Kategorier

Bloggere

Og så blev der lagt 150 tons skjulesten i Truelsbækken

Der var ti deltagere, der fik udlagt i omegnen af 150 tons skjulesten i Truelsbækken i lørdags. Der blev gået til stålet, og vi var trætte efter 4 timers stenkyleri. Men, hvor blev det godt.
Casper, Aske og Oskar kendte ikke hinanden inden projektet, men mødtes i Grusbanden sammen med deres fædre og havde en fest i løbet af dagen. Hver en stenbunke blev undersøgt for mus, rotter og andre levende væsener!

Jeg er temli’ sikker på, at Aske, Oskar og Kasper ikke foreløbig glemmer den samhørighed og det eventyr, de tre unge knægte oplevede i weekenden, da de deltog i projektet i Truelsbækken i Tempelkrogen Nord ved Rute 21, -Holbækmotorvejen.

De tre drenge, der iøvrigt ikke kendte hinanden i forvejen, havde en fest af rang langs Truelsbækkens brinker, da vi i denne weekend lagde 150 tons skjulesten i bækken over en strækning på 550 meter i et projekt, som Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Den sjællandske Grusbande stod bag. For i de mange stenbunker, som vores vognmand Ole havde lagt langs brinken, myldrede det med mus, rotter og andre levende væsener!

-Og der var mange stenbunker, skal jeg lige love for!

Stenene havde vi fået forærende, dels efterladenskaber fra et andet projekt i Holbæk Kommune i Regstrup Å i Tuse Å-systemet, dels fra landmænd i lokalområdet, -altså sten, der var samlet i området omkring Elverdamsåen og Truelsbæk, og nu, gjorde stor nytte ved at blive lagt ned i et lokalt vandløb, som i fremtiden vil give en kæmpe produktion af ørreder til Isefjorden og til God Økologisk Tilstand (jeg kommer uvægerligt til at stave det med stort).

Dagen efter, da vandet var klaret op, kunne jeg ikke holde min nysgerrighed tilbage og måtte se strækningen med alle stenene. Det så helt eventyrligt ud, og de mange sten vil give vandløbet en variation uden lige.

Projektet tog form allerede i 2019, hvor vi i samarbejde med HedeDanmark lagde gydegrus i Truelsbækken ad to omgange. Gydebankerne var gennemgravet af ørreder under sidste vinters gydning, og jeg havde store forventninger til bestandstæthederne i sensommeren, da jeg var ude ved bækken med elektroderne for at lave en bestandsanalyse. Men, trods bønner til de højere magter, var der slet ikke den overlevelse, jeg kunne have ønsket mig.

Der var ikke variation nok, -ikke standpladser til små forskræmte kannibalistiske ørreder. Derfor gik jeg allerede i foråret, altså før den dystre bestandsanalyse, i gang med at forberede et projekt med udlægning af sten til skjul. Det var i april, netop som det stod klart for os, at vi havde penge fra Fisketegnsmidlerne til at konvertere udsætning til restaurering. En konvertering, der i øvrigt er langt mere rentabel end udsætning, der jo kun er symptombehandling. Restaurering er jo en fortløbende succes, og ikke en enkeltstående kortvarig og ofte ligegyldig gevinst (hvis man er heldig).

Lodsejeren langs Truelsbækken mødtes jeg med ved flere lejligheder, og vi har haft en meget fin dialog og samarbejde omkring projektet. Ligeledes har jeg haft to velvillige kommuner til at sagsbehandle projektet således, at det kunne udføres i år. I sidste øjeblik, for om få uger vil havørrederne vandre op i Truelsbækken for at gyde, og skal sådan set have fred og ro til det, ikke sandt?

Stenene blev lagt langs vandløbet for en måned siden og i rimelig pæne bunker på 2-3 kubikmeter stykket, -i omegnen af 4-6 tons i hver bunke. 50 bunker langs vandløbet på en 900 meter lang strækning. I alt omkring 2-300 tons til udlægning med håndkraft. Det var netop her, de tre knægte Aske, Oskar og Kasper oplevede samhørigheden, idet mus, rotter og andre levende væsener sædvanligvis gemmer sig nederst i bunker af sten. Dermed måtte vi jo kaste stenene i vandet inden drengene kunne se, om der var mus i bunken. -Og det gjorde vi så.

To-og-tredive-bunker senere, var vi trætte. Meget trætte. I omegnen af 150 tons sten var blevet lagt i Truelsbækken af de ti deltagere (Corona-begrænsning), der ganske frivilligt spenderede en god formiddag i lørdags på at gøre forholdene i Truelsbækken perfekte.

Iben Buhl, Preben Hansen og Lars Høpfner tog hånd om gydebankerne, der var groet til med due-urt og dunhammere. Den eksplosive plantevækst blev fjernet således, at gydebankerne er klar til havørredernes brudefærd om få uger.

Om føje år, -måske allerede næste år, vil bestandstæthederne langs vandløbet med stor sandsynlighed, se helt anderledes ud. Det håber vi, -og krydser fingre. Der blev nemlig også taget hånd om de gydebanker, vi lagde ud sidste år.

Iben, Preben og Lars var nemlig sideløbende med stenudlægningen i gang med at vedligeholde gydebankerne og forberede den kommende gydning, idet der i sommerens løb har været en eksplosiv vækst af due-urt og dunhammere. De virkede spærrende, og under alle omstændigheder begrænsende for gydebankernes attråværdighed overfor de havørreder, der tager turen op i Truelsbækken for at gyde. Planterne stod ganske overvældende på selve gydebankerne og ville forhindre den store gydegravning. Derfor blev plantevæksten fjernet med håndkraft, så gydebankerne igen ligger klar til brudefærd. Planterne blev fjernet med rod-net og det hele. Der var dermed tale om to sideløbende projekter. Projekt sten i bækken og projekt væk-med-due-urt-og-dunhammere.

Da vi ud på eftermiddagen, af ren og skær udmattelse, ikke kunne løfte så meget som en perlesten, havde vi gjort det fænomenalt. Vi havde lagt sten ud på 550 meter lang strækning af bækken, og mangler nu kun 350 meter for at have restaureret hele Truelsbækken nedenfor Rute 21.

Skulle du have lyst til at se det ”med egne øjne”, kan du se med her:

Inden vi skiltes, blev der lavet aftaler om næste gang, vi skal i gang i Truelsbækken for at lægge sidste hånd på projektet. Aftaler mellem fædrene til de tre knægte, der denne eftermiddag fik en naturoplevelse, ikke mange børn får i dag. Det var det rene eventyr for knægtene, at gå på opdagelse i naturen, -sammen og fuld af energi.

 

Bandeleder, Rune Hylby.

Gå til toppen

Læs også