Session – fluefiskeriets svar på Woodstock
- 30. september 2021
Som mangeårig deltager på Session – både på Møn og Bornholm, vidste jeg godt hvad jeg gik ind til, da jeg sagde ja til at bo i hytte med nogle hardcore fluefiskere på dette års Session, der blev holdt på Møn den 17. til 19. September 2020.
For de læsere, der måske ikke har hørt om Session, er det i alt sin enkelhed en forsamling rare fluefiskere, der mødes et par gange om året og fisker igennem om dagen og fester om aftenen. Alt sammen orkestreret af Sessions helt egne Godfathere, Frederiks Laks Lorentzen og Gordon P. Henriksen. Selve campen er omdrejningspunktet. Det er her det sker efter endt fiskeri. Det er her vi samles til bålmad, røverhistorier, musik, events, yoga, fluefiskeagility og et par øl eller flere fra Sessions bar, Gydebanken.
Dette år tyvstartede hyttegruppen og mødtes allerede torsdag formiddag på Møn, hvor vi ville fiske frem til aften. Fiskeriet var besværligt på nordsiden af Møn ved Nordfeld grundet en netop overstået hård vind fra NØ, hvorfor vi besluttede at køre til Hjelmnakkevej på sydsiden. Her var vandet nogenlunde fiskbart og Niklas blev belønnet med en flot 64 cm hanfisk, der efter en god fight kunne håndlandes og afkroges.
Efter en kort billedserie, blev den genudsat.
Lørdag var det ikke alle fra hytten, der nåede ud og fiske. Der var nogle, der havde brug for en slapper efter en våd nat i baren. Dem af os, der nåede ud, havde flot vejr, som desværre ofte betyder sky fisk. Vi havde et par nap, men intet der kastede fisk af sig. Der var masse af flue- og taktikskift, vejrtjekninger og bønner, men lige lidt hjalp det. Vi fandt bare ikke fiskene.
Lørdag eftermiddag bød på yoga i campen, fluefiskegolf, skarvtacos. Bålmad og flere øl i baren.
Søndag pakkede vi sammen og sagde på gensyn i uge 10, hvor Session er på Bornholm. For yderligere info om fremtidige Sessions, kan man besøge facebooksiden: https://m.facebook.com/flyfishersrendezvous/
Sportsfiskerforeningen Storstrømmens udsendte bestyrelsesmedlem – Mikael Tange.