Uha, uha, jeg ved, -det er en ualmindelig kort frist, jeg har givet projektet i Langvad Å i den kommende weekend. Til gengæld er det et meget overkommeligt projekt, idet der blot skal lægges 15 kubikmeter skjulesten i vandløbet på den øverste del af Langvad Å, som afslutning på det projekt, ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord” og Den sjællandske Grusbande, Fishing Zealand har planlagt sammen. Det er afslutningen på den delstrækning, Rambøll-folkene i torsdags tag sig kærligt af.
Vi manglede at lægge et lille restlager af sten i vandet, da stenene pga. regn ikke kunne lægges ned til vandløbet. Det er de nu…..og ligger som perler på en snor på kanten af vandløbet, lige til at trille i…..!!! Derfor bliver projektet easy-peasy.
Projektet vil dog i den grad give mening, idet denne lille rest af sten, hver især vil bidrage med en standplads i Langvad Å på projektstrækningen.
Strækningen, hvor stenene skal lægges ned i vandløbet til variation og dermed forøget biodiversitet, er knapt 100 meter lang og ligger i forlængelse af de 200 meter, som Rambøll-folkene restaurerede i torsdags.
Lykkes forehavendet, kan vi se frem til en smoltproduktion på disse 100 meter på mindst 20-25 ørredsmolt, der kan vandre ud i Roskilde Fjord til glæde for lystfiskere og andet godt-folk.
Projektet udføres allerede på søndag den 1. september kl. 10.10.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Vi mødes søndag den 1. september klokken 10.10 ved Sverregårdsvej 1, 4621 Gadstrup.
Du skal medbringe støvler (helst skridtstøvler/waders) og i øvrigt fornuftigt tøj.
Jeg sørger for handsker til alle.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet vi vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
Igen i år var der enorm interesse for at prøve fiskeri i havnen. Traileren var heldigvis fyldt med masser af lånegrej, så mange familier fik nogle gode fælles oplevelser på kajen.
Flere familier havde planlagt weekendens udflugt for at komme forbi og prøve at fiske – herunder rigtigt mange gengangere, som det var hyggeligt at hilse på.
Og fiskeriet i havnen svigtede ikke. Der blev fanget masser af kutlinger, havkarusser og en del skrubber – heraf nogle i flotte størrelser. Krabberne bidrag selvfølgelig også til fangsterne.
De arbejdsomme arrangører i form af Odsherred Sportsfiskerforening havde medbragt deres store fisketank, hvor krabber og fisk blev sat ud, så børnene kunne betragte dyrene.
Mange spurgte til råds om alt indenfor fiskeri, såsom det rette fiskegrej og fiskepladser i Odsherred. Så der blev givet mange gode råd i løbet af dagen.
Har du fået lyst til at lære mere om fiskeriet i lokalområdet, kan det anbefales at melde dig ind i Odsherred Sportsfiskerforening.Foreningen har adgang til noget godt fiskeri i ferskvand i området – samt laver mange fisketure for deres medlemmer hen over året.
En dejlig dag på havnen var slut. Herligt at være en del af Makrelfestivalen, der altid tiltrækker mange folk!
På Folkemøde Møn var et stort gennemgående tema i år: beskyttelse og genoprettelse af havmiljøet. Fishing Zealand var inviteret med i Lokalforum Vordingborgs stand for at udbrede budskabet om, hvad der lever under vandspejlet.
Hvordan er det nemmest at formidle? – Ved et stort bassin med sand, sten, vandplanter, smådyr og fisk. Meningen var, at tilskuerne blev inddraget i processen med at opbygge stenrev, tangskove og andre habitater, som findes i de kystnære farvande. Efter et flot stykke arbejde og en del ny viden, kunne tilskuerne herefter introducere fisk og smådyr i bassinet.
For at skaffe fisk og smådyr til bassinet, var Fishing Zealand taget til Ulvshale med waders og net. Fiskearterne bestod af tangnål, kutlinger og små fladfisk. Hundestejlerne var alt for hurtige til at kunne blive fanget med et net. Ligeledes blev der høstet rejer, tanglopper og vandmænd.
Hands On tilgangen viste sig at være en lukrativ måde at kommunikere på – især til børn.
Fishing Zealand var glade for at være inviteret, da genopretning og beskyttelse af vandmiljøer er noget vi brænder for.
Traditionen tro blev der afholdt gratis sommerferiefiskeri for skolebørn i Skolesøen i Hvalsø i Lejre Kommune.
