Kategorier

Bloggere

Nyt afsnit af FISKEguiden: Beklædning og vaders

Efter første sæson af FISKEguiden har der været rigtig stor efterspørgsel på et afsnit der satte fokus på det udstyr som ikke direkte benyttes til at fange fisk med, men det man har på. – Det udstyr der sørger for man har det varmt, tørt og godt. Og det er lige netop det Gordon P. Henriksen og Niels Vestergaard bruger en lille halv time på i det nyeste afsnit af FISKEguiden.

De er taget med til Fjordlandet Open fiskekonkurrencen i Isefjorden og Roskilde Fjord. Vi får en god fornemmelse for stemningen til dette hyggelige tilbagevendende arrangement samtidig med at Gordon er med ude på kysten.

Her gennemgår Gordon alt den beklædning vi lystfiskere kan have brug for. Alt fra det inderste undertøj til de yderste lag og forskellige typer vaders, heldragter, tørdragter huer, handsker sokker etc. gennemgås. Ja, de kommer sågar ind på undertøj med indbyggede elektriske varmelementer.

Du kan se det nye afsnit herunder og finde flere afsnit af FISKEguiden på Danmarks Sportsfiskerforbunds Youtubekanal eller på www.fiskeguiden.info

I slutningen af året udkommer afsnittet om ”Grusbanden” og i løbet af 2019 vil afsnittet om bækørredfiskeri blive produceret og udgivet.