The return of Cisco
- 21. november 2023
For lidt over fjorten dage siden blev jeg kontaktet af Jørn-Tore Skogstad fra Cisco, som vi lavede projekt sammen med sidste år i Ejby Å.
Cisco er en international virksomhed med mere end 80.000 medarbejdere på verdensplan, der laver IT løsninger og online-kommunikation for virksomheder – med hovedsæde i San Fransisco i Californien. I Norden har Cisco hovedsæde i Norge, idet de for en del år siden, overtog det gamle hæderkronede norske firma, Tandberg. I Danmark har Cisco to afdelinger, én i Århus og én i København.
Jørn-Tore er nordmand, lystfisker, og har været med i Grusbanden nogle år nu.
Han har deltaget i et par projekter og derfor var det også nærliggende sidste år, at han og en flok kollegaer stillede sig til rådighed en dag i oktober måned for at lægge sidste hånd på restaureringen af Ejby Å, som lige manglede den sidste finish. Det forholder sig nemlig således, at hver medarbejder i Cisco kan bruge 10 arbejdsdage om året på frivilligt arbejde, -vel at mærke lønnet af Cisco.
Sidste år deltog otte medarbejdere, foruden et par folk fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning, Lars Høpfner og Jan Larsen, samt Jan Hornum fra Grusbanden. I fællesskab fik vi lagt ca. 6 tons gydegrus i Ejby Å. Naturgenopretning, CSR (Corporate Social Responsibility) og Teambuilding i forening. Vi hyggede os, og med et godt formål.
Så da Jørn-Tore skrev til mig for lidt over fjorten dage siden, var jeg naturligvis lutter øre. Kunne vi lave noget i fællesskab i næste weekend, var Jørn-Tores spørgsmål? Det forholdt sig nemlig således, at en halv snes medarbejdere fra Cisco havde lånt et sommerhus i Marienlyst for at hygge sig sammen.
Jørn-Tore havde foreslået de andre kollegaer, at når nu de skulle hygge en hel weekend, så kunne de jo udmærket gøre det med et godt formål samtidig. Se, jeg blev sgu helt rørt.
Ét var, at de ville lave et projekt sammen med mig fra Grusbanden, noget helt andet var, at medarbejderne fra Cisco tog på weekendophold sammen i et sommerhus, blot fordi de hyggede sig og havde det rart med hinanden som kollegaer. Det gjorde mig uendelig glad at høre, at der stadig er den slags arbejdspladser, hvor man ganske frivilligt tager på weekendophold sammen, -fordi man har lyst. Derfor var jeg ikke sen til at stable et projekt på benene, med meget kort varsel.
I dette område, på Falsters Østkyst, ligger Tunderupløbet, som vi restaurerede i samarbejde med Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn for efterhånden nogle år siden. Det var i 2017 og 2018, vi lagde omkring 60 tons gydesubstrat i Tunderupløbet, henholdsvis op- og nedstrøms broen ad Tunderup Strandvej.
Gydebankerne bliver brugt hvert år, men efterhånden er flere af dem fyldt med sediment, og enkelte er også blevet ”bunket op” af de gydende havørreder fra Østersøen. Af samme grund havde jeg tidligere talt med Guldborgsund Kommune om dette og havde egentlig denne opgave stående på min dosmerseddel over ting, jeg skulle følge op på. Ikke kun til glæde for ørrederne og deres gydesuccés, men også for at imødekomme lodsejeren, Anders Mondrup, der ikke har glæde af forøget vandstand i Tunderupløbet på sin matrikel. Derfor blev der hurtigt arrangeret en gang ventilering af de 10 gydebanker, vi lagde ud for 5-6 år siden.
Anders blev kontaktet, ligeså Guldborgsund Kommune, LNF og de sidste aftaler blev lavet med Cisco og Jørn-Tore. Vi mødtes derfor i sidste weekend, klokken halv elleve for at ventilere gydebankerne. Ventilering er både ”at løsne gydebankerne” med stengrebe og spule dem godt igennem med spulepumpe.
Det er yderst effektivt, og gør gydebankerne brugbare for havørrederne. Samtidig, når vi bruger spulepumpen, får vi fjernet en masse sand fra bankerne, som naturligt nok, ikke er så høje bagefter, når vi har fjernet en del af de små partikler fra banken. Typisk falder højden 5-7 cm efter en gang spuling med spulepumpen.
Ulempen er, at det kræver vand og tålmodighed, for hver gydebanke kan let tage en time at spule ren for sediment.
Nogle gik i gang med at spule, og nogle gik i gang med at løsne gydebankerne. Halvanden time senere holdt vi pause, og som traditionen byder, lavede Jørn-Tore kaffe på primus, samtidig med, vi kunne nyde nærmest den eneste dag med solskin hidtil i november måned. Det var pragtfuldt.
Fællesbillede og så tog vi lige halvanden time mere bagefter.
Vi fik spulet to gydebanker godt igennem.
Jeg havde valgt de to, der tilsyneladende stuvede vandet mest, mens resten af gydebankerne blev cleanet for grødevækst og derefter løsnet med stengrebe. Havørrederne vil, hvis de vel at mærke vandrer op på gydebankerne, baske sand og slam ud af de gydebanker, vi løsnede. Vi tog også lige lidt grødevækst, når vi nu var her med håndredskaber.
Efter fire timers indsats, var der kommet lidt gang i strømmen, gydegruset lå ventileret og klar til ørredernes gydning, samtidig med, at de nu ikke længere var bunket så højt op på Anders Mondrups jord.
Mega hyggeligt havde det været, og Jørn-Tore og jeg aftalte, at næste år, i 2024, laver vi endnu et projekt sammen.
Cisco og Grusbanden.
Det bliver godt.