Vejrguderne havde lagt op til en dag iført regntøj, men det afholdt ikke ca. 20 børn i at møde op for at prøve kræfter med søens fisk. Det var især de bomstærke karper der stod på ønskelisten.
Som dagen skred frem blev der fanget en del skaller og enkelte små karper. I sidste time lykkedes det dog flere børn at overliste de lidt større karper, som svømmer rundt i søen.
Det var en rigtig dejlig fiskedag hvor flere børn overlistede deres allerførste fisk.
I torsdags tog vi hul på første delstrækning af en større restaurering af Langvad Å helt oppe i den øverste spids af dette vel-forgrenede vandløbs-system, der løber til Roskilde Fjord. Projektet har været længe undervejs, idet selve godkendelsen allerede faldt på plads i sensommeren sidste år, -blot med den lille detalje, at dispensationen fra Naturbeskyttelsesloven §3, endnu ikke var på plads.
Det faldt i hak for et par uger siden, og dermed kunne vi kaste os over projektet. Med ”vi” menes ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord” og Den sjællandske Grusbande, Fishing Zealand.
Kim Lund Jørgensen og Torben Trampe fra ”Foreningen med det lange navn” indvilligede i, at tale med lodsejerne således, at vi kunne komme i gang med projektet så hurtigt som muligt. Det var en ”formsag”, men skyldes i høj grad, at Kim og Torben allerede havde gjort en kæmpe indsats og havde allerede sidste år, inddraget lodsejerne. Derefter havde jeg en snak med selvsamme lodsejere ad flere omgange for at lave de sidste aftaler omkring kørselsforhold, hegn og folde, og det faktum, at der skulle komme en 35 tons tung lastbil og læsse sten og gydesubstrat af i forbindelse med projektet.
Lodsejeren på denne første delstrækning var nærmest overstrømmende positiv (hvilket de øvrige lodsejere på hele projektstrækningen også er det), og glædede sig umådeligt meget til at ”det skete gode ting i åen”. De går ofte aftentur langs åen og nyder naturen i dette hjørne af Langvad Å-systemet i fulde drag, -insekterne svirrer i luften, frøerne trives fantastisk og de græssende højlands-kvier i folden langs åen, er i den grad med til at skabe gunstige forhold for nogle af de dyr og planter, vi gerne vil værne om.
For blot at nævne en enkelt lille detalje omkring denne natur-foldighed, var der to rå-bukke, der prøvede kræfter på marken ved siden af, imens en rørhøg patruljerede langs vandløbet, da jeg var på besøg hos lodsejeren i søndags.
Mandag dukkede vognmanden nemlig op med først 15 tons gydesubstrat og om onsdagen returnerede han med ikke mindre end 60 tons sten til skjul og brinksikring.
I alt blev der til denne delstrækning leveret 75 tons sten og gydesubstrat, som skulle lægges i vandløbet allerede dagen efter, -i torsdags.
Jeg havde nemlig lavet aftale med Rambøll om at dukke op med en flok medarbejdere, der ”var blevet fritstillet” under virksomhedens ”Impact Week” (læs opslaget fra sidste år: https://www.ramboll.com/da-dk/nyheder/kaere-leder-vi-vil-inddrages-i-den-gronne-omstilling). Det er nemlig således, at Rambøll gerne vil deltage med ansvarlighed overfor det omkringliggende samfund, -også kaldet CSR (Corporate Social Responsibility).
Sidste år stillede de med 13 mand m/k og knoklede på, -en hel dag i Daruprenden og i øvrigt i et multikulturelt fællesskab, hvor (selv jeg) snakkede engelsk hele dagen, da medarbejderne kommer fra mange forskellige lande.
Emil Harbo Falkenhard, der er uddannet Cand.merc. og sidder som ansvarlig for denne ”Impact Week” for afdelingen, Management Consulting, kontaktede mig derfor i foråret for at høre, om vi kunne arrangere endnu en dag sammen i 2024, da sidste år havde været en fantastisk god oplevelse for Rambøll og naturligvis også for os, i Grusbanden. Det kunne vi med garanti, for netop projektet i Langvad Å, var optimalt for både dem og for os. Store sten, en god delstrækning og ikke langt fra København. Emil og jeg har derfor løbende været i kontakt og derfor var det med store smil og genkendelsens glæde, Kim Lund Jørgensen og jeg, kunne tage imod 8 friske Rambøll-folk i torsdags til en gang restaurerings-dag langs Langvad Å.
