Endnu en succes med Næstved Kommunes gedde-eng ved Fladså
- 29. juni 2024
Her er beretningen for andet år med geddeprojektet, hvor vi endnu engang måtte gå grueligt meget igennem før anstrengelserne til sidst endte med succes. Stor hjælp fra de frivillige lystfiskere var igen i år en uvurderlig del af arbejdet.
Den lille bestand af ferskvandsgydende brakvandsgedder i Fladsåen er i akut fare for helt at forsvinde. Derfor iværksatte Næstved Kommune med Palle P. Myssen, Jacob Hald og Søren Madsen samt undertegnede som rådgiver, sidste år et forsøg. Forsøget gik ud på at oversvømme en græsset eng langs åen i håbet om, at brakvandsgedder ville gyde her med succes. Sidste år var det hele lidt improviseret, men i foråret 2024 var vi klar med regulerbare stemmeværker og vandremulighed til og fra engen til åen via en ny grøft. Vi forventede dog ikke, at gedderne endnu selv ville vandre ind i engen, hvorfor vi, som sidste år, ville forsøge at opfiske nogle med en ny fælde for at overføre dem til engen. Ligeledes havde jeg bygget en ny yngelfælde til at registrere den udtrækkende yngel med.
Vi ønsker at indsamle viden om brakvandgedderne, da vi kun ved meget lidt om deres gydning og vandremønstre i Danmark. En viden der er essentiel for bestandsbevarende projekter, så vi kan lave de rigtige gavnlige tiltag, så anstrengelserne bærer frugt i form af geddeyngel fra gydeområderne.
Baggrund
Vi ved fra en række undersøgelser, at brakvandgedderne syd for Sjælland er genetisk unikke, og at bestandene nu er så små, at der er fare for, at de helt forsvinder. En genetisk type gyder i brakvand, mens en anden type kommer til verden i ferskvand, hvorfra den så vandrer ud i de kystnære områder i brakvandet efter nogle måneder. Den ferskvandsgydende type opsøger i foråret lavvandede områder såsom moser, småsøer eller oversvømmede enge (gedde-enge) for at gyde. Manglende adgang fra vandløbene til egnede gydeområder er en væsentlig årsag til geddernes tilbagegang. Opvæksten til en ofte anseelige størrelse på op over 1 meters længde sker i brakvandet, og som havørred og laks vender gedderne efter 2 – 3 år tilbage til sin føde-lokalitet for at gyde for første gang.
Hvis brakvandsgedderne først er væk, vil de ikke kunne genskabes med afkom fra almindelige ferskvandsgedder. Yderligere vil lokale tilpasninger til de forskellige områder være gået tabt. Det positive er, at der stadig er opgang i flere af vore vandløb, omend bestandene er meget små. Det gælder også i Fladsåen, hvor vi for 4 år siden kunne registrere en opgang på bare knapt 20 brakvandsgedder. Derfor iværksatte Næstved Kommune projektet ”Sikring af rovfiskene i Fladsåen”. Dette med bl.a. etablering af en stor oversvømmet og lavvandet geddeeng på ca. 2,8 ha.
Voldsom flom og ingen gedder
Som mange nok husker, så var denne vinter ekstremt våd og i marts og april væltede regnen fortsat ned. Den store afstrømning i Fladsåen umuliggjorde et effektivt fiskeri med den nye rusefælde efter gydefisk. I en kortere periode måtte vi helt opgive, fordi fælden blev overskyllet af de store vandmasser. Vi fangede ikke gydegedder i fælden og forsøgte derfor med en dags el-fiskeri. Her lykkedes det os at fange 3 gode gedder – desværre alle hanner. De blev udsat på geddeengen samme dag. Men det kommer der jo ikke meget yngel ud af, så da vinduet for gydningen midt i april var ved at lukke uden fangst af hunner, så det sort ud for årets geddeproduktion.
Hængemuler men alligevel bryllup og brede smil på engen
Man skal ikke hænge med hovedet, hvis man står i vand til halsen, men det var præcis, hvad vi gjorde efter de store anstrengelser med det flotte projekt – ingen gydemodne hunner.
