Endnu et år med bøvlet elektrofiskeri efter moderfisk i Elverdamsåen
- 4. januar 2024
Lige inden tusmørket sænkede sig over kalenderåret 2023, stod frivillige fra Den sjællandske Grusbande for indfangning af moderfisk til Fiskeplejen på Isefjorden, der varetages af de to foreninger, Odsherred Sportsfiskerforening og Tuse Å’s Ørredsammenslutning.
Det er nemlig således, at Fiskeplejen i Danmark langt henad vejen udføres af de frivillige i foreningerne, -det drejer sig primært om indfangning af de store moderfisk, strygning og i sidste ende også udsætning af tusindvis af ørreder rundt omkring i landet.
Opdræt af ørrederne foregår efterhånden udelukkende på de større opdrætsanlæg og i meget ringe grad i dag i de enkelte foreninger. Sådan var det ikke i gamle dage, hvor blandt andet Tuse Å’s Ørredsammenslutning selv havde deres eget klækkeri og opdrætsanlæg. Nu sendes æg og sæd til Fyn, hvor fiskemester, Linda Bollerup Høeg tager sig kærligt af begge dele.
Afkommet fra de moderfisk, vi i fællesskab med de to foreninger omkring Isefjorden, fangede over to dage i november og december ved hjælp af elektrofiskeri, skal udsættes i Isefjorden i foråret 2025.
Selve elektrofiskeriet efter moderfisk blev igen i år en bøvlet affære.
Vi måtte trække elektrofiskeriet så længe som muligt, grundet det iltfattige og sivende sø-vand fra Tempelkrogen Syd, der satte en kemisk barriere af iltfrit vand for optræk af gydemodne havørreder fra Fjorden. Dernæst måtte vi udskyde en ellers planlagt weekend på grund af alt for store vandmasser, da Vorherre åbnede for adskillige sluser i begyndelsen og midten af november. Derfor kom vi først afsted den 26. november på årets første tur med elektroderne, og mere end tre uger senere end sædvanligt.
Vi har et fantastisk samarbejde med lodsejerne omkring Elverdamsåen i Lejre Kommune, hvor fiskeriet efter moderfisk foregår, og støtter os på alle mulige måder, -således også i år, hvor der var meget vand og deraf flere udsættelser af elektrofiskeriet.
Der mødte ikke mindre end tyve frivillige, fra primært Grusbanden, op til dagens fiskeri. Vi kæmpede os opstrøms, og længe så vi ikke en fisk.
Det var svære forhold, og trods krydsede fingrer, fangede vi ikke en fisk på de først 2-300 meter. Det har vi aldrig prøvet før. Til gengæld var der gydt på nærmest hver en lille gydebanke i vandløbet, der er et af de bedste ørredvandløb på Sjælland. Fiskene havde altså været der.
Jeg startede fiskeriet med elektroderne, men efter de vildeste våger, overtog Henrik M. Jensen, de 220 volt i elektroderne. Henrik fik sit certifikat til opfiskning af moderfisk sidste år, -i efteråret 2022. Det skal bruges, og Henrik arbejdede sig støt og roligt opstrøms i sin søgen efter gydevandrende havørreder.
Fiskene begyndte så småt at dukke op efterhånden som vi arbejdede os opstrøms. Først én fisk, derefter flere. 300, 400, 500 meter og baljen i båden fik kontinuerligt nye indvånere for en stund.
I alt blev det til fangst af 29 havørreder, nogenlunde lige fordelt på køn. Vi kunne hjemtage 22 havørreder til strygning, 6 var udlegede hunner og blev nænsomt genudsat, og en større han på 74 cm blev ikke hjemtaget, da Henrik vurderede, han (altså ørreden) ville blive for svær at håndtere over lang tid. Jeg var enig.
Ugen efter, den 2. december, var vi afsted igen på endnu en tur for at skaffe flere moderfisk. Denne gang kunne vi fiske lidt længere nedstrøms, -på engene i Tempelkrogen Syd.
