Kategorier

Bloggere

Store Demo Dag i Isefjorden for kystfiskere d. 12. april i Holbæk Kommune.

Pro-Outdoor afholder deres årlige demodag lørdag d. 12. april, hvor også Fishing Zealand vil have en stand med et par fiskeguider.

På dagen vil der være masser af lækkert grej, som man kan prøve direkte ved vandet. Der vil være noget for både spinnefiskere og fluefiskere at se og afprøve. Det vil bl.a. være muligt at prøve grej fra:

Sage – Shimano – Rio – Sportex – Scott – Scientific Anglers – Daiwa – Winston – Easy Shrimps Eyes – Temple Fork Outfitters – Abu Garcia – Lamson – Simms – G-Loomis – Cortland

Derudover står guiderne fra Fishing Zealand klar til at assistere og give fif til de fremmødte. Guiderne vil bl.a. fortælle om deres strategi ved fjordfiskeri på denne årstid – herunder valg af agn og valg af fiskepladser m.m.

Hvor og hvornår
Arrangementet løber af stablen lørdag d. 12. april 2025 kl. 10.00 og frem til kl. 16.00.
Demodagen afholdes bag ved grillen “Munken” ved Munkholmbroen lige uden for Holbæk (adresse: Munkholmvej 315, 4300)

Der er gode parkeringsforhold, og bag Munken er der både masser af plads på land og i vand, så det er muligt at få testet noget fiskegrej af i praksis.

Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke påkrævet.

Du kan læse mere om den spændende dag her, hvor der også vil være lodtrækning om lækre præmier: https://pro-outdoor.dk/shop/demodag-spin-flue-fiskeri-1466119p.html

På Fishing Zealands stand kan du komme forbi og få en kop bålkaffe!