Lørdag d. 8. maj – Fang din første fisk ved Enø

Drømmer du om at komme ud på en vaskeægte fisketur? Så har du nu muligheden, for at komme ud på kysten ved Enø, og opleve den spændende verden af liv, som gemmer sig lige under overfladen.

Lørdag d. 8. maj ml. kl. 10-14 kan du og familien få en god introduktion til lystfiskeriet – også selvom du aldrig har haft en fiskestang i hænderne tidligere. Arrangementet henvender sig særligt til folk, som ikke tidligere har fisket, eller som har begrænset erfaring, og derfor stiller vi også alt tænkeligt fiskeudstyr til rådighed. Til at hjælpe dig godt i gang med fiskeriet, vil dygtige medlemmer fra Næstved Lystfiskerforening og Sportsfiskerforeningen Fladså samt en guide fra Fishing Zealand, hjælpe dig med at rigge fiskegrejet til og lære dig at kaste ud. De ved samtidig, hvad der skal sættes for enden af linen, for at øge chancerne for at fange noget.

Der er derfor lagt op til en hyggelig fisketur, når vi mødes ved Enø Lejren, Enø Kystvej 300, 4736 Karrebæksminde kl. 10:00, hvor vi fisker og nyder foråret ved vandet, frem til kl. 14:00.

Gennem hele maj flokkes store stimer af hornfisk langs vores kyster – også ved Enø! Hornfiskene er nemlig på vandring mod Østersøen, hvor de senere skal gyde. Netop fordi hornfiskene færdes så tæt på land, så er de samtidig et relativt let bytte for lystfiskerne. Hornfiskene både smager godt og er samtidig ganske underholdende at fiske efter.

Undervejs på fisketuren, er der mulighed for at lære mere, om hornfiskenes spændende biologi. Samtidig kan du også få hjælp og tips til, hvordan man renser og ordner en nyfanget hornfisk.

Fiskeriet på kysten kan være en frisk fornøjelse, så derfor opfordrer vi alle deltagere til at medbringe påklædning, som matcher vejret samt praktisk fodtøj. Medbring også gerne noget at sidde på, lidt at drikke og måske en madpakke til at hygge med.

Dagens fisketur sker i samarbejde med Enø Lejrens Venneforening, Sportsfiskerforeningen Fladså, Næstved Lystfiskerforening og Næstved Kommune. Arrangementet er støttet af Nordea-fonden, og derfor ganske gratis at deltage i. Er du mellem 18 og 65, skal du huske at indløse det statslige Fisketegn. Børn og unge er naturligvis velkomne i selskab med voksne, men for at tage aktiv del i fiskeriet, så anbefaler vi en minimumsalder på 10 år.

Arrangementet afvikles under hensyn til gældende Covid-19 restriktioner

Tilmelding er ikke nødvendig, men det er muligt at hjælpe op til ca. 25 personer med fiskegrej ad gangen. For at få det optimale ud af fiskeriet, fisker vi i waders, som vi også har på stedet til udlån. Skulle der opstå lidt ventetid ved fiskegrejet, så er det oplagt at gå en frisk tur ved stranden. Du er naturligvis også velkommen til at medbringe dit eget fiskegrej.

Skulle du efter dagens fisketur blive bidt af lystfiskeriet, så er et medlemskab i en af fiskeklubberne et rigtig godt afsæt for at sætte skub i din fiske-karriere. Foreningsmedlemmerne kender endvidere lokalområdet rigtig godt, og ved derfor, hvor man kan tage hen på den næste tur.

 

Lørdag d. 15. maj – Fang din første (horn)fisk på Camping Mønbroen

Fishing Zealand og Sportsfiskerforeningen Storstrømmen inviterer i samarbejde med Camping Mønbroen til fisketur efter hornfisk. Arrangementet er en oplagt mulighed, for at hele familien kan komme ud, og få en spændende naturoplevelse med de flotte hornfisk og efterfølgende venter der en hyggelig oplevelse, med snobrød og økologiske pølser på bålet.

Fisketuen foregår fra den gamle færgemole ved Koster Færgegård og Camping Mønbroen. Herfra kan vi kaste et stykke ud i Ulfsund, hvor hornfisken trækker forbi, på dens vej til gydepladserne. Arrangementet henvender sig særligt til nybegyndere og mindre erfarne. Derfor er der også mulighed for at låne alt det fiskeudstyr, som man skal bruge. Samtidig er der dygtige instruktører til stede, som kan hjælpe dig med at lære, hvordan man kaster ud og præsterer forskellige metoder til at overliste de flotte hornfisk. 

Arrangementet er helt gratis, bare du har dit gode humør med – vi sørger faktisk for resten. Dagens oplevelser henvender sig til både børn, forældre og bedsteforældre. Der er således fiskegrej til alle, snobrød, sodavand og gode økologiske pølser fra Lone og Jens’ kyndige hænder, varmet på bålet med den fantastiske udsigt. 

Arrangementet finder sted på den gamle færgemole på Camping Mønbroen, Kostervej 86-88, 4780 Stege. Tidspunktet er lørdag den 15 maj mellem kl. 11 og 14.

Vel Mødt. Arrangementet er støttet af Nordea-fonden – #kystenerklar

Tilmelding sker til Fishing Zealand guide Knud knud@moenguide.dk

Arrangementet afvikles under hensyn til gældende Covid-19 restriktioner

 

Søndag d. 16. maj  – Hornfiskefestival i Kalundborg

Hornfiskefestivalen byder igen velkommen til et spændende arrangement på Havneparken i Kalundborg!

Søndag d. 16. maj vil der således være mulighed for at dyste om en lang række flotte præmier. Vi præmierer nemlig de fem tungeste hornfisk i kategorierne børn under 12 år, unge under 18 år og endelig voksne. Konkurrencen er dermed for alle og der er flotte præmier for en værdi af 15.000 kr.

Hornfisken er særdeles underholdende og relativ nem at fange. Den giver samtidigt en rigtig god fight. Det gør hornfisken til et ideelt bytte for alle aldre. Kort sagt lægger hornfisken op til et rigtigt folkeligt fiskeri, uanset om man er øvet eller nybegynder.

Har man aldrig prøvet at fiske før, så er der alligevel mulighed for at være med i konkurrencen. Ved Havneparken vil det nemlig være muligt at låne fiskeudstyr, og samtidig vil dygtige medlemmer fra sportsfiskerforeningerne i Høng, Gørlev og Kalundborg, stå klar til at hjælpe folk godt i gang med fiskeriet efter de hornfisk, som svømmer helt ind i Kalundborg Havn.

Konkurrencen foregår langs alle kyster i Kalundborg Kommune, så der er masser af muligheder, for samtidig at benytte konkurrencen til en god forårstur i naturen. På Hornfiskefestivalens Facebookside kan der læses mere om program, præmier og tilmelding.

Hornfiskefestivalen arrangeres i et samarbejde mellem Kalundborg Kommune, Fishing Zealand og de tre sportsfiskerforeninger i Høng, Gørlev og Kalundborg.

Arrangementet afvikles under hensyn til gældende Covid-19 restriktioner

 

Fredag d. 28. maj – Fang din første fisk ved Munkholmbroen – fyraftensfiskeri

Drømmer du om at komme ud på en vaskeægte fisketur? Så har du nu muligheden, for at komme ud på kysten og opleve den spændende verden af liv, som gemmer sig lige under overfladen. Fishing Zealand inviterer nemlig til arrangementet ”Fang din første fisk” ved Munkholmbroen i Lejre Kommune

Fredag d. 28. maj kan du og familien få en god introduktion til lystfiskeriet – også selvom du aldrig har haft en fiskestang i hænderne tidligere. Arrangementet henvender sig til alle, som ikke tidligere har fisket, eller som kun har begrænset erfaring, og derfor stiller vi også alt tænkeligt fiskeudstyr til rådighed. Til at hjælpe dig godt i gang, har vi allieret os med et par af Fishing Zealands dygtige guider, som vil hjælpe dig med at rigge fiskegrejet til og lære dig at kaste ud. Guiderne ved samtidig, hvad der skal sættes for enden af linen, for at øge chancerne for at fange noget.

Gennem hele maj flokkes store stimer af hornfisk langs vores kyster. Hornfiskene er nemlig på vandring mod Østersøen, hvor de senere skal gyde. Netop fordi hornfiskene færdes så tæt på land, så er de samtidig et relativt let bytte for lystfiskerne. Hornfiskene både smager godt og er samtidig ganske underholdende at fiske efter,. Der er derfor lagt op til en hyggelig fisketur, når vi mødes ved Ryegaard Ishus kl 16:00, hvor vi fisker og nyder foråret ved vandet frem til kl. 20:00.

Undervejs på fisketuren, er der mulighed for at lære mere, om hornfiskenes spændende biologi. Samtidig kan du også få hjælp og tips til, hvordan du renser og ordner en nyfanget hornfisk.

Fiskeriet på kysten kan være en frisk fornøjelse, så derfor opfordrer vi alle deltagere til at medbringe praktisk fodtøj og ikke mindst påklædning, som matcher vejret. Medbring også gerne noget at sidde på, lidt at drikke og måske en madpakke til at hygge med. For at få det optimale ud af fiskeriet, fisker vi i waders, som vi også har på stedet til udlån. Skulle der opstå lidt ventetid ved fiskegrejet, så er det oplagt at gå en frisk tur ved stranden. Du er naturligvis også velkommen til at medbringe dit eget fiskegrej.

Arrangementet er støttet af Nordea-fonden og derfor ganske gratis at deltage i, men hvis du er mellem 18 og 65, så skal du huske at indløse det statslige Fisketegn. Børn og unge er naturligvis velkomne i selskab med voksne, men for at tage aktiv del i fiskeriet, så anbefaler vi en minimumsalder på 12 år.

Tilmelding sker ved at sende en mail til Henrik@fishingzealand.dk

Mødested: Munkholmvej 325, 4300 Holbæk

Arrangementet afvikles under hensyn til gældende Covid-19 restriktioner

 

Lørdag d. 29. maj – Fang din første fisk på Stubbekøbing Havn

Drømmer du om at komme ud på en vaskeægte fisketur? Så har du nu muligheden, for at komme ud på kysten og opleve den spændende verden af liv, som gemmer sig lige under overfladen. Fishing Zealand inviterer nemlig til arrangementet ”Fang din første fisk”.

Lørdag d. 29. maj kan du og familien få en god introduktion til lystfiskeriet – også selvom du aldrig har haft en fiskestang i hænderne tidligere. Arrangementet henvender sig til alle, som ikke tidligere har fisket, eller som kun har begrænset erfaring, og derfor stiller vi også alt tænkeligt fiskeudstyr til rådighed. Til at hjælpe dig godt i gang, har vi allieret os med en Fishing Zealands dygtige guider, som vil hjælpe dig med at rigge fiskegrejet til og lære dig at kaste ud. Guiden ved samtidig, hvad der skal sættes for enden af linen, for at øge chancerne for at fange noget.

Gennem hele maj flokkes store stimer af hornfisk langs vores kyster. Hornfiskene er nemlig på vandring mod Østersøen, hvor de senere skal gyde. Netop fordi hornfiskene færdes så tæt på land, så er de samtidig et relativt let bytte for lystfiskerne. Hornfiskene både smager godt og er samtidig ganske underholdende at fiske efter,. Der er derfor lagt op til en hyggelig fisketur, når vi mødes på Stubbekøbing Havn kl 10:00, hvor vi fisker og nyder foråret ved vandet frem til kl. 14:00.

Undervejs på fisketuren, er der mulighed for at lære mere, om hornfiskenes spændende biologi. Samtidig kan du også få hjælp og tips til, hvordan du renser og ordner en nyfanget hornfisk.

Fiskeriet på kysten kan være en frisk fornøjelse, så derfor opfordrer vi alle deltagere til at medbringe praktisk fodtøj og ikke mindst påklædning, som matcher vejret. Medbring også gerne noget at sidde på, lidt at drikke og måske en madpakke til at hygge med.

Arrangementet er støttet af Nordea-fonden og derfor ganske gratis at deltage i, men hvis du er mellem 18 og 65, så skal du huske at indløse det statslige Fisketegn. Børn og unge er naturligvis velkomne i selskab med voksne, men for at tage aktiv del i fiskeriet, så anbefaler vi en minimumsalder på 12 år.

Tilmelding sker ved at sende en mail til niels@fishingzealand.dk

Arrangementet afvikles under hensyn til gældende Covid-19 restriktioner