Stor tilslutning til større bækørredbestande
- 28. januar 2020
I mere end en halv snes år, er det gået støt ned ad bakke for de danske bækørredbestande. Særligt antallet af store bækørreder er gået markant tilbage, ikke blot på Sjælland, men over det ganske land.
Vi kan naturligvis godt pege på en række faktorer, der spiller ind, men ”bottom line”, er det svært at sætte fingeren på en enkelt årsag.
Jo, -vidst har skarven taget sin del af bestanden, odderen ligeså, og i enkelte vandløb kan vi heller ikke sige os fri for, at et øget fisketryk kan være årsag til bækørredens tilbagegang. Men vi er ikke helt kloge på årsagen. Derfor havde jeg indkaldt til stormøde, -temadag for at rette fokus på bækørreden.
Det var sidste weekend i Roskilde, hvor Den sjællandske Grusbande i samarbejde med Roskilde Kommune og Byens Hus inviterede de frivillige, de lærde, og alle andre interesserede til fælles fodslaw for fremme af bækørredbestandene.
Arrangementet blev afholdt i den gamle Byrådssal på Stændertorvet i Roskilde, og da jeg dukkede op længe før tid, mødte jeg udenfor Kjeld Hansen fra Gylle.dk, der også var blandt deltagerne. Kjeld er selv lodsejer på en længere strækning af Storkebækken på Stevns og som følge deraf, nysgerrig på dagens bækørred-tema.
I den gamle Byrådssal var der ikke blot plads til de 40 tilmeldte deltagere, der var også rum til fordybelse og benovelse i de gamle bygninger, hvoraf tårnet fra Skt. Laurentius kirke blev opført omkring år 1100 og ”still going strong”. I 1531 valgte man nemlig at rive selve kirken ned, da man øjnede muligheden for at etablere et centralt beliggende torv midt i Roskilde. Tårnet blev dog skånet, så klokken fortsat kunne bruges til at styre dagligdagen og det er svært, ikke at tabe pusten blot en anelse over det historiske vingesus, lokalerne indrammes af.
Kate Skjærbæk Bjerrum fra Roskilde Kommune havde sørget for, vi kunne låne den gamle Byrådssal, som i dag står stort set, som da den blev indviet den 26. november 1884. Kate er Grøn Projektmager og bindeleddet mellem Fishing Zealand og Roskilde Kommune. Jeg er dybt taknemmelig over Kates store indsats for at få arrangementet til at forløbe aldeles fremragende.
Henrik Dalby Ravn fra DTU Aqua og Kaare M. Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund var oplægsholdere, og de to kapaciteter gjorde et fremragende forarbejde, hvor der blev sat fokus på dels, hvordan bækørredbestandene har udviklet sig over de senere år, hvilke krav bækørreden stiller til et langt liv i vandløbet, og dels, hvad skal der til for at sikre, at bækørreden stadig overlever, -også til størrelse large og X-large i vandløbene.
Henrik viste bl.a. et bredt udsnit af de undersøgelser, DTU Aqua har foretaget de senere år, og det var meget sigende, at i de fleste danske vandløb var forholdene for særligt ynglen og de yngre ørreder fine.
Men når ørrederne rundede 15-20 cm, så faldt antallet dramatisk i næsten alle vandløb.
Det er netop ved disse størrelser, ørrederne bliver interessante, -ikke blot for os, men også for prædatorer, skarv, odder, mink etc.
Pointen omkring dette faktum var, at større ørreder kræver skjul og fine levesteder, hvilket i høj grad lagde op til Kaares indlæg, der fulgte op på de mange tusinde lystfiskere, der bruger tid og kræfter på at restaurere vandløbene og sikre gode forhold for ikke blot ørreder, men for alle indvånere af vandløbet.
Fælles for begge oplæg var, at der sandsynligvis ikke er én årsag til bækørredens tilbagegang, hvilket ligger helt i tråd med de erfaringer, vi ser overalt på Sjælland, Fyn og Jylland. Der er mange årsager, og ikke alle er lige relevante i hvert eneste vandløbs-system.
Vi må altså ind og kigge på hvert enkelt vandløb, hvert enkelt vandløbssystem, hvis vi skal finde nøglen til større bækørredbestande. Det blev der blandt andet sat fokus på under den efterfølgende workshop, hvor deltagerne sad i mindre grupper og drøftede forskellige årsager og virkemidler for større bækørredbestande.
I én af grupperne blev fødegrundlaget vurderet, idet insektlivet både på land og til vands er faldet dramatisk. I en anden gruppe blev det drøftet, om udsætningsgrundlaget, -altså genetikken omkring den fiskepleje, der udføres i Danmark, også i tilstrækkelig høj grad tager hensyn til bækørreden. I en tredje gruppe blev der rettet fokus på etablering af ”reservater” for at have referencer til mulige andre effekter, -det kunne være områder, hvor man så at sige, fredede ikke blot bækørreden, men også lagde vægt på at gøre det så godt som muligt for overlevelsen af særligt store fisk.
Èn af de sidste faktorer, der også blev drøftet, var totalfredning af bækørreden i det hele taget. Det tog én af foreningerne til efterretning og vil i den kommende sæson formegentlig lave fiskeregler, der netop freder bækørreden i hele vandsystemet.
Som afslutning på dagen blev der nedsat en lille gruppe af deltagere, der vil arbejde videre med de input, der blev vendt på temadagen.
Da vi alle skiltes efter oprydning af det fine lokale, var det mit helt klare indtryk, at de mange deltagere kunne køre hjem med en større viden, end da vi begyndte. Ligeså en vakt interesse for bevarelse af vores ualmindeligt smukke fisk, der kendes på de røde prikker og gyldne teint.
Bækørreden er for mig at se, den smukkeste af alle vores fisk.
Jeg glæder mig til det fortsatte arbejde og jeg glæder mig over den store interesse i det hele taget.
Bandeleder, Rune Hylby.