Hvis du mødte mig i maj måned, ville du ikke være i tvivl om, at der var sket noget ganske særligt. Det store vådgøringsprojekt syd for Holbækmotorvejen i Elverdams-ådalen blev skudt i gang, og de første spadestik med de store gravemaskiner blev taget. Det fik i høj grad smilet frem, og jeg kunne ikke få armene ned af glæde over at se påbegyndelsen af det projekt, som jeg selv i årevis har været engageret i.
Det er mere end fem år siden, jeg på vegne af Tuse Å’s Ørredsammenslutning sad med rundt om bordet, da det store projekt var i planlægningsfasen. Nu, i maj måned 2017, tog projektet hurtigt form, og da jeg talte med Olaf Christiani fra Naturstyrelsen, der er ”bygherre” på projektet, kunne han fortælle, at arbejdet hurtigt skred frem. Gravemaskinerne blev kørt i stilling, jord blev flyttet med lynets hast, og der gik ikke mange uger, førend Elverdamsåens nye slyngede åløb ud over engene, tog form.
Som et blåt bånd igennem de grønne enge, skal Elverdamsåen slynge sig mod Isefjorden, og den i forvejen fantastiske ørredbestand skal have yderligere gunstige vilkår i dette sublime vandløb i bunden af Isefjorden.
Èn af de vigtigste fingeraftryk, vi har fået sat på projektet var, at sikre, at den store ørredbestand og deraf store smoltudvandring, ikke gik tabt i en engsø, som man har set det mange andre steder. Det ville være en katastrofe, -så derfor har vi hele tiden haft stort fokus på, at Elverdamsåen ikke skulle løbe igennem en sø fyldt med gedder iblandt dem, og skarv eller hejrer oppefra.
Vi fik derfor flyttet Elverdamsåen nogle hundrede meter således, at åen ikke løber ind i den sø, der i vinterhalvåret skal sikre, at kvælstof fra landbruget omsættes, inden det løber ud i Isefjorden. Det lykkedes gudskelov at få sat dette fingeraftryk på projektet.
Museumsmand peger en gammel bropille ud ved Elverdamsåen.
Da jeg var nede på ”byggepladsen” for at smugkigge, var gravemaskiner i fuld gang med at grave det nye løb. Trapezformet og helt uden den mindste variation. Men det kommer, om føje år, idet naturen jo ikke er en statisk størrelse, men hele tiden i forandring. Derfor vil det endelige udbytte af vådgøringsprojektet også først vise sig om nogle år, når åen og hele området, har fundet sit nye leje.
Bag gravemaskinen gik en museumsmand fra Vestmuseum i Slagelse. Han gik og kiggede på mulige historiske og arkæologiske fund, der (måske) ville komme til syne i forbindelse med gravearbejdet. Han var dybt engageret, og det var voldsomt inspirerende at høre ham fortælle om det, han havde observeret. Blandt andet ligger der en bakke midt ude i ådalen, ganske umotiveret – som kunne være en sommerboplads fra Ærtebølletiden, hvor stenalderfolket har samlet skaller og levet rimeligt beskyttet derude midt i strandengen. Der var rester af vadesteder med ”brosten” og der var rester af store planker, der lå som var det en gangbro henover det delta, Elverdamsåen på den tid har været. Husk på, dengang var der jo ingen Holbækmotorvej, og ej heller et dige i bunden af Tempelkrogen, der har sikret området mod oversvømmelser og indtræk af saltvand.
Jeg var fuld af beundring for den viden, den unge arkæolog kunne berige mig med, og jeg håber, det historiske vingesus også for fremtiden kan bevares og gerne formidles, -for tænk engang, hvilken historisk værdi vi har bygget vores nuværende rigdom på.
Imens vi talte sammen og han viste mig de flotte fund, nåede gravemaskinen at grave adskillige meter af det nye åløb, og blot få uger efter det første spadestik, var det nye slyngede åløb gravet færdigt.
Her det flotte nye strug ved det nu fjernede sandfang.
