Ønske-ørred fra Isefjorden
- 23. februar 2017
Det er ikke så tit, jeg skriver om en særlig fangst. Men den havørred, Jens Grønlund fra København, fangede på flue i den nordvestlige del af Isefjorden i weekenden, beskriver på mange måder kernen i det bæredygtige fiskeri, kernen i Fishing Zealand, samt Grusbanden og foreningernes store frivillige indsats.
At havørreden så oveni købet viste sig at være én af de største, hvis ikke den største, fluefangede havørred, der nogensinde er fanget på kysten i Danmark, gør fangsten desto mere interessant. Det var en kæmpe!
En ønske-ørred for alle de tusinder af lystfiskere, der fisker langs kysterne i håb om, blot én gang at fange en fisk i nærheden af denne fantastiske havørred, der viste sig at være 98 cm lang fra snude til halespids.
Jens Grønlund havde købt en ny fluestang og skulle naturligvis prøve den samme dag, – det kunne ikke gå hurtigt nok, og sammen med fiskekammeraten Henning Eskol kørte de fra København til Isefjordens nordvestlige hjørne for at fiske.
”Jeg troede egentlig, jeg havde fået bundbid”, fortalte Jens, da jeg talte med ham i telefonen et par dage efter fangsten. Jeg kunne høre på ham, at han endnu havde fisken og oplevelsen helt inde under huden, for Jens fortalte historien med en begejstring i stemmen, som kun en lystfisker kan fortælle om sin fangst.
Jeg kender jo også selv den følelse, -så jeg sad ved mit skrivebord med Jens i røret og blev helt stolt på hans vegne!
Jens fortsatte sin beretning: ”Havørreden stak af et par gange i tunge insisterende udløb”.
Han holdt dog havørreden hårdt, og efter blot fire minutter kunne han, med en hjælpende hånd fra Henning, kane den på land.
”Det gik hurtigt med afkrogningen, for jeg fisker med kroge, hvor modhagen er nedklemt”. ”Henning målte fisken tre gange for at være sikker – jeg troede ikke rigtigt på det. Men den var god nok – 98 cm kystørred lå i vandkanten”, fortæller Jens.
Henning fik hurtigt taget en stribe billeder af den flotte fisk, hvorefter Jens kunne genudsætte den. ”Det faldt os ikke ind, at slå den flotte fisk ihjel, – den skulle ud igen”, fortæller både Jens og Henning, som jeg også nåede at tale med om fangsten.
Nu kunne beretningen om den store havørred jo godt slutte der. Men netop sjælen i fiskeriet, kernen i Fishing Zealands, Grusbanden og foreningernes indsats afspejles på fornemste vis i denne fangst. For netop grundlaget for fangsten, og den meget store lykkefølelse, både Jens og Henning kunne gratulere hinanden med efterfølgende, gav mig stof til eftertanke, da jeg sagde pænt farvel til Jens i telefonen.
Det første jeg bed mærke i var, at der med meget stor sandsynlighed var tale om en vild havørred fra Isefjorden. Kigger man på brystfinnen på billedet, hvor den store fisk ligger på stranden under afkrogningen, kan man nemlig se en helt perfekt brystfinne uden den mindste deformitet. Derfor er der med stor sikkerhed tale om en vildfisk, der er klækket i en gydebanke i et af Isefjordens mange ørredvandløb og siden vandret i havet. Opdrætsfisk bider nemlig ofte hinanden i brystfinnerne, når de går i bassinerne.
Derfor bliver brystfinnerne lettere deforme, har små knæk eller lignende, og derfor er opdrætsfiskene lette at skelne fra vildfisk, der har perfekte brystfinner.
Det næste, jeg blev opmærksom på var, at havørreden måske oven i købet stammer fra Elverdamsåen. “Den havde et gammelt sår på højre side på ca. 10 cm. Det kunne godt ligne et svampeangreb, der var helet for noget tid siden”, fortæller Jens. Og netop i Elverdamsåen havde en stor del af havørrederne angreb af svamp i sommeren-efteråret 2014, efter en varm sommer i Isefjorden. Jeg havde måske haft fisken i hænderne under elektrofiskeri i det efterår, hvor vi oplevede dette svampeangreb.
Under alle omstændigheder, var den opvokset i ét af de naturlige gyde- og opvækstvandløb, hvor miljøforholdene har været gunstige for en lille bette ørred, der siden har kunnet vandre ud i Isefjorden og har vokset sig stor, ….og større endnu, til den nåede dimensioner, vi kun drømmer om.
Det er jo også en bedrift, at den har haft netop de gener, der gjorde, at den har kunnet overleve, og gøre det særdeles godt, lige indtil den hoppede på Jens’ bedrag – En lille pink flue. Derfor gjorde det mig ekstra glad, at Jens havde genudsat den, for derved kan den føre disse vigtige gener videre til de næste generationer, hvis den formår at gyde til efteråret!
Jeg tog mig selv i at sidde med et lille smil på læben, for jeg huskede, hvad Jens sluttede vores samtale med: ”Tænk, at man blot en lille times kørsel fra København, kan opleve så meget natur og så meget vildskab….!” Det gav mig noget at tænke over, og netop to fiskekammeraters fælles oplevelser sammen, er jo lige netop det, der kendetegner vores fiskeri, og jeg kunne tænke mig at tilføje, to fiskekammeraters indlevelse.
Det er nemlig bæredygtigt at fiske med modhageløse kroge, og ikke mindst, at sætte havørreder ud igen, særligt de store havørreder, der har vist, de kan klare sig i en længere årrække og under mange forhold. Det er dette bæredygtige element, Fishing Zealand blandt andet bygger på, -at tænke sig om, når vi er en del af en større sammenhæng.
At give mulighed for mange flere at opleve den rus, Jens og Henning oplevede, da de stod med den store havørred i hænderne på denne gråvejrsdag i Isefjorden. Og jeg bliver en lille smule stolt over, at Grusbanden og de mange frivillige i foreningerne er med til at sikre, at flere netop får mulighed for at opleve det samme som Jens, som Henning, og alle de andre, der nyder naturen og fiskeriet.
Uden de frivillige, var fangster som denne ikke mulige, uden de frivilliges utrættelige engagement, var der ikke det fiskeri langs kysterne, som vi alle nyder godt af. Det skal vi være stolte af.
Det skal vi glædes over, sammen og i fællesskab.
Bandeleder,
Rune Hylby.