redskabsfiskeri i en række konkrete områder, – først og fremmest i de sydsjællandske fjorde og Køge Bugt.
For at øge havoverlevelsen for havørreder generelt bør der indføres en daglig fangstbegrænsning på tre havørreder pr. fisker pr. dag, som skal gælde alle fiskeriformer. Sammen med den daglige fangstbegrænsning må hver fisker kun hjemtage en havørred større end 60 cm.
Fredningen af farvede havørreder i saltvand bør forlænges så fredningsperioden bliver fra 1. oktober til 1. marts kombineret med et forbud mod at bruge ørredgarn i fredningsperioden.
Der bør indføres daglige fangstbegrænsninger for brakvandsrovfisk kombineret med et vinduesmål – det vil sige, at kun aborrer og gedder indenfor et vist størrelsesinterval må hjemtages. Begrænsningerne skal gælde for alle fiskeriformer.
Der bør indføres daglige fangstbegrænsninger for brakvandsrovfisk kombineret med et vinduesmål – det vil sige at kun aborrer og gedder indenfor et vist størrelsesinterval må hjemtages.
Bag limits giver mening
Fangstbegrænsninger i form af bag limits og vinduesmål vil givetvis blive mødt med kritik og modstand fra nogle lystfiskere. Et af argumenterne vil i den sammenhæng være, at lystfiskeriet generelt er bæredygtigt, og at det derfor ikke er lystfiskeriet, der presser de vilde fiskebestande. Det er et meget relevant og holdbart argument, hvis der alene indføres den slags begrænsninger for lystfiskeriet. Men det er netop derfor heller ikke tilfældet. Pointen er, at bestemmelser om bag limits og vinduesmål skal gælde for alle former for fiskeri, altså også fritidsfiskernes samt erhvervs- og bierhvervsfiskernes redskabsfiskeri.
På den måde vil det begrænse det målrettede redskabsfiskeri efter havørred og brakvandsrovfisk, der jo reelt er det, der i forskellige områder presser de vilde fiskebestande. Hvis man således kun må hjemtage tre havørreder, så giver det eksempelvis ringe mening at fiske med ørredgarn i trækruterne. Det vil derfor sandsynligvis, som det nu har vist sig på Bornholm, medføre en ændring i fiskeriindsatsen væk fra målrettet havørredfiskeri. Samtidig vil en bag limit på tre havørreder pr. fisker pr. dag i praksis ikke udgøre en væsentlig begrænsning for lystfiskere.
Bestemmelser om bag limits og vinduesmål er i øvrigt ikke noget nyt for lystfiskere. En del foreninger har således gennem mange år lokalt fastsat bag limits og vinduesmål for fiskeriet i deres fiskevand i vandløb og søer. Det nye er, at fastsætte bestemmelser om bag limits og vinduesmål for fiskeriet i fjorde og kystområder. Her vil effekten i forhold til at sikre en bæredygtig forvaltning af de vilde fiskebestande til gengæld være større end i ferskvand, fordi det netop her vil omfatte alle former for fiskeri.
Det er altid sjovt at restaurere vandløb. Men der er bare nogle restaureringsprojekter, der lige har det ekstra……! Den ekstra dimension, der gør, at miljøforbedringerne spiller sammen med et højere formål, en dybere mening med det hele. Det var den oplevelse jeg havde, da Allan Tannert fra Grusbanden og jeg kørte hjem efter at have deltaget i et restaureringsprojekt i Næstved Kommune.
Et projekt i Ellebækken, der tidligere var rørlagt, men som nu var åbnet, genslynget og lå helt og aldeles gold og jomfruelig i en ådal, som mest af alt lignede en entreprenør-legeplads for store maskiner.
Vores opgave var, at lægge skjulesten i vandløbet, og dermed sikre den fysiske variation i vandløbet. Vi skulle lægge 350-400 skjulesten i vandløbet sammen med en skoleklasse fra Sjølundskolen. Ikke en hvilken som helst klasse, -men Verdensklassen. Og det var netop her, projektet ændrede karaktér.
Selve restaureringsprojektet var ikke længere målet, men derimod midlet denne tirsdag formiddag, -til at blive meget klogere på alt det, der virkelig betyder noget.
Verdensklassen består af 30-35 elever i alderen fra 14-18 år, primært syriske flygtninge! De elever, der havde opholdt sig længst tid i Danmark, var kommet hertil for et års tid siden, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad disse unge mennesker har været igennem, hvad de har oplevet eller set i deres unge alder. Jeg har ingen anelse om det, -og sikkert heller ikke fantasi til at forestille mig det. Men det, der for alvor slog mig, var deres engagement og livsglæde. En fuldstændig fantastisk glæde over at være med til at restaurere et vandløb, at smide sten i vandet i fællesskab.