Dernæst kom turen til spunsvæggen ved det store sandfang, der i mange år har sikret mod sandvandring ud over engene. Den skulle brydes ned, og der skulle laves et langt stryg for at udnytte faldet på godt en meters penge.
Store sten blev lagt og den før så ”triste” opstemning var nu blevet til det flotteste stryg til iltning af vandet og med en fin passage for både ål, ørreder og insekter.
De næste uger-måneder skal området ”fin-pudses”, der skal også holdes sommerferie og derefter skal hele projektet frigives. Det sker den 18. august, hvor det gamle åløb lukkes og vandet føres over i det nye åløb. Det bliver en festdag, og vi håber på både flag, hornmusik og en rød snor at klippe over, -og hvis ingen andre gør det, så vil jeg gerne tage det med. For umiddelbart efter åbningen af det nye løb, skal Grusbanden nemlig på job…..!
Vi skal fange alle de fisk, vi kan i det gamle åløb og sætte dem over i det nye. Både de tusindvis af ørreder, der lige nu står på strækningen, men også gedder, de store karper (som vi fanger hvert år under elektrofiskeri efter moderfisk), ål og de store tidlige opgængere, der med garanti også står på strækningen den 18. august.
Hvis du har lyst til at hjælpe med, er du velkommen til at ringe eller skrive til bandelederen, på mobil: 2536 4280 eller via mail: hylby@mail.dk.
Endelig kan du melde dig via kommentarfeltet på Grusbandens Facebookside, når blogindlægget deles.
Elektrofiskeriet forløber i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, TØS og Grusbanden, idet Olaf Christiani fra Naturstyrelsen og jeg nøje har planlagt, hvordan det gamle åløb skal lukkes og det nye åløb åbnes.
Kom derfor glad og frisk, til åbningen af en nyslynget Elverdamså og vær med til at fejre åbningen af et flot stykke natur syd for Holbækmotorvejen i den fredede Elverdams-ådal.
Grusbanden vil sørge for øl og vand, samt akvarier til et nærmere kig på en flok helt vilde ørreder.
Fangsten af store tun har tidligere spillet en stor rolle i Odden Havn og flere andre steder i Danmark. Nu skal et nyt forskningsprojekt med hjælpe fra lystfiskere være med til at indsamle ny viden om tunens tilbagevenden.
Tunen er muligvis i færd med at vende tilbage til danske farvande og nu skal lystfiskere og forskere samarbejde om at fange, mærke og genudsætte en række fisk for at indsamle værdifuld viden og data.
Efteråret er det tidspunkt, hvor der de seneste år er observeret tun i større antal, og til efteråret i år vil DTU Aqua og en række endnu ikke udvalgte erfarne lystfiskere forsøge at fange tunen, hvorefter forskere påsætter mærkerne og genudsætter fisken. Det er ikke tilladt at fange blåfinnet tun i danske farvande, men projektet har fået en særlig dispensation.
Forskere og lystfiskere med Big Game erfaring skal arbejde sammen om at fange og mærke tunen med avancerede mærker, som opsamler data. Disse data kan forskerne bruge til at undersøge, hvor fisken har været og afsløre foretrukne områder til fødesøgning, og hvor lang tid de opholder sig i områderne.
Det nye projekt, er ledet af DTU Aqua med partnere fra Sverige (Sveriges lantbruksuniversitet), Holland (WWF) og Spanien (The International Commission for the Conservation of Atlantic Tunas, ICCAT), undersøge, hvorfor tunen er tilbage i de danske farvande og hvilke tiltag, der kan tages for at udvikle og sikre bestanden.
Lystfiskerne skal bl.a. hjælpe forskerne med at fange og mærke tunen med elektroniske sendere som denne og efterfølgende genudsætte fiskene. Mærkerne giver besked til en satellit om fiskens færden og om det omgivende miljø, såsom dybde, temperatur og lys.
