En, to, tre, fire tilfredsstillende stationer
- 17. august 2023
I torsdags havde jeg, trods en MR-scanning af mit knæ ud på eftermiddagen, mulighed for at hjælpe Michael Holm fra DTU Aqua med at undersøge Elverdamsåen i forbindelse med de tilbagevendende undersøgelser til revurdering af Fiskeplejen på Isefjorden. Disse undersøgelser finder sted over alt i landet og giver et fint billede af, hvordan vores ørredbestande har det i det hele taget.
I år er turen kommet til Roskilde Fjord, Isefjorden og den sydlige del af Kattegat i Vestsjælland.
Netop Elverdamsåen i Isefjorden er mit pastorat, -både i forbindelse med Tuse Å’s Ørredsammenslutnings engagement i åen, ligeså har jeg de senere år lavet efterhånden nogle projekter i det lille vandløb og sidst, men ikke mindst, ligger det i Lejre Kommune, der som bekendt, er en aktiv spiller i Fishing Zealand.
Kort sagt, havde jeg al mulig grund til at bistå Michael Holm i undersøgelsen af Elverdamsåen fordelt på fire stationer.
Michael hentede mig på gården tidlig morgen, hvorefter vi kørte til Dumpedalen, hvor første station skulle undersøges.
Jeg var mega spændt på at se, om ørredynglen havde klaret sig hen over forsommeren, der både var meget varm og meget tør.
To negative faktorer for ørredbestande rundt omkring i landet (-ja i hele verden).
Jeg vidste, der var blevet gydt i vinter i området omkring Dumpedalen, for jeg var selv ude at kigge på gydende havørreder og fik ovenikøbet optaget en lille film derfra (som du kan se på Youtube via linket nedenfor:)
Undersøgelserne af ørredbestanden foregår via elektrofiskeri, og modsat mit eget ”udstyr”, havde Michael det rygbårne batteri-drevne elektrofiskeapparat med sig.
Det larmer ikke som mit eget, men giver blot en lav summen, når der sættes strøm til vandløbet.
Straks som elektroden blev dyppet i vandet, dukkede de første små stykker ørredyngel frem. Det var dejligt at se, for det betød jo, at ynglen har klaret de voldsomt høje temperaturer i slutningen af maj-først i juni.
Michael Holm er dygtig og meget erfaren med el-udstyret og da vi havde været igennem første befiskning på en 45 meter lang strækning af åen, gik vi straks i gang med anden befiskning.
Derefter blev der talt og noteret antallet af ørredyngel og hele seancen blev afsluttet med genudsætning af fiskene og Michael Holms notater for vandløbets udseende og struktur.
På strækningen ved Dumpedalen noterede vi 19 styk ørredyngel på den 45 meter lange strækning eller 0,42 stk. yngel pr løbende meter vandløb.
Til sammenligning blev der fundet 2,29 stk. yngel i august 2013, da DTU Aqua sidst var forbi med elektroderne.
Dermed var forekomsten af ørredyngel ikke helt som i 2013, men med tanke på den varme forsommer, er det nu meget naturligt i denne del af Elverdamsåen, hvor vandet er lavt og kommer fra et større område med fuld sol.
Til gengæld for de manglende tætheder af yngel, fangede vi også 8 ældre ørreder op til 17 cm. Disse ældre fisk tæller ikke med i bestandsundersøgelsen, men er for mig at se, absolut lige så værdifulde, om end ikke mere, end ynglen, der jo ikke har vist, at de kan overleve en vinter. Det har disse ældre fisk, der i øvrigt også spiser ynglen, hvilket jo tolder på forekomsten og dermed også resultatet af undersøgelsen, der er helt essentielle for en sund bestand.
Dernæst gik turen til Elverdamsåen ved Taderød Bæk, hvor jeg i vinter ligeledes optog en film af de gydende havørreder.
Aldrig har jeg set så vild en gydning på en enkelt gydebanke, hvor 5-6-7….havørreder var i færd med at gyde.
Nu skulle det blive spændende, om den voldsomme gydning også havde givet bonus i form af tilfredsstillende yngelforekomster.
På de to befiskninger af den 40 meter lange strækning, fangede vi 152 stk. yngel, eller hvad der svarer til 3,8 stk. pr. løbende meter vandløb. Sammenlignet med undersøgelsen i 2013, hvor der blev fundet 3,1 stk. ørredyngel, havde denne strækning større tætheder end for ti år siden.
Næste station var Åstrup Kloster, hvor der for ti år siden blev fanget 1,9 stk. yngel pr. løbende meter vandløb.
Igen var vi yderst effektive og på to befiskninger, fangede vi 85 stk. yngel på den 50 meter lange strækning, hvilket svarer til 1,7 stk. yngel pr. løbende meter vandløb. Tilfredsstillende tætheder i et vandløb, der på denne strækning er 2,7 meter bredt og 20 cm dybt i gennemsnit. Også her fangede vi ældre ørreder med den største på 26 cm, med de smukkeste røde prikker på siden. I alt blev det til 9 ældre ørreder.
På den sidste station under dagens bestandsanalyser, gik turen til Elverdamsåen ved Roskildevej/Kragemosen.
Her skulle det vise sig, at tæthederne langt oversteg sidste besøg fra DTU Aqua for ti år siden. Dengang fangede DTU Aqua 2,4 stk. ørredyngel pr. løbende meter vandløb. Dette tal var nu steget til 4,7 stk. ørredyngel under dette års besøg af Michael Holm, eller knapt dobbelt så mange som ved det seneste besøg.
Alt i alt var det en dejlig oplevelse at se de fine yngelforekomster i Elverdamsåen, og særligt med tanke på, at det nu er fire år siden, vi sidst satte ørreder ud i det fine vandløb.
Undersøgelserne i Elverdamsåen har dermed vist, at vi ikke behøver sætte fisk ud og at åen dermed er selvreproducerende. På trods af predation fra skarver, hejrer og fjordens lystfiskere, er det lykkes, ikke blot at fastholde bestanden, men ovenikøbet få bestanden til at stige.
Det skyldes naturligvis flere ting, men Lejre Kommunes vedligeholdelse af åen, er én af faktorerne og vores arbejde med bl.a. det store projekt med udlægning af store skjulesten, er en anden positiv faktor.
Jeg glæder mig til næste gang, DTU Aqua kommer på besøg, og gerne Michael Holm, der udover at være en erfaren elektrofisker, -også er et rart menneske at være sammen med.
Vi fik i hvert fald ”vendt flere sten” i løbet af dagen, -både af fiskeripolitisk og fiskefaglig karaktér.
Bandeleder, Rune Hylby,
Mobil, 2536 4280,