I kådhed blev der såmænd taget sten fra både marken, jorden og alle andre steder udover de 350-400 skjulesten, som Næstved Kommune havde lagt til os inden.
Verdensklassen gik til den, og i løbet af en lille times tid, havde vi lagt alle stenene ud i vandløbet. Allerede efter de første sten, kunne man ane den virkning, stenene på sigt vil få for vandløbet.
Helen Holm, der er Naturvejleder i Næstved Kommune sørgede for waders til (næsten) alle. Det var et kæmpe hit, og da Palle Myssen fra Næstved Kommune oven i købet havde kanelsnegle og varm kakao med i ”felt-bilen”, tog det i forvejen høje humør lige, en tand ekstra.
Jeg var helt høj af begejstring. Ualmindelig glad for at have fået lov til at deltage i noget så dyrebart som dette fællesskab, samhørighed med hinanden og deres meget kompetente lærere. Enestående!
Dagen blev indledt i klassen på Sjølundskolen med, at jeg fortalte om formålet med projektet. Herefter tog Palle Myssen over ude ved vandløbet for at give en kort briefing om, hvordan vi skulle bære os ad, og hvordan Næstved Kommune gerne ville have lagt stenene, -hulter til bulter, for at opnå den mest naturlige variation som muligt.
Der var både små og store sten, så alle kunne finde udfordringer i projektet.
Da alle sten var lagt ud i Ellebækken, og de sidste dråber kakao var drukket, var der ”frikvartér”. Fotoshoot, fnis og mange glimt i øjnene. Formel 1-integration, og jeg glæder mig allerede til næste gang, jeg og Grusbanden skal derned igen.
Næste gang skal vi lægge gydegrus ud, og hvis det foregår med samme livsglæde fra klassen, bliver det netop, -Verdensklasse!
Hornfiskefestivalen blev netop afholdt i Kalundborg Kommune hen over den forgangne weekend, og det blev et festligt arrangement med højt humør, masser af oplevelser og smagsindtryk, samt ikke mindst en række fine fangster af de fremmødte lystfiskere.
Mere end 100 lystfiskere deltog i denne første Hornfiskefestival afholdt på Sjælland, hvor der blev dystet i tre kategorier, henholdsvis en voksen-, junior- og en børnekategori. Hovedsponsoren Abu Garcia havde sponseret en lang række flotte præmie. Derudover var der præmier fra Smoke It All. Begge havde også sponseret tilmeldingsgaver til deltagerne sammen med Silkekrogen.
Vejret var især om søndagen helt fantastisk, hvilket gav en masse liv på basen for Hornfiskefestivalen på Den nye Havnepark i Kalundborg Havn. De tre med-arrangerende fiskeklubber Høng, Gørlev og Kalundborg Sportsfiskerforeninger sørgede for ny-røgede hornfisk hele weekenden til deltagerne og byens borgere, der kiggede forbi. De røgede hornfisk var til manges overraskelse en rigtigt stor nydelse.
Fiskeriet var også godt lørdag på trods af koldere og mere skyet vejr. Netop om lørdagen blev konkurrencens største hornfisk på 74 cm fanget af Mads Sørensen.
Der var stor opmærksomhed og mediebevågenhed om arrangementet fra lokale medier, bl.a. fra SN.dk, TV Kalundborg og TV2 Øst. Indslaget fra TV2 Øst kan du se lige her:
Pro-Outdoor havde en shop i teltet hele weekenden, hvor de fremviste et udvalg af lækkert grej til fiskeri efter hornfisk. Flere af konkurrencens deltagere var forbi for at få suppleret op i grejbeholdningen. Costa Kalundborg Kaffe havde en vogn stående på festivalpladsen, hvor man kunne købe dejlig kaffe i alle afskygninger. Ligeledes blev den nærliggende pølsebod ofte frekventeret af deltagerne.
Festivalen var også skyld i, at mange fik øjnene op for at fantastisk fiskeri som Kalundborg Havn kan byde på. Der blev faktisk landet en del hornfisk lige udenfor teltet hele weekenden – hvilket var til stor glæde for mange af byens borgere, der kiggede forbi.
Præmieoverrækkelsen søndag eftermiddag trak en del mennesker til, hvor bestyrelsesmedlem i Fishing Zealand og i VisitVestsjælland Svend Erik Autzen også var på scenen og udtrykte stor tilfredshed og glæde over dette arrangement, og det fokus det skaber på Kalundborg og hele kommunen. Svend Erik Autzen og Niels Lagergaard Pedersen fra Fishing Zealand stod for præmieoverrækkelsen.
