Strømvand

Sjælland er muligvis ikke alment kendt for sit åfiskeri, men lad dig endelig ikke narre. Her er nemlig masser af spændende og oversete muligheder for dig med hang til åfiskeri; uanset om du er mede-, spinne-, eller fluefisker. Her kan man støde på rovfisk såsom bækørred, havørred, gedder, aborrer, sandart og ål, men her er også rigelige mængder skaller, brasen og rimter, hvis det er medefiskeriet, som interesserer dig mest.

Hug i overfladefilmen

Tørfluefiskeri kan dyrkes i flere åer på Sjælland – særligt fra slutningen af april og frem til slutningen af september, hvor bækørrederne søger blikket opefter i vandsøjlen. Insektrigdommen langs de sjællandske åer er muligvis ikke lige så udtalt, som i de klarvandede jyske hedevandløb, men med lidt held er her mulighed for at finde fine døgnflue- og vårflueklækninger, og så er selv åens største fisk på finnerne.

Hovedparten af de sjællandske tørflueåer er relativt lavvandede, og flere af dem gror betragteligt til i løbet af sommeren. Relativt korte fluestænger (#2-4) kan derfor være en fordel, og generelt handler det i højere grad om at liste sig ind på fiskene og kaste præcist end at sende lange kast af sted.

Af sjællandske åer med fine muligheder for at fiske bækørred på tørflue kan nævnes Halleby Å, Havelse Å, Tuse Å, Øvre Tryggevælde Å, Elverdams Å, Øvre Suså, Øvre Køge Å, Usserød Å, Tude Å og Græse Å. I disse åer kan man også bedrive et givtigt nymfefiskeri, hvis ikke insektklækningerne lige indfinder sig på dagen, og spinnefiskeren kan opleve et fabelagtigt bækørredfiskeri med små spinnere og wobblere. Husk dog på, at bækørredbestandene er relativt sårbare i forhold til indgreb, og at særligt de store fisk er vigtige for reproduktionen og artens overlevelse. Af samme grund anbefaler Fishing Zealand, at man hovedsageligt praktiserer catch and release, når der fiskes bækørreder – og at man i hvert fald skåner de store fisk.

Skarptandede i strømmen

Sjælland byder på et overset men utroligt spændende geddefiskeri i strømvand. Her skal man primært lede efter åer med relativt god dybde og bredde samt minimal strømføring. Gedden elsker relativt stillestående vand med rigelige mængder grøde, hvorfra den kan kaste sig lynsnart over intetanende byttefisk.

Strømvandsgedderne kan fiskes med almindeligt spinnegrej, fluegrej eller medeudstyr. Så længe man husker et wire- eller fluorocarbon forfang, så gedden ikke rasper eller skærer ens line over med sine mange sylespidse tænder, så er der ingen grænser for, hvad man kan fange gedden på. Særligt levende eller død agn (gerne skaller eller løjer) fisket under et flåd er effektivt, og ellers er afsøgende fiskeri med spinnere, wobblere, jigs eller flashfluer gode til at få gedden i tale. Hertil kræves relativt kraftige stænger, hjul og liner, som kan hamle op med geddens muskler og vildskab under fighten.

Særligt på mange af de større vandløbs nederste stræk, hvor åerne breder ud og strømmen aftager er der godt geddefiskeri. Det gælder for eksempel Susåen, Tryggevælde Å, Tude Å og Halleby Å. Ved samtlige af disse åer skal man have dagkort for at fiske, og de kan fås ved henvendelse hos de lokale fiskeforeninger. Desuden må man ikke glemme Lammefjordskanalerne, som igennem tiderne har leveret nogle rigtig store gammelgedder.

Fiskeri efter åens sortstribede røvere

At Sjælland råder over noget af Nordeuropas allerbedste aborrefiskeri er langt fra nogen overdrivelse. Der kan bedrives aborrefiskeri i samtlige af de sjællandske vandløb, men særligt i de sydlige og østvendte vandløb, som munder ud i brakke farvande, kan man fra oktober og frem til marts opleve et fabelagtigt godt aborrefiskeri med chancer for reelle trofæfisk over to kilo. Her trækker vægtige brakvandsaborrer op i vandløbene for at gyde, og her kan man ramme store stimer af trækkende fisk. I for eksempel Tryggevælde Å, St.Vejle Å, Køge Å, Suså, Flintinge Å og Marrebækken har man fine chancer for at fange nogle flotte aborrer, og når fiskeriet for alvor er godt, kan man lande et utal af fisk. Husk derfor at udvise lidt sund mådehold, og skån de allerstørste fisk. Glem ikke, at aborrerne er i åen for at føre arten videre.

Aborren er generelt en taknemmelig fisk, og den kan fanges på alt fra små spinnere, fluer og wobblere til orm, rejer og agnskaller. Den kan også til tider være lidt humørsyg, og typisk er fiskeriet bedst på dage med stigende barometertryk, stabile temperaturer og skiftende skydække. Bevæbnet med agnskaller eller levende fjordrejer kan man dog næsten altid – uanset vejrforholdene – lokke fiskene til hugget.

Havørred i åen

Selvom gydningen typisk foregår i december og januar, begynder kystens havørreder allerede i juli måned at søge op i de sjællandske åer. Gydetrækkene er dog ikke på deres højeste før en gang i september måned, og fra midten af måneden og frem mod fredningen d.16.november og igen fra fredningens ophør d.16.januar har man gode chancer for at fange en flot sølvskinnende havørred.

Havørreden kan fanges på spinnere, blink, wobblere, fluer og ikke mindst på orm, og den kan som regel findes i åernes dybeste huller, langs undergravede brinker og bag grødebuske eller store sten. Den mister dog gradvist huginstinktet, mens den står i åen, og derfor skal den i højere grad tirres og provokeres til at hugge end anspores. Af samme grund kan agn i kradse farver samt ’støjende’ agn som spinnere og woblere med indbyggede rasleperler fungere godt.

Havørreden er en stærk fisk, og eftersom den i tillæg kan blive ganske stor – (hvert år fanges der fisk over 10 kilo) – så har man brug for noget relativt kraftigt grej: eksempelvis en 9’ spinnestang med en kastevægt på 20-25 gram påmonteret et fastspolehjul med 0.25mm fletline. Fluefiskeren bør heller ikke undervurdere havørredens fighterevne, og en #8 udrustning med en tilhørende synkeline er bestemt ikke at skyde over målet.

Nogle af Sjællands allerbedste havørredåer er Tuse Å, Halleby Å, Tryggevælde Å, Køge Å, St. Vejle Å og Nivå, og fælles for disse åer er, at man skal erhverve sig et gyldigt dagkort hos én af de lokale foreninger, førend fiskeriet kan påbegyndes.