Der vil også blive taget biologiske vævsprøver af fiskene, som bl.a. kan bruges til at undersøge fiskens kondition, og hvilke af de to atlantiske bestande af tunfisk, de tilhører. Den blåfinnede tun i Atlanten har nemlig to gydeområder i henholdsvis Den Mexicanske Golf og Middelhavet, og begge grupper kan krydse Atlanterhavet. Information om bestandstilhørsforhold er vigtig, fordi de to bestande bliver forvaltet forskelligt.
De nye videnskabelige resultater vil hjælpe forskerne til at forstå, hvordan faktorer som fiskeri, klima og fødetilgængelighed kan påvirke tunens opholdssteder og vandringsadfærd, og i hvilket omfang de to bestande af tun opholder sig sammen. Forskerne håber på, at forsøgsresultaterne kan bidrage til bedre at kunne forstå bestandsdynamikker og dermed bedre kunne rådgive i forhold til en bæredygtig forvaltning fremover, så tunen bliver ved med at være en del af den danske fiskefauna og fremover også en meget værdifuld fiskeressource.
Fishing Zealand har i forvejen et glimrende samarbejde med DTU Aqua om fx, ørredkortet, fiskepleje, vandløbsrestaurering, mærkning af brakvandgedder og meget mere og vi glæder os meget over at lystfiskerne kan hjælpe forskerne med at indsamle data og viden om tunen som måske er den mest spektakulære fisk i dansk farvand.
Vi håber denne viden kan være med til at sikre at nye tiltag kan komme på tale der yderlige kan forstærke tunens tilbagevenden og hvis et bæredygtigt lystfisker en dag kan blive en mulighed, vil vi også hilse dette velkomment. Odsherred og Helsingør Kommune er begge medlem af Fishing Zealand og begge kommuner har historisk set, været vigtige områder for tunfiskeriet. Det er også muligt at samarbejdet med forskerne primært kommer til at foregå netop disse steder, men det vides ikke endnu.
På Odden havn findes et lille museum, der viser tuneventyret på Odden. Lyst- og sportsfiskere fra ind- og udland, ofte med egen yacht eller indlejet båd, valfartede til Odden for at deltage i det veritable tun-eventyr, som i perioden fra 1920 til 1960 var et helt unikt kapitel i ikke bare havnens og Odsherreds, men fiskeriets historie i det hele taget. Tunfiskeriet foregik med båd ud for Odden havn til Sjællands Rev, Schultz’ Grund og Briseis Flak og op til Hesselø i Kattegat og startede egentlig med, at bundgarnsfiskerne fik den store tun i nettet. Senere vandrede tunen over mod svenskekysten ved Kullen og ned i Øresund, hvor tuneventyret fortsatte. Udstillingen fortæller om tunen og tunfiskeriet både lokalt og i et nordatlantisk og kulturhistorisk perspektiv.
Odsherred Kommunes borgmester Thomas Adelskov ser frem til DTUs undersøgelser. – Odden har som bekendt haft et helt tun-eventyr i perioden fra 1920 til 1960, og det vil være meget interessant at få belyst tunfiskens forhold i de danske farvande i dag for at kunne bevare og udvide bestanden. Og hvem ved, om tunfiskeriet igen en dag vil kunne opstå i danske farvande, siger borgmesteren.
Benedikte Kiær (K) er borgmester i Helsingør er også positiv. – Hvis tunene er på vej tilbage, og hvis man kan sikre et målrettet lystfiskeri på et bæredygtigt grundlag, er det en god nyhed. Et sådan fiskeri ville have stor betydning for Helsingør som en lystfiskerdestination og for de mange virksomheder, der er involveret i lystfiskeri og turisme, har Benedikte Kiær udtalt til Børsen Pleasure sidste år da nyheden om tunens tilbagevenden fik stor opmærksomhed fra medierne.
