Kategorier

Bloggere

Havørredbestande under lup i Fishing Zealand kommuner

Hvis vi vil have flere havørreder på kysterne, så er det en forudsætning, at vandløbene producerer flere smolt. Vi kan naturligvis supplere med udsætninger, men udsatte smolt overlever langt dårligere end vilde smolt, hvorfor det er den naturlige produktion, som virkeligt batter noget. Viden om havørredernes gydemuligheder i vandløbene er grundlaget for en målrettet indsats for en bedre vandløbskvalitet og dermed en bedre smoltproduktion. Derfor gik Fishing Zealand-kommunerne Odsherred og Vordingborg ind i arbejdet med at registrere gydeområder og gydegravninger, spærringer mm. i alle deres vandløb i gydesæsonen 2012/13. Desuden foretog Faxe Kommune og Slagelse Kommune samt frivillige i bl.a. Isefjordsområdet tilsvarende undersøgelser. I alt ca. 75 frivillige fra foreningerne udførte størstedelen af feltarbejdet. Et arbejde der bestod i (ofte i bidende vinterkulde) at gå langs i alt 51 vandløb på samlet knapt 200 km på Sjælland og Møn og notere gydegravninger og bundforhold. Jeg var projektleder og instruerede og skrev efterfølgende materialet sammen for kommunerne. Slagelse Kommunes data er endnu ikke offentlige, men her følger et kort resume af resultaterne i de andre.

 

Tabte bestande er på vej tilbage

Peter W. Elfisker
Peter W. Henriksen med elektrode i gang med at elfiske.

Vores nye viden kan sammenlignes med data, som blev indsamlet af statsbiolog Knud Larsen frem til 1960. Han beretter om, at der indtil midten af 1900 tallet var havørredbestande i flertallet af de undersøgte vandløb. Der var sågar målrettet erhvervsfiskeri med garn, ruser og laksekister i nogle af dem. Han fortæller, at man fangede op til flere tons havørreder om året i nogle vandløb i Fakse Kommune, hvilket må have drejet sig om tusindvis af havørreder. Og her er vel at mærke refereret til officielle indberettede tal – hvor mange mon der ikke blev tyvfisket? Og det var vel at mærke uden udsætninger, idet systematisk udsætningsarbejde først startede for alvor i 1960´erne for at råde bod på de ødelagte bestande. Her er virkeligt nogle tal, som siger noget om, hvor store naturværdier, vi har tabt, men også om det store potentiale, der ligger i vore vandløb. Det skal tilmed understreges, at bestandene allerede på det tidspunkt var påvirkede af menneskelig aktivitet og dermed næppe havde deres oprindelige størrelse.

Det var ved at være slut omkring 1960, hvor bestandene af havørreder nåede et lavpunkt. Mange var helt eller delvist udryddede af forurening, regulering, spærringer og overfiskeri. Der var nu kun opgang og gydning i ca. 12 af de undersøgte 51 vandløb og antallet af havørreder var mange steder så lille, at Knud Larsen antog, at de fleste bestande var tæt på at forsvinde. Det gjorde de formentlig også i det følgende årti, før naturbevaring kom på den politiske dagsorden, men i den periode mangler vi data.

Siden dengang er der sket mange forbedringer efter en stor indsats i kommunerne for renere vand, restaurering, miljøvenlig vedligeholdelse og fjernelse af spærringer. Dertil kommer de årlige udsætninger, som nu udføres med afkom af lokale havørreder fra de få vandløb, hvor der er oprindelige bestande tilbage.

 

Flere vandløb med havørreder og bedre adgang til gydeområderne

Det var derfor glædeligt at kunne konstatere, at der i dag igen blev fundet opgang og gydning i 28 af de 51 vandløb. Men det var ikke kun antallet af gydende bestande, der var gået frem. I dag er der også betydeligt bedre adgang til hele vandløbenes længde de fleste steder. Således var der ofte gydegravninger helt op i vandløbenes spidser med gydning på i alt 170 km vandløb mod 89, altså en opgang i dag på ca. dobbelt så mange kilometer vandløb sammenlignet med 1960. Det var tydeligt, at der havde været de største fremskridt, der hvor kommuner og frivillige havde gjort en indsats med restaurering og bedre passage.