Vinderne i børnekategorien blev:
plads til Maya Seneca – hornfisk på 69 cm
plads til Lærke Seneca – hornfisk på 67,2 cm
plads til Julie Hansen – hornfisk på 67,0 cm
Vinderne i juniorkategorien blev:
plads til Lukas Troest – hornfisk på 70,2 cm
plads til Jack Sørensen – hornfisk på 70,0 cm
plads til Malthe Troest – hornfisk på 68,8 cm
Vinderne i voksenkategorien blev:
plads til Mads Sørensen – hornfisk på 74,0 cm
plads til Hjalmar Hansen – hornfisk på 73,5 cm
plads til Mette Nordsted – hornfisk på 72,0 cm
Kalundborgegnens Erhvervsråd havde støttet arrangementet via deres ”Liv i Kalundborg” pulje – og VisitVestsjælland havde stået for den online booking.
Til sidst skal nævnes at arrangementet vender tilbage til samme sted næste år – og tidspunktet meldes ud, så snart det er på plads.
Vi ses næste år til Hornfiskefestival i Kalundborg!
Fishing Zealand arbejder for en bedre beskyttelse af miljøet og fiskene i Øresund. Vi anser råstofudvinding som et stort problem og arbejder sammen med flere organisationer og kommuner og län i Sverige, bl.a. i håb om få stoppet dette. Foto: Anders Nicander
Fishing Zealand samt flere NGO’er og kommuner ønsker stop for sandsugning og bedre beskyttelse af Øresund. FZ, 14 danske og svenske kommuner, Länsstyrelsen Skåne samt en række NGO’er sender fælles erklæring til den svenske og den danske regering om at beskytte naturen i Øresund.
Erklæringen opfordrer regeringerne fra de to lande, til at gå sammen og indgå en ny fælles aftale om en langsigtet beskyttelse af Øresund. I dag foregår der eksempelvis sandsugning, der giver store lokale skader på havbunden. I erklæringen står der bl.a. ” Sandsugning skal stoppes i Øresund”.
Gennem adskillige måneder har en lang række personer og organisationer haft et stærkt samarbejde med et fælles mål. Vi vil alle en bedre beskyttelse af Øresund og at sandsugning stoppes. Undertegnede og Fishing Zealand har været en del af denne proces sammen med bl.a. Danmarks Sportsfiskerforbund, og vi håber på, at nu når så mange organisationer samt kommuner på begge sider af sundet står sammen, at politikerne vil lytte – og vigtigere endnu, handle på vores anbefalinger.
Jeg har set frem til denne dag, hvor vi nu kan offentliggøre erklæringen og begynde at sætte fokus på vores visioner.
Stærkt varemærke for hele Øresunds-regionen Kommunerne og NGO’erne understreger i erklæringen, at formålet ikke er generelt at lægge begrænsninger på erhvervs- eller fritidsaktiviteter på vandet, men at det skal foregå bæredygtigt. På den måde kan vi både bevare det mangfoldige liv i vandet og det kan samtidigt blive et stærkt varemærke for hele Øresunds-regionen. Et sundt sund til en millionbefolkning.
Af erklæringen fremgår det, at:
Formålet med en beskyttelse af Øresund er primært at langtidssikre den helt unikke og meget varierede natur, som findes i sundet. Øresund skal stadig kunne benyttes af både erhvervs- og fritidsbrugere, men de enkelte aktiviteter skal foregå på en skånsom og bæredygtig måde.
En fremtidig og mere effektiv beskyttelse af Øresund skal således sikre at både nuværende og kommende generationer får størst mulig glæde af den rene og varierede natur vi har i et meget tætbefolket og kraftigt benyttet område. Denne kombination udgør samtidigt et kæmpepotentiale for formidling af viden om havmiljøet og et stort potentiale for turisme.
Forældet beskyttelse Det meste af Øresund er beskyttet af et trawlforbud fra 1932, lavet af hensyn til skibstrafikken i sundet. Det ønsker kommunerne og NGO’erne afløst af en beskyttelse begrundet i sundets rige og unikke samling af meget forskellige plante- og dyresamfund. Den store rigdom beror på de markante dybdeforskelle, og de varierede bundforhold og saltholdigheder i Øresund.
Her findes alt fra klippekyster over stenrev til sand- og blød mudderbund. Der er registreret over 500 større arter af bunddyr ved Helsingborg og over 100 fiskearter i sundet. Fiskearterne har samtidigt en naturlig størrelses- og aldersstruktur – noget der sjældent ses i danske farvande, hvor store og gamle fisk oftest er en mangel pga. trawlfiskeriet.
FAKTA:
Følgende kommuner og län i Øresundsvandsamarbejdet støtter op om erklæringen:
Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal, Höganäs, Helsingborg, Landskrona Stad, Kävlinge, Lomma, Burlöv, Malmö Stad, Vellinge og Länsstyrelsen Skåne.
