Nye muligheder i Truelsbækken
- 7. september 2019
Allerede i forrige weekend, var Jens Møller fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning og jeg ved Truelsbækken i Holbæk Kommune for at lave en bestandsanalyse ved hjælp af elektrofiskeri.
Undersøgelser som denne er uhyre vigtig, idet vi dermed kan få vigtig viden om, hvordan ørredbestanden ser ud inden vi lægger gydegrus ud på en given strækning.
Disse analyser er nu blevet en kærkommen og let tilgængelig mulighed, da Federation og FlyFishers Denmark (FFFD) sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund har sponseret et sæt el-udstyr til mig, og da jeg selv har købt net og generator fra henholdsvis KC og Hondashoppen med fordelagtig ”vandpleje-rabat”, kan jeg nu i regi af Grusbanden lave disse bestandsanalyser uden det store planlægningsarbejde.
Jens og jeg dyppede elektroden på to stationer.
Udover nipigget hundestejle, var der dog ikke fisk i den lille bæk, på trods af egentlig gode forhold.
Sådan er det, og det giver jo nu løfter om, at vores projekt i Truelsbækken med udlægning af 17 tons gydegrus, samt 2-3 kubikmeter sten til skjul og brinksikring vil gøre en stor forskel.
Der er i hvert fald plads til forbedring.
I løbet af ugen dukkede Ole op. Ole er vores faste leverandør af grus og sten i denne del af ”regionen”. Ole og jeg har efterhånden set en del til hinanden. Vi har lagt meget grus ud sammen.
Ole er fantastisk til at lægge gruset direkte i åen, og er dermed garant for, at vi ikke skal knokle en vis legemsdel ud af bukserne.
Udover gydegruset, der blev fordelt i 5 bunker langs den 200 meter lange projektstrækning, fik vi også lagt en 2-3 kubikmeter stor bunke med skjulesten på projektstrækningen og en mindre bunke på en kubikmeterstørre sten opstrøms for gydebankerne, hvor lodsejeren, Inge Marie gerne ville sikre brinken mod nedskridning.
Nu var alt klart til stævnemøde med Grusbanden søndag den 1. september. 4 bunker gydegrus i bækken, og (desværre) en 5. bunke på brinken, som Ole ikke kunne lægge i selve vandløbet.
Den sidste og femte bunke ville komme til at koste armkræfter, men det var ok, for de andre bunker lå allerede nede i vandet inden vi mødtes søndag kl. 09.09.
Vi var i alt 6 mand, og allerede under briefingen var humøret højt.
Det var en god dag, og end ikke et par korte, men våde tordenbyger, kunne ændre på ikke mindst Johnssnakkesagelighed.
Hvor er det hyggeligt at mødes efter en lang sommer uden de store projekter. Der blev gået til den, da vi først lagde kræfterne i. I løbet af halvanden times tid, var bunken svundet ind og gydegruset lå i bækken og var blevet til den fineste gydebanke. Hvor så det godt ud!
Derefter skulle skjulestenene lægges i. Stenene kom fra lodsejeren, Inge Maries gårdsplads og var rester af det gamle fundament til dele af længerne.
Som en ekstra kolorit på projektet fandt stenene nu anvendelse i åen til glæde for de små ørreder, der forhåbentlig om føje år vil kunne finde skjul i bækken.
Netop ved de sten, der måske ovenikøbet i sin tid var blevet fragtet lige netop til Truelsbækken af iskappen over Danmark under istiden.
Inge Marie var glad for at få ryddet stenene væk og vi var glade for at kunne bruge dem i bækken.
Som afslutning på projektet fik vi brinksikret en strækning umiddelbart opstrøms for projektstrækningen således, at vinterafstrømningen, som nogle gange giver en kraftig flom, ikke gravede af Inge Maries mark og skyllede sediment nedover de nyligt anlagte gydebanker.
Win win for alle parter.
Da vi lagde sidste hånd på projektet, var det med stor tilfredsstillelse og et gedigent klap på skulderen til alle.
Vi kunne glæde os over, at der fremover er mulighed for, at havørreder fra Isefjorden vil tage turen op i Truelsbækken på gydevandring til disse nye og flotte gydebanker for at lægge deres æg.
Skjul skal de nok finde, og om alt går vel, vil vi kunne påvise om et år eller to, når jeg igen dukker op langs Truelsbækken med elektrofiske-udstyret, at vores projekt har sikret en ørredbestand i Truelsbækken på den restaurerede strækning.
Bandeleder, Rune Hylby