Kategorier

Bloggere

Klar til årets tællinger af gydegravninger

Stor havørred på vej til gydebanken.

Nu står registreringerne af havørredernes gydegravninger for døren. Igen i år organiserer jeg for Fishing Zealand tællinger i alle medlemskommuner over det meste af Sjælland og Lolland-Falster med i alt omkring 50 frivillige, som gennemgår i alt ca. 400 km vandløb. Jeg startede de systematiske registreringer for 30 år siden, hvilket betyder, at vi i nogle vandløb har nogle dejlige lange tidsserier, som virkeligt fortæller om udviklingen hos bestandene. Vores årlige registreringer er ret enestående, da vi mig bekendt er de eneste i kongeriget, som systematisk hvert år udfører det store arbejde. Det er en stor fornøjelse at samarbejde med de frivillige om at skaffe viden, som fortæller om effekterne af forskellige indsatser, og som bidrager til indsatser for at sikre en god udvikling hos bestandene.   

Frivillige fra Lolland-Falster får instruktion i registrering ved Askehaveløbet.

Svær gydesæson for havørrederne
Gydesæsonen starter normalt først i november og slutter i januar men sæsonen har været meget atypisk på grund af den ekstremt lille vandføring frem til slutningen af december. Der kom kun få fisk på gydebankerne frem til juletid i de små vandløb, hvilket vakte nogen bekymring rundt omkring. Men der var mange steder kun få centimeter vand over strygene, hvilket betød, at især større fisk ikke kunne passere. Havørreder kan ellers ”kravle på brystfinnerne” over strygene, men der er altså grænser. Men kort før jul kom der lidt nedbør og igen først i januar, og så skal jeg lige love for at havørrederne rykkede. Yderligere kom der monsterregn i januar og så var der frit løb helt op i vandløbenes spidser. Overalt var der pludselig gang i gydningen, hvilket altid er et livsbekræftende skue og en belønning for det store arbejde, vi har udført igennem mange år. Ikke mindst er det fascinerende, at ørreder er så fleksible, at de kan vente mere end 2 måneder på en gunstig vandføring før de vandrer og gyder. Men det ligger naturligvis nedarvet hos arten, da det næppe er første gang i dens udviklingshistorie, at der har været tørke i gydeperioden.

Gydegravning opmåles.

Ud over stepperne
Snart er havørrederne færdige med at gyde, og så er det tid til at få frisk luft på snuden og gå de mange kilometer langs vandløbene for at registrere gydegravninger, hvor ørrederne har vendt stenene og opbygget gravningen med et hul efterfuldt af en bunke småsten. Der gydes kun på områder med frisk strøm og småsten på størrelse med valnødder. Ofte kan man se gravningen på lang afstand som en top, der bryder vandoverfladen med lyse sten uden algevækst. Gravningerne kan have en betydelig størrelse med op til flere kvadratmeter og en højde på en halv meter. Sådanne gravninger er lavet af seriøst store havørreder eller evt. af flere efter hinanden på samme sted.

Det er vigtigt, at de mange frivillige er grundigt instrueret til at udføre arbejdet og at vi følger op på resultaterne. Derfor holder vi i flere kommuner hvert år en opsamlingsaften i december, hvor vi taler om det foregående års resultater og forbereder slagets gang i den kommende sæson. Nye folk bliver sat ind i tingene og vi afholder evt. en instruktion ved et vandløb for de nye. Det gjorde vi i år i Guldborgsund kommune med opsamlingsmøde hos kommunen i december og en felttur mellem jul og nytår ved Askehaveløbet. Registreringsarbejdet i Guldborgsund har hidtil været lidt løst organiseret, men nu har vi fået det i mere faste rammer i samarbejde med lokale ildsjæle. Også i Næstved og Vordingborg kommuner blev der holdt opsamlingsmøder. De frivillige får kortmateriale, instruktion og ikke mindst bemyndigelse fra kommunerne, som gør det muligt at færdes lovligt langs vandløbene.

Resultaterne af det store arbejde er uvurderlige, når vi skal vurdere om forskellige tiltag med f.eks. restaurering og fiskeriregulering virker efter hensigten samt ved bedømmelsen af resultater af fiskeundersøgelser i efteråret. Særligt er lange tidsserier gode, fordi der kan være ret store variationer fra år til år som bl.a. kan skyldes fejlkilder ved metoden.

Regnbuer og monsterregn besværliggør registrering
Slutteligt skal jeg nævne, at der er to store udfordringer for registranterne i år. For det første så har vi i skrivende stund (medio januar) en enorm vandføring i åerne, som gør registrering umulig. Det vil kræve en måneds tid med tørvejr før vandstanden kommer så langt ned, at vi kan komme i gang i de større vandløb og så er det sent med registrering. Dertil kommer, at mange af de undslupne regnbueørreder i Storebælt vil gyde især i åerne i Vestsjælland. Vi ved, at regnbuerne laver en masse gydegravninger og med et ukendt bidrag fra dem, får vi svært ved at bruge resultaterne. Vi taler derfor også om at reducere indsatsen med optælling i år i nogle vandløb i det vestsjællandske, hvis der tydeligt har været mange regnbuer på spil.

Men nu håber vi bare på en lang periode med tørvejr og klart og ikke for dybt vand, som er forudsætningen for at kunne se bunden og gravningerne. Når det sker, så er det bare ud over stepperne.

Peter W. Henriksen