Rygter blandt de frivillige sagde dog, at de mente at have set fisk på leg på engen på en varm dag i april. Vi satte derfor den specialfremstillede yngelfælde op den 1. maj for alle tilfældes skyld, og den frivillige hjælper Leif Hansen tilså og tømte den dagligt. Eneste fangst var tusindvis af små hundestejler, aborrer, skaller, enkelte pigsmerlinger og ørredyngel – men ingen små gedder. Lige indtil den 13. maj, hvor der til alles overraskelse pludselig var 40 stk. spæde geddeyngel i fælden. De var blot 2 – 3 cm lange og havde således kun været fritsvømmende i en uges tid. En eller flere hungedder var altså vandret ind på engen ved egen drift via den nye grøft. Det var ny viden, og det var det også, at en del af ynglens udvandring i Danmark altså starter lige efter svim up (når blommesækken er opbrugt) på samme måde, som det er veldokumentereret i Sverige.
Og ynglen blev ved med at udvandre
De følgende dage stod ynglen tæt i fælden med op til 343 stk. på et døgn – og de fleste vandrede om natten. Ynglen voksede som sidste år ekstremt hurtigt. I starten, målte de 2 – 3 cm, mens de mod slutningen af trækket, en måned senere, målte 8 – 11 cm, med enkelte helt oppe på 15 cm. Omkring medio juni sluttede udvandringen næsten helt. På dette tidspunkt havde vi nået en samlet fangst på 2.300 stk. udvandrende smågedder fra engen. Dertil kommer nogle, som var trukket forbi fælden eller udvandrede via tilløbet ved den endelige tømning gennem Longsgrøften, Så et realistisk bud er omkring 2.500 stk. naturligt producerede gedder, hvor de fleste var 6 – 12 cm med enkelte noget større. Det er ca. en fordobling af antallet i forhold til sidste år, men dog langt fra potentialet set i svenske gedde-fabrikker. Måske det skyldes rovdyr, algeopblomstring, lavt ilt-indhold, for få gydefisk og dermed for få lagte æg eller noget helt andet? Mulighederne er mange, og det håber vi på at kunne se nærmere på til næste år.
Vi ved ikke, hvor mange der overlever i Karrebæk Fjord og vender tilbage til engen for at gyde, men vi er ret sikre på, at udvandringen fra Fladsåen i nu to år har været markant større end i de foregående mange år. Til næste år vil de første nu 2-årige hanner fra 2023 årgangen muligvis vende tilbage, men vi må vente 2 – 3 år på det store gennembrud med en forhåbentlig væsentligt større opgang af gydende gedder på engen.
Vigtigt at blive klogere
Erfaringerne med sådanne projekter i Danmark er meget sparsomme, hvorfor Næstved Kommune (Fishing Zealand kommune) har gjort en del ud at samle viden undervejs. Vi har for DTU Aqua´s fiskegenetikere udtaget vævsprøver til DNA-analyse, som skal bruges til at bedømme i hvilket omfang, de forskellige bestande er genetisk forskellige, og om der er tegn på indavl mm. Også andre aspekter af brakvandsgeddernes liv er vigtige at få mere viden om. Det drejer sig om tidspunktet for opgang og gydning og for ynglen vækst, konkurrence fra andre fiskearter og artsfæller på engen samt tidspunkt og forløb af naturlig udvandring. Ynglen vokser ekstremt hurtigt, og nu ved vi, at nogle udvandrer som ganske små, mens andre vandrer efter en måneds tid. Vi håber til næste år at kunne arbejde videre med gedde-engen og indsamle yderligere viden og erfaringer, som kan indgå i det videre arbejde med gedde-enge i de kommende år.
En stor tak til de alle frivillige også fra Fladså Sportsfiskerforening og Ørredfonden. En helt særlig tak skal gå til Leif Hansen, uden hvis hjælp projektet ikke havde været muligt.
Erfaringerne skrives sammen i et notat, som omtales her, når det er klar.
Link fra sidste år til TV2 øst: https://www.tv2east.dk/naestved/helt-saerlig-fiskeart-taet-paa-at-uddoe
Link til droneoptagelser af gydende gedder i 2023: