Kategorier

Bloggere

Jubel-historie fra Græse Å!!

Sidste år lagde vi ikke mindre end 40 tons gydesubstrat i Græse Å på den strækning, vi året før havde tæppebombet med store skjulesten. Her er det folk fra Havelse Å Vandplejegruppe og Grusbanden, der tager sig kærligt af én af de mange gydebanker.

I sensommeren 2022 og ditto 2023 restaurerede vi i samarbejde med Havelse Å Vandplejegruppe en længere strækning af Græse Å ved Græse Mølle. Projektet var kommet i stand i et tæt samarbejde mellem lodsejeren og de frivillige, samt naturligvis Frederikssund Kommune.

I sensommeren 2022 lagde vi en masse store skjulesten i vandløbet for at forøge den fysiske variation og i sensommeren 2023 lagde vi primært gydesubstrat i vandløbet. Der var mening med galskaben, idet vi ville ”skylle” strækningen ren for sand, inden vi udlagde gydesubstrat.

DTU Aqua var med på idéen og delte således vores finansielle ansøgning i to dele, -en del til 2022 og en del til 2023. Det gav god mening og da vi samtidig havde fået en gave på 12.500.- kr af GrejXperten, som vi brugte til maskinkraft, kunne vi sidste år sætte flueben ved projektet. Det blev mega godt, -altså projektet.

Inden udlægning af gydesubstrat sidste sommer, var DTU Aqua på besøg for at undersøge vandløbet i forbindelse med de periodiske bestandsanalyser, der ligger til grund for Fiskeplejen overalt i Danmark og således også i på Roskilde Fjord. Det var Andreas Svarer, der var forbi Græse Å med elektroderne.

Den ene station (ud af mange) lå lige nøjagtig på projektstrækningen. Det har den gjort i mange år, og derfor var vi jo spændte på, hvordan yngelforekomsterne på strækningen så ud sidste år. Vi havde jo trods alt lagt en del skjulesten ud på strækningen, men dog primært opstrøms den lokalitet, DTU Aqua skulle undersøge.

Andreas Svarer fangede 85 stk. yngel på en 50 meter lang strækning, eller hvad der svarer til 171 stk. på 100 meter vandløb. Det gav en yngeltæthed på 57 stk pr. 100 m² vandløbsbund. Der var med andre ord målopfyldelse, da Græse Å på den pågældende strækning er klassificeret som et Type 2-vandløb, -altså over 2 meter bredt.

Siden fulgte som nævnt projektet og udlægning af gydebanker på projektstrækningen. I alt blev der lagt 40 tons gydesubstrat i Græse Å sidste år.

Nu skulle det blive spændende, hvordan strækningen havde taget imod vores gode intentioner og store indsats. Derfor var Kaj Larsen i slutningen af august måned forbi netop den strækning, som DTU Aqua havde elektrofisket året før og inden restaureringsprojektet.

Ville tæthederne være større?

Kaj Larsen (th) og Christian Lund Petersen ved projektet i Græse Å sidste år på det, vi kalder engen. Vi skylder begge en kæmpe tak for deres indsats i forbindelse med projektet, der har givet så gode resultater.

Kaj Larsen fangede ikke mindre end 145 ørreder på netop den strækning, Andreas året før havde fanget 85 stk. Altså næsten en fordobling af bestanden!!!!! Det svarer til en bestand på 290 stk. på 100 meter vandløb, eller godt tre ørreder for hver løbende meter vandløb!!!!!

Kigger vi på ørreder pr kvadratmeter, svarer det til 104 stk. pr. 100 m² vandløbsbund, eller en ørred pr. kvadratmeter vandløbsbund. Fuldstændig fantastisk i et type 2-vandløb!!!! Så store yngeltætheder finder man sjældent i de lidt større vandløb.

Kaj elektrofiskede yderligere en strækning mere i Græse Å. Det var på det øverste stykke af det, vi restaurerede sidste år. Vi kunne kalde det ”Engen”. Også her på engen var der fine tætheder, men Kaj kunne kun nå en befiskning (hvor man som oftest skal have to befiskninger på samme strækning). Derfor er tallet, -med al respekt, noget lavere end det egentlige billede af yngelforekomsterne.

Ikke desto mindre fangede kaj 64 stk. ørreder på en 50 meter lang strækning, hvilket svarer til 128 stk. pr. 100 meter vandløb. På denne strækning er der altså også målopfyldelse.

Illustration af udviklingen fra før restaurering til efter restaurering. Det er da lige til at blive totalt begejstret af.

Da Kaj sendte mig sine datablade for bestandsanalyserne i Græse Å, var jeg helt vildt begejstret over, at det projekt, vi havde lavet i fællesskab, havde givet den slags ”output”. Tænk engang. Pointen er, at hver gang vi går ud og gør noget godt for naturen, så kvitterer den med sensationelle forbedringer efterfølgende.

Det man skal huske er, at for hver lille ørred, der overlever primært vinteren, smoltificerer og siden vandrer ud i havet, -i dette tilfælde Roskilde Fjord, er en potentiel trofæ-fisk fanget af en lystfisker.

Samtidig er det en kick-start af den gode cirkel, da de kønsmodne havørreder efterfølgende kommer retur til netop det vandløb, de klækkede i.

Jeg bukker mig bestemt i støvet for Kajs indsats, og er mega glad over, han vil dele den slags jubel-historier med os.

Tak Kaj Larsen.

Bandeleder, Rune Hylby,

Mobil, 2536 4280,

runehylby@gmail.com,

Gå til toppen

Læs også