Danmarks Sportsfiskerforbund er begejstret for undersøgelsen og formand Verner W. Hansen udtaler: Vi er meget glade for, at dette meget spændende projekt nu er blevet muligt. Tunfiskene er jo de senere år blevet observeret af rigtig mange lystfiskere flere steder i de indre danske farvande, og det tolker vi som om, at den blåfinnede tun er i fremgang. Men der mangler helt basal viden om den fantastiske fisks liv og herunder viden om, hvor de mange tunfisk opholder sig i løbet af året. Vi bakker derfor op om projektet og vil gøre alt for, at det bliver en succes.
Fra Fishing Zealands side vil vi dog gerne understrege, at der i første omgang kun er tale om assistance til forskerne og at lystfiskeri efter tun i Danmark, uden denne særlige dispensation ikke er tilladt. Flere danskere drømmer dog om at lystfiskeri efter de store tun en dag kan blive muligt og det nye projekt ledet af DTU Aqua er med til at puste liv i denne drøm. Sidste år var der stor opmærksomhed i medierne om tunens tilbagevendenbl.a. fra DR og TV-avisen bragte bl.a et indslag fra Odden Havn.
Undersøgelsen vil foregå i Skagerrak-Kattegat eller Øresund, afhængig af hvor tunen befinder sig i den periode, hvor undersøgelsen foregår. Tilbage i 1920-1960’erne var tunen tilstede i relativt store mængder i sensommeren/efteråret i disse farvande og gav bl.a. mulighed for et særdeles eftertragtet sportsfiskeri i Øresund.
Den endelige plan vil blive udfærdiget i løbet af de næste par måneder. – Så vi har travlt, men vi skal nok nå det med den hjælp, vi får fra alle interesserede parter, herunder sportsfiskere som er en uundværlig del af projektet, siger Brian MacKenzie, professor ved DTU Aqua og koordinator for projektet.
Forskerne opfordrer folk til at fortælle om eventuelle observationer af blåfinnet tun i danske farvande, da denne type oplysninger er vigtige for yderligere at dokumentere og beskrive tunenes opholdssteder i regionen. Hvis du observerer tun, kontakt da venligst DTU Aqua gerne med foto og/eller videoer af tunen, oplysninger om tid og sted for observationen, antal tun og deres omtrentlige størrelse, samt om du har set mulige byttedyr, fx sild, makrel eller hornfisk springe op af vandet i flugtforsøg.
For at kunne komme i betragtning som hjælpefisker skal man kunne dokumentere erfaring med biggamefiskeri og fangst af store tun. Præcist hvilke krav, der stilles til erfaringsniveau, grej og både, meddeles på DTU Aquas hjemmeside samt lystfiskerhjemmesiderne snarest muligt. Har du lyst til at hjælpe DTU Aqua med at mærke blåfinnet tun, er du velkommen til at kontakte Brian MacKenzie, brm@aqua.dtu.dk.
Elektrofiskeri med Grønt Råd i det fine, lille vandløb; Taderød Bæk.
I Lejre Kommune har Grusbanden lavet adskillige projekter og events i det forgangne år. Derfor var det også helt naturligt, at vise Grønt Råd, hvilken naturværdi, der findes i kommunen, da Grønt Råd var på den årlige tur ud i det blå i slutningen af maj måned.
Derfor valgte jeg at vise noget af det allerbedste frem, og foreslog, at vi lavede en bestandsanalyse i Taderød Bæk ved Tadre Mølle.
Det var blandt andet her, Mette Abildgård fra Det konservative Folkeparti fik øjnene op for den store frivillige indsats, lystfiskerne overalt i Danmark bidrager med i form af restaureringsprojekter, udsætninger, træplantning mm.
Taderød Bæk er et vidunderligt lille tilløb til Elverdamsåen, og ørredbestanden er overvældende. Det vidner blandt andet DTU Aqua’s undersøgelser om, idet der netop er en station i Taderød Bæk på den pågældende strækning på det meget oplysende ”Ørredkort”, som er en digitaliseret og visualiseret udgave af baggrunden for Fiskeplejen i Danmark.
Er der ørreder eller ikke?
