Pragtfuldt at være i gang, -igen!
- 13. marts 2020
I de seneste mange uger, måneder, hvor det har regnet i stride strømme, -har jeg været meget nervøs for, om vi måtte aflyse weekendens restaureringsprojekt i Donnemoseløbet på østkysten af Falster. Kunne vi køre langs vandløbet? Udlægning af 14-15 tons gydegrus fra maskine, som Guldborgsund Kommune havde lovet at lægge i vandløbet for os.
Mine bange anelser blev gjort kraftigt til skamme, idet vandstanden i Donnemoseløbet ikke var nævneværdig højere end normalt. Engarealer og mose opstrøms holder de store mængder nedbør i ave, og sikrer en lind, stabil strøm. Pulsene opmagasineres, og sikrer sågar vand i åen om sommeren. Det var derfor med store forventninger, jeg trillede sydpå i lørdags i en noget anden hastighed, end jeg plejer!!! Jeg havde nemlig trailer koblet til min Mazda, fyldt med trillebøre, ”rivejern” og et par skovle. Der var med andre ord tid til at kigge ud undervejs. Det var næsten forår derude, -i virkeligheden.
På vej sydpå blev vejene mindre og mindre. Til gengæld blev naturen omkring dem, større og større, og da vejen endte i et T-kryds, helt ude ved strandbredden, var der blot tale om en lille skovsti på Corselitzes jorde, netop hvor Donnemoseløbet tager sin sidste tur ud over strandbredden for at løbe i Østersøen. Hold op, hvor var der smukt.
Klokken 10.10 mødtes vi alle, medlemmer af Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn (LNF1920), og de frivillige folk fra Grusbanden. Nu skulle vi i gang, og en lang vinter uden de store projekter var slut.
Netop som vi skulle i gang, kiggede solen frem og for at gøre det hele fuldendt, mødte gamle venner op for at hjælpe til. Jens Tudvad og Jan Andersen, som jeg igennem mange år har kendt gennem Danmarks Sportsfiskerforbund, da vi alle tre har været lokalredaktører på Sportsfiskeren. Herligt og ganske overrumplende!
Jan havde sågar en lille film med af gydende havørreder fra Askehaveløbet, som han havde optaget i november måned. Gydende havørreder netop på den strækning af Askehaveløbet, vi restaurerede for halvandet år siden en vanvittig varm dag i august.
Kort efter var vi i gang. Gydegruset blev lagt pænt til rette, og efterhånden som vandet klarede op, blev også de mange skjulesten lagt pænt ned i Donnemoseløbet. Alle var i gang. Alle havde ventet på at komme i gang.
I løbet af dagen var knapt en snes personer inde over projektet, og der var lutter smil på læben. Det kedelige å-løb blev i løbet af blot nogle få timer forvandlet til en lille perle igennem skoven, og jeg var helt oppe under loftet af glæde. Det var Martin Friis Mortensen fra vandplejeudvalget i LNF1920 også. Han er nemlig bagmanden bag projektet, og som en ekstraordinær indsats, havde han og ”Dres” kørt skjulestenene til åen med trailer, -ad flere gange!!!!
Der blev lavet 8 gydebanker, hvoraf den ene var omkring 20 meter lang, en anden 10 meter lang og et halvt dusin på 5 meter. Skjulestenene blev lagt dels mellem gydebankerne, og så blev der lagt en større mængde nedstrøms for gydebankerne på en 2-250 meter lang strækning.
I alt blev Donnemoseløbet restaureret på en knapt 400 meter lang strækning og det så drøngodt ud.
Godsforvalteren Poul Schreiner, Corselitze kiggede forbi ud på eftermiddagen og fik en hyggelig snak med de frivillige, der naturligvis takkede ham for det gode samarbejde omkring projektet.
Nu kunne vi glæde os over det lille vandløb og huske hinanden på, at hver lille sten, vi havde lagt i vandløbet, i fremtiden vil være en standplads for de ørreder, der vil klække i gydebankerne. Det glæder vi os til at kunne dokumentere.
Da vi snakkede af, under de nøgne trækroner på skovvejen ved Donnemoseløbet, kiggede en af områdets mange havørne forbi i følgeskab med en rød glente, der så en kende klejn ud sammenlignet med den enorme havørn.
Det var som om, den lige skulle godkende dette fremtidige taffel, vi havde skabt i åen.
Det skal være den velundt at tage en havørred eller to, når de gydemodne fisk kommer retur for at gyde- -og jeg vil give min højre arm for at få det at se!
Bandeleder, Rune Hylby.