Vådeste efterår i 33 år!
- 30. november 2017
Ikke i dette årtusinde har det regnet så meget i efterårsmånederne som netop i år, og vi skal faktisk tilbage til 1984 for at finde et år, hvor det regnede mere end i september, oktober og november.
Årstallet 1984 var det år, hvor jeg gik ud af 9. klasse, og det år, hvor Danmark for første gang, var til EM i fodbold i Frankrig med navnkundige fodboldspillere som Allan Simonsen, Søren Lerby og mit eget store idol, Preben Elkjær.
Det virker jo som et helt liv siden dengang.
Derfor er dette efterårs nedbør bemærkelsesværdig. Læg dertil en august måned, som også gav en vis mængde vand, og netop var årsag til, at alle de små luftfyldte porrer i jorden allerede inden efterårsmånederne var vandmættede.
Så er grundlaget lagt for vand på markerne, til landmændenes store forbitrelse. Forståeligt nok, for det er jo deres afgrøder og deres produktion, der drukner i vandmasserne.
Men ingen af os er herre over den mængde nedbør, der kommer fra oven, og inden jeg fortaber mig i syndflodens analogi, kunne man med rette spørge, hvad dette vejrlig har med Den sjællandske Grusbande at gøre?
Jo, -for der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, som man siger.
De store nedbørsmængder giver naturligvis vand i vores vandløb. Meget vand! Så meget vand, at selv de aller øverste spidser i vandløbssystemerne netop i år, giver selv store ørreder mulighed for at gyde i disse ofte jomfruelige små bække.
Det er et gode! For når ørrederne kan bruge hele vandløbssystemet, så er der også mulighed for potentielt mange flere ørreder.
Det er helt naturligt, for jo mere vandløb, der er til rådighed til den spæde yngel, desto flere ørreder vil generelt set også kunne vokse op og bidrage til både bestanden og til det deraffølgende fiskeri.
Det er vel egentlig common sence!
Læg dertil det faktum, at netop de små bække, øverst oppe i vandløbssystemerne ofte er de bedst egnede til netop gyde- og opvækstvand for ørreder, så er der trods alt også positive sider af den store mængde nedbør, vi har fået i dette efterår.
De små bække risler ”ned ad bakke” i landskabet og giver ørrederne gode betingelser. Disse små vandløb er ofte kolde, fyldt med iltrigt vand og med en masse føde, -for det er jo også i disse vandløb, ørredernes føde stortrives. Det er også et gode.
Den eneste mindre hage ved det er, at vi skal vandre mange flere kilometer vandløb igennem, når vi nu om en lille måneds tid, skal ud og registrere ørredernes gydeaktivitet.
Vi skal nemlig vandre helt op til spidserne af vandløbssystemerne for at få alle gydebankerne med, når vi skal tælle gydegravningerne.
Vi må bogstavelig talt, følge i ørredernes fodspor, for at få det rette estimat for vinterens gydning.
Spændende bliver det, for ørrederne er allerede i fuld gang med at gyde, og jeg skal nok følge op på det undervejs.
Bandeleder, Rune Hylby.