Opdatering af Radstedløbet
- 20. november 2019
Regndråberne, der har ramt det meste af landet i efterårsmånederne, ramte omsider også Lolland for nogle få uger siden. Indtil da var vandløbene i denne del af regionen nærmest tørlagt.
Så sent som i midten af oktober, voksede der græs på gydebankerne af et mere eller mindre tørlagt Radstedløb. Det var netop dette lille tilløb til Sakskøbing Å, Christa Sofie Jensen havde brugt som ”moder-vandløb” for sit afsluttende projekt under praktikperioden i Guldborgsund Kommune for et par år siden, og hvor vi efterfølgende hjalp Christa med at føre projektet ud i livet. Nu var det et noget andet vandløb.
Da jeg så de første billeder, som Center for Teknik & Miljø i Guldborgsund Kommune var så venlige at sende til mig, lignede vandløbet en græs-beklædt løbebane på et atletikstadion eller en velfriseret gangsti i området omkring Sakskøbing. Radstedløbet skulle opdateres, det skulle trimmes.
Græs og urter skulle fjernes fra gydebankerne, og når vi nu var i gang, kunne vi jo lige så godt løsne gruset en anelse, så det var mere indbydende at gyde i for de gydemodne havørreder, der trækker op i tilløbet til Sakskøbing Å, der også får sit vand fra Døllefjelde Å, som vi restaurerede sidste år. Vi mødtes derfor torsdag i sidste uge, -netop på Christa’s fødselsdag for at give hendes gydebanker en opdatering.
Christa kunne desværre ikke deltage, hvilket jo var fuldt forståeligt på grund af fødselsdag (og succes på gydebankerne).
Vi mødtes midt på eftermiddagen, og selvom klokken knapt havde passeret 15.15, var det allerede begyndt at ”tusse” i horisonten, som det jo gør midt i november. Spændt på at se, hvordan Radstedløbet så ud nu, hvor der trods alt, var faldet lidt vand sydpå. Der var vand i åen, thank God!
Nysgerrigt gik jeg lidt opstrøms, hvor jeg mødte én af lodsejerne på strækningen, der fortalte, at Radstedløbet over en længere periode i sommer, var fuldstændig tørlagt. Kun de små pytter foran gydebankerne havde holdt vand.
Det viste sig, da vi derefter gik i gang med at optimere gydebankerne, at den smule vand, der har været i høllerne foran gydebankerne, faktisk har sikret overlevelse af en del af årets yngel. Vi havde nemlig den store glæde at se et par halvårsfisk, der sprællede lystigt, da vi trimmede gydebankerne. Tænk engang. Det viser jo med al tydelighed, at små fine restaureringsprojekter som dette, netop sikrer overlevelse af en trængt ørredbestand, når vandløbet om sommeren lider under manglende vand.
Bandemedlemmerne fra det sydlige område, heriblandt medlemmer fra Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn, dukkede op én efter én Martin Friis Mortensen havde taget sine tre børn med, -Alberte på 5 år, Isabella på 6 år og Lukas, der er 9 år gammel. De tre søskende knoklede løs med krum hals og ”barnagtig energi”. Isabella, der går i 0. klasse havde tegnet en fin tegning til mig, som hun syntes, jeg skulle have med hjem. En fin havørred, der lægger æg på en gydebanke.
Isabella havde ovenikøbet skrevet en fin tekst til billedet, så jeg ikke blev i tvivl om motivet. I dobbelt forstand. Det er jo det, hele grundlaget for Grusbanden bygger på. Jeg er meget glad for den fine tegning fra Isabella.
Efterhånden som flere fra lokalområdet fik fri fra arbejde, voksede indsatsen, idet både Jan Dyse Nielsen og Rasmus Juel Ditlevsen også dukkede op og gav en hånd med. Rasmus har et særligt øje til gydebankerne, idet han var med til, oprindeligt, at lægge dem ud.
Efter et par timers indsats, kunne vi i det dunkle lys knapt se, hvor flot det så ud. Men det var blevet godt, og jeg glæder mig meget til at se, hvor mange havørreder, der vælger at bruge netop Christa’s gydebanker i år, og jeg glæder mig til, at komme om et halvt års tid og lave en bestandsanalyse for at kigge på bestanden af små stykker ørred-yngel.
Vi kan være stolte af indsatsen, der har givet gydebankerne nyt liv, -forhåbentlig.
Bandeleder, Rune Hylby