Herfra skal der lyde en stor tak til alle de involverede parter – jeg håber arbejdet kan bære frugt og at politikerne vil være med til at sikre en bedre beskyttelse af Øresund i fremtiden.
‘Sagnlandet går i fisk’ er et formidlingsarrangement om fiskeri af lyst og livsnødvendighed i fortid og nutid, arrangeret i fællesskab med Fishing Zealand.
I Sagnlandet Lejre boltrer store og små karper sig i vandet ved Videsø. Det har de har de faktisk gjort siden 1700-tallet, hvor Ledreborg Gods bedrev et stort karpeopdræt i søen. I dag bliver karperne dog ikke længere brugt som spisefisk, og derfor får karperne lov til at svømme rundt i fred.
I weekenden den 27. – 28. maj er der imidlertid mulighed for at se nærmere på karperne, for der går Sagnlandet bogstavelig talt i fisk! Via fortælling og fiskeformidling kan gæsterne opleve ferskvandfiskeriets historie fra jæger-samler-fisker – stenalderen til vore moderne tiders højt avancerede sportsfiskeri, og i den forbindelse kan du også den certificerede Fishing Zealand-guide, Henrik Larsen, der har stor forstand på fiskeri efter netop karper.
Kl. 10.30 – 16.30 – CAMP CARP og KÆLEKARPER
Ved ”Karpekajen” kan du møde sportsfiskere i ”Camp Carp”, se udstyret, høre om lystfiskeriet og naturligvis lytte til et par vilde fiskehistorier! Samtidig er der mulighed for at klappe Sagnlandets tamme ”kælekarper” i Videsø, købe foder og fodre de ivrige fisk eller lade dem sutte på dine fingre, hvis du tør (pst… bare rolig, de har ingen tænder)
Kl. 13.00 – 13.30 og Kl. 15.30 – 16.00 – EN KARPE PÅ KROGEN!
Sagnlandets fiskeformidler fortæller om fiskeriets historie gennem 10.000 år og viser historiske fiskeredskaber frem. Sportsfiskeren fisker et par af karperne op og viser de levede fisk frem, fortæller om fiskens historie, adfærd, biologi og slipper den siden løs igen i søen.
Kl. 14.00 – 15.00 – SMAG RØGET FISK
Er det rigtigt, at ferskvandsfisk smager af mudder? Eller er det en himmerigsmundfuld? Find selv ud af det kom og smag frisk røget fisk direkte fra oldtidsovnen!
Programmet kører begge dage og der er naturligvis mulighed for at kombinere oplevelsen med en tur rundt i resten af området omkring Sagnlandet.
Skulle du selv få mod på at prøve fiskeriet efter karpefisk, så er der masser af god grundlæggende information at finde i videoklippet her, hvor Sagnlandets karper faktisk også bliver udfordret.
Et projekt i Ellebækken, der tidligere var rørlagt, men som nu var åbnet, genslynget og lå helt og aldeles gold og jomfruelig i en ådal, som mest af alt lignede en entreprenør-legeplads for store maskiner.
Verdensklassen består af 30-35 elever i alderen fra 14-18 år, primært syriske flygtninge! De elever, der havde opholdt sig længst tid i Danmark, var kommet hertil for et års tid siden, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad disse unge mennesker har været igennem, hvad de har oplevet eller set i deres unge alder. Jeg har ingen anelse om det, -og sikkert heller ikke fantasi til at forestille mig det. Men det, der for alvor slog mig, var deres engagement og livsglæde. En fuldstændig fantastisk glæde over at være med til at restaurere et vandløb, at smide sten i vandet i fællesskab.
Verdensklassen gik til den, og i løbet af en lille times tid, havde vi lagt alle stenene ud i vandløbet. Allerede efter de første sten, kunne man ane den virkning, stenene på sigt vil få for vandløbet.
Dagen blev indledt i klassen på Sjølundskolen med, at jeg fortalte om formålet med projektet. Herefter tog Palle Myssen over ude ved vandløbet for at give en kort briefing om, hvordan vi skulle bære os ad, og hvordan Næstved Kommune gerne ville have lagt stenene, -hulter til bulter, for at opnå den mest naturlige variation som muligt.
Mere end 100 lystfiskere deltog i denne første Hornfiskefestival afholdt på Sjælland, hvor der blev dystet i tre kategorier, henholdsvis en voksen-, junior- og en børnekategori. Hovedsponsoren 
Der var stor opmærksomhed og mediebevågenhed om arrangementet fra lokale medier, bl.a. fra SN.dk, TV Kalundborg og TV2 Øst. Indslaget fra TV2 Øst kan du se lige her:
Vinderne i børnekategorien blev:
