Stilheden brudt i Slangerup By i Frederikssund Kommune
- 14. oktober 2020
Det er svært at få ørenlyd i Slangerup By ved Hauge Møllevej, -for nu risler Græse Å ned over den gydebanke, vi etablerede i søndags!!!! Da projektet var færdigt, sad Kaj Larsen fra Havelse Å Vandplejegruppe og jeg en stille stund (næsten) alene og nød den flotte gydebanke, vi just var blevet færdig med. Vi sad stille, og lyttede til åen og lyttede til vandet, der klukkede under os.
Det var Kaj, der brød stilheden og sagde, ”det er den lyd der gør, Rune, at vi aldrig kommer hjem”!!!!!! -Og hvor er det sandt. Lige netop den lyd, kun et klukkende vandløb kan lave. Forud for denne salige lyd af liv, havde vi knoklet. For som alt andet her i livet, får man ikke meget forærende uden selv at have gjort en indsats. -Og det gjorde de 20 deltagere, der hjalp med at rette gydegrus til og lægge sten til sikring af brinken og sten til skjul i Græse Å denne søndag formiddag.
En helt igennem fantastisk indsats, idet der lå i omegnen af 35 tons gydegrus og 7 tons skjulesten, da vi mødtes fra morgenstunden for at tage hånd om det projekt, Kaj og jeg i fællesskab havde planlagt og har fået bevilget penge til via Gruspuljen, som vi jo alle betaler til via Fisketegnet.
På en strækning af Græse Å, midt inde i Slangerup By i Fredriksund Kommune, var der nu lagt dels en gydebanke på mere end 100 m2 og der var yderligere lagt skjulesten og sten til at sikre brinken på den 200 meter lange projektstrækning.
Kaj Larsen og jeg, havde under hele forløbet, lige fra den første spæde start i vinter, hvor vi mødtes med Oliver Pihl fra Frederikssund Kommune, haft et forrygende samarbejde om projektet.
De, der kender Kaj ved jo godt, at Kaj er et yderst behageligt og rart menneske at være sammen med, og det gør jo det hele meget nemmere, når der skal træffes aftaler og det hele skal klappe i sidste ende. Blandt andet, da vi skulle modtage gydegrus i dagene forinden og Kaj og jeg stod på brinken og smilede fra øre til øre. Da var Kaj ikke til at slæbe væk og skulle lige skovle en lille smule grus ud, længe inden, vi havde fået den sidste grabfuld fra vognmanden! Sådan er Kaj. Altid parat til at tage skovlen og yde en indsats.
Da vi stod med de 35 tons gydegrus og det hele så lidt tungt ud, dukkede lodsejeren op. Han tilbød at hjælpe med sin traktor. Den hjælp kunne vi godt bruge, og inden vi nærmest fik set os om, kom han og konen kørende med en stor traktor med frontskovl.
Straks kørte han ned i vandløbet for at skubbe gydegrus opstrøms, så vi ikke behøvede bruge så mange kræfter. Men, men, men…..! Det gik ikke godt og jo mere, han prøvede at bakse med det tunge grus, jo mere sank han i med de store hjul midt ude i vandløbet.
Vi måtte afbryde dette forsøg og bruge rugbrødsmotorerne i stedet for. Til gengæld kunne lodsejeren tage de store skjulesten i frontskovlen og køre nogle læs langs projektstrækningen, så vi var fri for at tage dem med trillebør. Det var godt, og det gav mod på at fortsætte det tunge arbejde med skovle, river og trillebøre.
Peter Holmgren og Sigrid dukkede også op.
Stor tak til de to, der efterhånden har været med til så mange projekter, at jeg ikke har tal på det mere. Ikke mindst Peter er stærk som en okse, og når han tager fra, arbejder han som to-tre murerarbejdsmænd. Jeg forsøgte…..små ti sekunder…..at følge med, men måtte hurtigt opgive mit forehavende.
Jeg er ikke tyve længere. -Og dog, for midt imens vi stod og skovlede grus, sagde min sidemand Kasper, ”du har ikke forandret dig meget……!!!!” Jeg var ét stort spørgsmålstegn???? Men kunne godt se, jeg havde mødt Kasper før. Han virkede bekendt, og da jeg spurgte ham, hvor jeg kendte ham fra, viste det sig, at Kasper var med på flere af mine ungdomshold i Holbæk Ungdomsskole for omkring 25 år siden, hvor jeg underviste i Lystfiskeri!
Kasper havde taget sin datter på 9 år med på ”arbejde i dag” sammen med Grusbanden og var selv i omegnen af de 40 år!!!! Tænk engang! Verden er lille, fuld af overraskelser og glade gensyn. Som et ”Kinderæg”.
Projektstrækningen, gydebanken, og skjulestenene var fuldendt efter 4 timers hygge, lidt lange arme og nu, imens Kaj og jeg sad ved vandløbet og hørte vandet risle ned over gydebanken, fuldstændig fantastisk tilfredsstillende at kigge på.
Du kan se med på dette lille klip fra projektdagen.
Endnu engang havde vi haft en fabelagtig dag, i fællesskab, med samhørighed og viden om, at vi havde gjort det godt.
Det ved vi, -for imens vi sad og kiggede på vandløbet, svømmede en lille halvårsfisk lidt forvirret rundt på den 100 m2 store gydebanke, indtil den fandt et sted at stå ude i kanten ved to håndboldstore sten, der lige netop, vil give denne lille skabning skjul til en lang vinter inden smoltificering til foråret.
Er der noget bedre at vide?
Bandeleder, Rune Hylby.
