Kategorier

Bloggere

Seks mand og en god snes sten.

Der blev gået til stålet, da de seks hårdtarbejdende medlemmer af Kalundborgforeningen og Grusbanden tog fat i de store sten i silende regn i Bregninge Å. Læg mærke til sækkevognen, der er god at bruge til de rigtig gode (læs: store) sten.

I de smukkeste efterårsfarver var seks mand høj ”på job” i Bregninge Å for, om muligt, at færdiggøre det projekt, Kalundborg Sportsfiskerforening og Den sjællandske Grusbande havde taget hånd om sidst i september. Dengang lagde vi i omegnen af 45 tons gydegrus og et dusin kubikmeter sten til skjul og sten til brinksikring i vandløbet. Men projektet i september viste sig at kunne ”bære” lidt flere sten, hvorfor de frivillige måtte hidkaldes til endnu en omgang. Jeg havde i den forbindelse drøftet denne udlægning af sten med Kalundborg Kommune, og derefter de høringsberettigede for at sikre, at alt gik efter bogen og i skønneste orden. Sagen var nemlig den, at Kalundborg Ungdomsskole gerne ville deltage og som altid, når der er interesserede unge verdensborgere, kunne det være hyggeligt at lave også dette projekt sammen med en flok elever, der måske ikke lige var vant til at komme ud i naturen og give den gas med sten og mudder og våde sokker!

Det viste sig desværre, at Ungdomsskolen, skulle noget andet i lørdags, selvom projektdagen var tilrettelagt i fællesskab. Sådan kan det jo gå. Det skal dog ikke tage glæden fra de seks mand, der trodsede en heftig heldagsregn og gik i krig med en flok sten, vi havde fået forærende af lodsejeren på strækningen.

Vi ville lægge sten på den nederste del af projektstrækningen, netop her, hvor Bregninge Å er bredest og dybest og med en masse plads i regulativet. Det viste sig dog, at det var nemmere sagt end gjort. Trods en masse engagement og hovedet højt, skulle det vise sig væsentlig sværere at ”grave stenene frem fra bunken” og derefter ad glatte og vildnis-agtige stier, fragte dem på sækkevogn frem til åen og derefter lægge dem til rette.

Flere af de gydebanker og skjulesten, vi havde lagt i vandløbet for en måned siden, fik også en sidste finish for at være klar til vinterens ”ørred-run”. Det er Tim Krarup Sørensen, der knokler på.

Adskillige store sten nåede de gæve gutter fra Kalundborgforeningen og Grusbanden trods alt at lægge i. Der blev også brugt energi på at lægge nogle af de sten, vi havde lagt i tidligere, lidt bedre og dermed lægge en sidste finish på strækningen inden havørrederne om få uger vandrer op i Bregninge Å for at gyde.

3-4 timer med hygge, store sten og et vandløb, der forhåbentlig i fremtiden vil leve op til god økologisk tilstand. Da jeg senere på dagen talte med Peder Høpfner fra Kalundborg Sportsfiskerforening blev vi enige om, at projektstrækningen såmænd godt kunne udvides længere nedstrøms. Ikke med gydegrus, men med flere store sten.

Netop de sten, der er så vigtige for overlevelsen hen over vinteren, hvor hovedparten af den grøde, der vokser vildt om sommeren, nærmest visner helt væk og ikke levner mange skjul for de små præsmolt, der jo er så vigtige for bestanden og derfor også fiskeriet i Sejerøbugten, hvor Bregninge Å har sit udløb. Vi aftalte derfor, Peder og jeg, at allerede næste år, vil vi strikke et nyt projekt sammen, der gælder strækningen nedstrøms for den del, vi har restaureret i år. Det vil helt sikkert give ekstra overlevelse, når ørrederne skal finde en standplads, en sten at stille sig ved

Men allerede om føje tid, vil vi se resultatet af vores anstrengelser, når vi skal ud for at tælle gydegravninger på strækningen. Det bliver helt vildt spændende og mon ikke, vi kan lokke en lodsejer eller to med ned for at kigge.

Det er ofte en fantastisk åbenbaring for lodsejerne at se, hvad der egentlig gemmer sig i deres Å.

Bandeleder, Rune Hylby.

Tilbage i september måned hentede vi også de store skjulesten og sten til sikring af brinken i skoven. Stenene måtte også dengang køres med trillebør. Her er det bl.a. Anne Sofie, der kommer med et læs (foto, Frederik Laks Lorentsen).
Bandemedlemmer samlede sten i skoven i september. Hver eneste sten er potentielt en standplads for en ørred. Når vi nu lægger hundredvis af sten i et vandløb, er det ikke svært at forestille sig, hvad det gør for ørredbestanden (foto, Frederik Laks Lorentsen).