Kategorier

Bloggere

Familiefiskeri i havnen under årets Makrelfestival

Årets Makrelfestival løber af stablen i weekenden d. 16.-18. august. Fishing Zealand vil igen i år være til stede om lørdagen kl. 10-16 med vores fisketrailer. Her kan familier samt børn og unge komme forbi og prøve at fiske, hvor vi har fokus på medefiskeri efter forskellige fiskearter i havnen.

Vi har masser af fiskegrej med, som man kan låne – samt rigelig madding. Så kom gerne forbi vores stand ved havnekajen, hvor både børn og voksne har mulighed for at fange deres livs første fisk. Det er ganske gratis, og alle kan være med.

I de seneste år har der været fint fiskeri i havnen, hvor vi bl.a. har fanget masser af kutlinger men også savgylter og krabber samt enkelte fladfisk.

Fjæsinger er også en gæst ved vores vande på denne årstid, og skulle man få en sådan på krogen, vil FZ-guiden nemt kunne hjælpe med det.

Som vanligt medbringer den driftige arrangør af Makrelfestivalen Odsherred Sportsfiskerforening et stort rørebassin, hvor man kan studere og se fiskene på nært hold.

Du kan læse mere om Makrelfestivalen her.

Familiefiskeri i havnen arrangeres i samarbejde med Odsherred Kommune.

Er du mellem 18 år og pensionsalderen, skal du huske at indløse det statslige Fisketegn.

Vi ses på Odden,