Halvdelen af stenene lå allerede langs vandløbet og der var forlods lagt 5×3 tons gydesubstrat i vandløbet til etablering af 3 fine gydebanker. Men inden vi kastede os over sten og gydebanker, var det vigtigt at foretage en bestandsanalyse for at have en reference til projektets effekt, når vi nu i løbet af efteråret, er færdige med restaureringen på denne delstrækning. Derfor var det på sin plads lige at præsentere projektet, ligeledes Grusbandens store indsats både her, der og alle vegne, samt give Rambøll-folkene en introduktion til elektrofiskeriet.
Lodsejeren dukkede også op, og faldt øjeblikkeligt ind i fællesskabet og den hyggelige stemning med sit smittende dejlige humør og tilgang til vores forehavende. Det er i høj grad den slags samarbejde, der gør det både sjovt og hyggeligt at lave projekter med mange ”spillere på banen”. Både Charlotte og Peer er dejlige at være sammen med og ualmindeligt positive lodsejere.
Vi fangede ikke nogen ørreder under bestandsanalysen, men der var dog både ål, aborre, suder og en enkelt gedde, der måtte en tur i ”baljen” for at blive registreret. Særligt suderne blev studeret, for det er jo en fisk, ikke mange andre end lystfiskere med hang til medefiskeri kender. Derefter gik vi i krig med river for at rette gydebankerne til, så de fik den rette hældning og udformning således, at også ørrederne synes om dem.
Rambøll-folkene gjorde det fantastisk og efter blot en lille time, havde vi rettet gydebankerne til og vandet rislede hen over ”dansegulvet” af sten i valnøddestørrelse.
Jeg havde taget Vera, Oliver og Swan under armen til én af gydebankerne. Swan tog sig kærligt af et par stammer i vandløbet, imens vi andre rettede gydebanken til. Vera og Oliver gjorde det fantastisk og jeg lover jer, at gydebanken blev perfekt. Her vil ørrederne til vinter baske med halen og lægge æg til fremtidens ørredbestand i Langvad Å-systemet.
Frokost i det grønne efterfølgende, idet Emil havde taget lækre bagels med og drikkevarer ad libitum. Her gik snakken (stadig på engelsk) og der er ikke mange ting her i verden, der helt kan måle sig med det fællesskab og den samhørighed man føler, når man sidder langs åen og spiser frokost sammen. Derefter knoklede vi et par timer med at lægge stenene i åen. Det blev til knapt 30 tons sten, idet de sidste 30 tons ikke kunne køres helt ned til åen i onsdags, da det regnede for meget. Men halvdelen af de 60 tons sten blev lagt i vandløbet på den 300 meter lange delstrækning. Hold op, hvor blev det godt og allerede efter få minutter, kunne vi konstatere, at Langvad Å nu igen begyndte at finde nye og kraftigere strømme ned ad bakke mod Roskilde Fjord. Der skal blot få sten til, så kan man tydeligt se, hvordan strømmen ændrer sig til det bedre.
Både Kim og jeg blev, -som de ”gamle garvede restaurerings-gubbar”- noget imponerede over, at vi allerede efter et par timer blev færdige. Kanon indsats af de unge Rambøll-folk. Derefter ryddede vi op efter os, og aftalte at køre omkring Daruprenden på hjemvejen således, at Rafael og Emil, -der begge deltog sidste år, kunne se det projekt, de havde været med til at udføre sidste år.
Fremme ved Daruprenden kunne vi alle glæde os over resultatet af projektet, idet de gydebanker og de skjulesten vi havde lagt ud, så aldeles fantastisk ud i det lille vandløb. Vandet rislede stadig hen over gydebankerne og det mest iøjenfaldende var, at bunden var blevet skyllet ren for sand og slam. Der var stenet og gruset bund mellem de store skjulesten, der var blevet lagt ud af Rambøll sidste år.
Se, -det er ikke raket-videnskab, det er blot godt arbejde og et godt projekt.
Kim og jeg sagde derefter pænt farvel til Emil, Vera, Àsta, Oliver, Regin, Rafael, Aham og Swan med løftet om, at vi igen i 2025 igen skal samarbejde om et projekt til glæde for både natur og fællesskab.
Til slut en særlig tak til lodsejerne, Charlotte og Peer, samt Emil fra Rambøll, -I er årsagen til, Kim og jeg kørte hjem med et stort smil på læben.