Det er på denne strækning, vi for år tilbage udlagde mere end 500 tons skjulesten. Siden har vandløbet udviklet sig, det er blevet beskygget af hundredvis af selvsåede elletræer, der lige nu danner en nærmest uigennemtrængelig tunnel af grønt ved om sommeren. Der kommer ikke meget lys ned i vandløbet, hvorfor stenene er eneste variation. Det er på denne strækning, vi ofte plejer at fange en del fisk.
Vejret var i løbet af ugen slået om, og vi havde haft flere nætter med frost og sne. Faktisk lå der omkring 10 cm sne langs bredden af Elverdamsåen.
Det forhindrede dog ikke de ti fremmødte frivillige fra de to foreninger, samt Grusbanden, at knokle på, -endnu engang for at skaffe æg og sæd nok til Fiskeplejen på Isefjorden.
Det var koldt, blot en enkelt grad over frysepunktet, så vi skulle hurtigt have fiskene i karret i båden for at drage omsorg for fiskenes øjne, der let tager skade ved frost.
Igen var Henrik ”master-elfisker”, og jeg kunne gå langs bredden og hyggesnakke.
Allerede efter få meter, fangede vi den første pæne havørred. Det var en udleget hun på 65 cm. Siden fulgte endnu en hun på 48 cm og endnu en på 68 cm, -alle hunner og alle udleget. Hmmm.
Ugen forinden havde vi set et hav af friske gydegravninger, -nu fangede vi så de fisk, der havde gravet dem. Udlegede hunner, hvoraf den største i løbet af dagen var 80 cm. Men vi fortsatte med oprejst pande, kolde fingrer og elektroderne i vandet. Vi fik fisk i baljen. Bevares.
Da dagen var gået, og vi skulle gøre status, viste det sig, vi havde fanget 34 ørreder. 14 af fiskene var udlegede og vi kunne dermed hjemtage 20 ørreder til strygning. I alt havde vi dermed fanget 63 ørreder over to dage, hvoraf de 42 var hjemtaget til strygning. Flest hunner, men dog lige i underkanten af, hvad vi skulle bruge til opfyldelse af Fiskeplejen i Isefjorden.
Da folkene fra Odsherred Sportsfiskerforening og Tuse Å’s Ørredsammenslutning siden strøg fiskene for æg og sæd, kunne vi samle i alt 1,8 liter rogn. Det giver en samlet mængde på omkring 15-18.000 smolt til udsætning i Isefjorden i 2025.
Det er en del under den mængde, vi kan sætte ud. Men vi er fortrøstningsfulde. Det giver os nemlig mulighed for at konvertere Fiskeplejemidlerne. Dermed kan vi lave flere restaureringsprojekter i 2025. Der er en lang række fine vandløb, der kan optimeres.
Vi har allerede restaureret adskillige strækninger af Grønnehavebækken, Annebjerg Sørende, Ejby Å, Ellerenden, Truelsbækken, Elverdamsåen og ikke mindst Tuse Å, der alle er selvreproducerende eller tæt derpå. Ikke desto mindre, kan de alle optimeres yderligere og vi vil prioritere en række restaureringsprojekter i de kommende år.
Restaureringsprojekterne vil give forbedrede vilkår for naturlig reproduktion af ørreder i en lang årrække fremover. Særligt Svinninge Å, der er en lettere overset perle, trænger til et løft. Der har i årevis været en vis reproduktion, men den trænger i den grad til at få løftet miljøforholdene. Her vil vi lægge en del kræfter for at skabe større variation, større ørredbestand.
Målet er, at alle vandløb i Isefjorden indenfor en overskuelig fremtid bliver selvreproducerende, -altså opnår god økologisk tilstand og i fremtiden leverer et hav af ørredsmolt til Isefjorden. Til glæde for lystfiskerne og til glæde for kommunerne, der således kan opfylde Vandrammedirektivet.
Bandeleder, Rune Hylby,
Mobil, 2536 4280,