Bestandsanalysen er godt i gang, og det viser sig hurtigt, at der er masser af liv i Taderød Bæk.
Det er der i stor stil i Taderød Bæk, og da jeg havde rigget elektrofiskegrejet til og kort præsenteret Det Grønne Råd for principperne ved elektrofiskeri og de lovmæssige krav til selve fiskeriet, der ligger til grund for muligheden for at undersøge ørredbestande ved hjælp af denne metode, -kunne vi dyppe elektroden i den rislende bæk.
Allerede ved den første påvirkning af strømmen, piblede det frem med de spæde små ørreder, og der blev hurtigt etableret en arbejdsgang med spande og net for at få de små ørreder over i en balje til videre undersøgelse.
Vi elektrofiskede i alt 16 meter vandløb og med en gennemsnitlig bredde på en meters penge, havde vi altså elektrofisket 1/6 af 100 kvadratmeter vandløbsbund. Derefter gik vi i gang med selve tælleriet, og det viste sig hurtigt, at der var mange ørreder i baljen. Rigtig mange.
I alt talte vi 171 stk. små ørreder mellem 2,5-6 cm.
Alle ørreder var fra årets yngel-generation, og alle klækket i de gydebanker, der er så mange af i Taderød Bæk.
Helt naturlige små vilde ørreder, hvis forældre selv har formået at vandre op på gydebankerne, hunnen har lagt sine æg i gydebanken, alt imens hannen har befrugtet dem. Siden er deres afkom klækket og de små ørreder står nu på præcis denne vandløbsstrækning, som vi elektrofiskede. Hvor er det fantastisk livsbekræftende!
Bestanden af yngel kunne efter tælleriet og multiplikation med faktor 6, opgøres til 1026 stk. yngel på 100 kvadratmeter! Et fuldstændig vildt resultat og det endda kun ved en enkelt elbefiskning.
Normalt laver man jo to befiskninger af hver strækning, men grundet tidspres, måtte vi desværre aflyse den 2. befiskning. Grønt Råd virkede dog meget tilfredse med kun den ene befiskning for det drejede sig jo først og fremmest om at få en fornemmelse af, hvad der gemmer sig mellem stenene i det lille vandløb og da vi var færdige blev der udtrykt stor tilfredshed med, at der i Lejre Kommune findes den slags små vandløbs-perler. Det er vi også i Den sjællandske GrusbandeJ.
Da jeg nogle dage senere talte med Jan Nielsen fra DTU Aqua om bestandsanalysen foreslog han, at vi lavede en lignende befiskning til september for at finde ud af sommeroverlevelsen på den pågældende strækning. Det gør vi, -og jeg skal nok her på Grusbandens hjemmeside annoncere turen, således at man kan melde sig til at deltage,
Lystfiskere og turisterhvervet såsom fx turbådsfiskerne, nyder godt af Øresunds artsrigdom. Men sandsugning har en negativ indvirkning på vandmiljøet og fiskebestandene, og vi er mange der håber dette problem kan løses.
Det er desværre ikke noget særligt positivt svar, som kommer fra Miljøstyrelsen på fødevareminister, Esben Lunde Larsens vegne i sagen om den destruktive sandsugning i Øresund. Fishing Zealand og en lang række organisationer og kommuner i både Danmark og Sverige har i den seneste tid plæderet for et totalt forbud imod sandsugning i Øresund i en offentlig erklæring, der er blevet sendt til ministeren, med en lang række afsendere.
Vi har netop modtaget svar fra ministeren via miljøstyrelsen, men det var ikke det svar vi havde håbet på.
I svaret fra Esben Lunde Larsen/Miljøstyrelsen står der blandt andet, at: “Da der er brug for råstoffer til boligbyggeri og anlægsprojekter i hovedstadsområdet har Miljøstyrelsen ikke planer om at ændre på de eksisterende muligheder for råstofindvinding”. Heller ikke selvom Miljøstyrelsen er enig i, at: […] “Øresund er et naturmæssigt vigtigt områder, der byder på både rekreative muligheder samt fiskerimuligheder for såvel erhvervs-garnfiskere som lyst- og fritidsfiskere. Dette samtidig med at Øresund er et meget trafikeret område og benyttes af mange aktører til mange forskellige formål”. Svaret kan læses i sin helhed her.