 

Gydeområder og gydetæthed

Gydegravning opmåles
Gydegravning opmåles i et lille gydevandløb.

En forudsætning for gydning er naturligvis, at der er tilstrækkeligt med egnet bund at gyde på. Det vil sige banker med frisk strøm og småstenet bund. Det viste sig, at der var stor variation vandløbene imellem. Nogle vandløb havde tilstrækkeligt eller endog rigeligt med gydebund, mens andre havde så lidt, at det i sig selv hæmmede gydning og dermed senere forekomst af yngel. Samlet set så havde omkring halvdelen af de undersøgte delstrækninger tilstrækkeligt med gydebund.

Tilstrækkeligt med gydebund er ikke i sig selv garanti for, at der så også gydes på livet løs. Det så vi nogle steder, hvor store gydearealer lå mere eller mindre ubenyttede hen. Andre steder var der gydt så tæt med store gydegravninger, at delstrækninger lignede ”pukkelpister”. En interessant delundersøgelse med daglige besøg i et vandløb med et lille areal med gydebund viste, at der blev gydt op til 4 – 6 gange i den samme gydegravning. Det bliver der næppe mere yngel ud af, idet de tidligere lagte æg bliver ødelagt af den næste fisk. Da yngelen desuden ikke flytter sig langt fra gydegravningen, er der god grund til at sikre tilstrækkelige arealer til at fordele gydningen på. Nu ved vi, hvor der mangler gydegrus.

 

Fremgang for havørrederne og et stort potentiale

Vi lavede en skønsmæssig beregning af antallet af gydende havørreder ud fra antallet af gydegravninger. I alt var der omkring et tusinde gydende havørreder i de 3 kommuner, hvilket formentlig er mange gange flere sammenlignet med 1960. Hvis vi imidlertid ser på bl.a. de historiske beretninger om årlige fangster i fælder på flere tons, så er det tydeligt, at vi ikke endnu har fået genskabt tidligere tiders bestande.

Vi kan give et bud på mulighederne, hvis alle forhold mht. smoltproduktion og havoverlevelse er bedst mulige. Øvelsen er at overføre den kendte smoltproduktion og gydebestand i de bedste vandløb til alle vandløb med et realistisk potentiale og den rette indsats. Med gode miljøforhold og en fornuftig fiskeriforvaltning er der mulighed for en samlet bestand på skønsmæssigt 4.000 gydende havørreder i de 3 kommuner – altså ca. 4 gange så mange, som der er i dag.  Kun 6 vandløb havde sådanne tilfredsstillende bestande, mens omkring 1/3 var ca. halvvejs med at få tilfredsstillende bestande.

Det er et forhold, der er værd at bemærke, idet antallet af havørreder langs kysterne står i forhold til antallet af gydere i vandløbene. Det er desuden interessant, at den store fremgang er skabt igennem de sidste ca. 20 års investeringer i bedre vandløbskvalitet samt udsætninger. Muligheden for et stort gennembrud for rigtigt store bestande er inden for rækkevidde med en fortsat indsats.

 

Oplysningerne er allerede i brug

Det er naturligvis tanken, at de indsamlede data skal bidrage til det videre arbejde. På den måde forstået, at der nu er peget på steder, hvor yderligere indsatser er nødvendige. I nogle kommuner er man da også allerede ved at planlægge yderligere tiltag. Det sker ofte i et godt samarbejde med de lokale lystfiskere, som har etableret gode samarbejder med kommunerne og som, ikke mindst, har fået et stort kendskab til deres lokale vandløb igennem det store feltarbejde.

Registreringsarbejdet fortsætter i nogle kommuner og mange foreninger er i gang med egne registreringer. Et arbejde der er ekstremt vigtigt for at kunne målrette indsatsen i de kommende år.

 

Links:

Gydebestand af ørred og gydemuligheder i vandløb i Faxe Kommune

Gydebestand og gydemuligheder i vandløb i Odsherred

 

MVH/

Peter W. Henriksen