Et hundrede-syv-og-fyrre ørreder og tre laks
- 4. december 2018
Elverdamsåen måtte holde for i år, da TØS og Den sjællandske Grusbande skulle opfiske moderfisk til de ørreder, der skal sættes ud i Isefjorden i 2020.
Tuse Å blev udslettet for alt liv i september, og derfor gav det ikke mening at tage moderfisk fra den decimerede gydebestand, der i år er tilbage i Tuse Å.
Tuse Å er ofte buffer, når vi skal stryge moderfiskene for æg og sæd.
Det blev ikke tilfældet i år, da alle moderfisk således skulle tages fra Elverdamsåen.
Jeg var godt klar over, det kunne blive en udfordring at fange havørreder nok til at dække hele udsætningen af ørredsmolt til Isefjorden i foråret 2020, -alene fra Elverdamsåen.
Derfor var jeg forberedt på flere ture. Det kom til at holde stik, blandt andet på grund af den meget lave vandstand.
Vi gik i gang med elektrofiskeriet den 11. november.
TØS har i år fået uddannet endnu en ”moderfisker”, Kennet Egheim, hvorfor vi hurtigt blev enige om, Kennet og jeg, at vi kunne dele dagens elektrofiskeri mellem os. Jeg startede derfor med elektroden, og så tog Kennet over senere på dagen.
Det blev en god dag. Vi fiskede på en strækning, hvor der både gydes, og samtidig en strækning, hvor ørrederne kan opholde sig og modnes.
På denne første tur, fangede vi 47 havørreder, og to flotte bækørreder. Største fisk var et par aggressive hanner på 82-85 cm. De fik lov til at fortsætte deres færd i åen, da de er svære at håndtere, både under transport og under strygning.
Derefter fulgte et par ture, hvor vi fangede henholdsvis 64 og 7 havørreder.
Det var, da vi åbnede den nye strækning af Elverdamsåen, vi fangede 64 havørreder (se: https://fishingzealand.dk/nyheder/nye-slyngninger-paa-elverdamsaaen/).
Den dag fiskede vi en forholdsvis kort strækning, og der var ingen tvivl om, at fiskene stod parkeret på dette stykke af åen. Det var en typisk ”opholdsstrækning”, hvor fiskene kan stå i ugevis og blot modnes, imens de venter på vand.
Strækningen er nu dækket til med jord, idet Elverdamsåen nu slynger sig ud over engene nord for Rute 21.
Dagen efter, på en strækning længere opstrøms, blev det kun til sølle 7 havørreder. Det er jo den slags ting, der sker, når vi har med naturen at gøre. Den er uforudsigelig. Gudskelov for det!
Vi havde muligvis nok ørreder til årets opdræt, men det er ikke altid fiskene er modne nok til at blive strøget. Derfor arrangerede vi en hurtig sidste tur til Elverdamsåen. Det foregik i denne weekend, alt imens ”strygerne” fra TØS og Odsherred Sportsfiskerforening, var i gang med at sikre æg og sæd fra de fisk, vi allerede havde fanget.
Med et lille, men erfarent elektrofiske-hold af lige dele TØS’er og Grusbandemedlemmer, gik vi i gang tidlig lørdag morgen klokken 09.09.
Fillippa Egheim var ”wingman” for sin far, Kennet, da han endnu engang tog slæbet nede i åen. Jeg så nemlig mit snit til at gå på bredden og hygge mig med Jens Møller, John Lakse-Hansen, Peder Høpfner og de andre frivillige. Arbejdsdeling er dejligt.
Fillippa er nyt bande-medlem, 15 år og med lyst til at gøre en forskel sammen med andre. Kæmpe ros til hende og jeg er utroligt glad for, de næste generationer også deltager. Det giver lige arrangementer og engagementer som dette, et ekstra løft, lidt ekstra kolorit.
På sidstedagen fangede vi 27 havørreder, hvoraf de fleste var store dejligt trinde havørredhunner. Alt i alt, på de fire moderfiske-ture, fangede vi 147 ”moder-ørreder” og 3 laks.
Laksene er strejfere og indgår naturligvis ikke i Fiskeplejen på Isefjorden. Men de er da sjove at fange, -både på stang og på elektrofiskeri.
Af de knapt halvandet hundrede havørreder, fik vi 11,3 liter rogn, og der skulle således være nok til at dække udsætning af 75.000 stk. ørredsmolt i 2020 i Isefjorden. Pragtfuldt, at kunne gøre en forskel! -Også selv om vi var nødt til at tage turen fire gange med elektroderne.
Sådan er det, og vidner om, at vi i dette efterår ikke har fået den nedbør, der har givet det store ”river-run” som nogle af de tidligere år. Opgangen har indtil videre været meget sporadisk. Det har tilslutningen til vores elektrofiskeri blandt de frivillige bande-medlemmer til gengæld ikke været. Langt fra.
På de fire ture, har ikke færre end 69 personer deltaget, enten i vand til livet, eller kigget på fra brinken.
Det har været pragtfuldt, hyggeligt og med de store gydemodne fisk i baljen, er der altid noget at se, noget at tale om………og det gør vi også, -i høj grad.
Bandeleder, Rune Hylby.