Esben Lunde Larsen ønsker altså ikke at sætte en stopper for sandsugningen i Øresund, men vægter hensynet til byggebranchen højere end værdien af det rekreative og erhversmæssige værdier i bl.a. fiskeriet på Sundet.
Fishing Zealand beklager naturligvis dette på det kraftigste, og det samme gør Gribskov og Helsingør Kommune. Borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær, har tidligere udtalt at sandsugningen: “[…] skamferer havbunden og efterlader store dybe, døde huller”, og at det på ingen måde er gavnligt for havmiljøet. Brian Lyck Jørgensen, byrådsmedlem i Gribskov Kommune og styregruppemedlem i FZ er enig i, at det er på tide at stoppe den kystnære sandsugning, og han vil – ligesom Benedikte – kæmpe indædt videre for et totalstop – eller alternativt et lovændring, som kun tillader sandsugning ude over dybere vand, hvor skadesomfanget ikke er nært så stort. En lang række andre kommuner i både Sverige og Danmark støtter fortsat op om erklæringen og vi vil blive ved med at gøre opmærksom på problemerne hvor vi kan.
Skal man finde noget positivt i alt dette, må det være at Øresund og sandsugning er kommet yderligere på agendaen og i medierne, og at Fishing Zealand, NGO’erne og kommunerne er blevet hørt. I Fishing Zealand håber og tror vi på, at hvis der kommer øget pres fra de berørte Øresunds-kommuner, så kan tingene ændre sig hen ad vejen. Derfor glæder vi os også over, at de to FZ-kommuner Gribskov og Helsingør, samt mange flere, støtter denne erklæring og har givet tilsagn om, at de vil fortsætte kampen og lægge yderligere pres på Fødevareministeren.
Denne sag er langt fra afsluttet og vi vil blive ved med at gøre en indsats hvor vi kan og opfordrer alle til at gøre det samme.
Her ses en række organisationer som står bag erklæringen om bedre beskyttelse af Øresund og et stop for sandsugning.
Lørdag d. 1. juli 2017 er der mulighed for at prøve kræfter med lystfiskeri og dele fiskeoplevelser.
Mød op i Kulturhavnen kl 10-14 med mod på at fange den største fisk, få tips og tricks og en sjov oplevelse sammen med familie og venner. Der er præmier til alle, der fanger en fisk.
Biblioteket udlåner fiskeudstyr, men du kan også medbringe dit eget grej.
En fiskeguide og naturvejledere står klar med råd og vejledning og tager dig med ud til gode fiskepladser.
I Gribskov er der mange fine fiskemuligheder både langs kysten, ved søer og åer, og vi har kortmateriale, hvis du ønsker at tage af sted på egen hånd med fiskestangen.
Eventen er et samarbejde mellem Fishing Zealand, lokale erhvervsdrivende, frivillige foreninger og Gribskov Kommune. Ønsket er at inspirere flere til at komme i gang med lystfiskeri og aktivt bruge naturen.
Det er mere end fem år siden, jeg på vegne af Tuse Å’s Ørredsammenslutning sad med rundt om bordet, da det store projekt var i planlægningsfasen. Nu, i maj måned 2017, tog projektet hurtigt form, og da jeg talte med Olaf Christiani fra Naturstyrelsen, der er ”bygherre” på projektet, kunne han fortælle, at arbejdet hurtigt skred frem. Gravemaskinerne blev kørt i stilling, jord blev flyttet med lynets hast, og der gik ikke mange uger, førend Elverdamsåens nye slyngede åløb ud over engene, tog form.
Lørdag d. 1. juli 2017 er der mulighed for at prøve kræfter med lystfiskeri og dele fiskeoplevelser.