Kategorier

Bloggere

Ørredbestanden er næsten firedoblet i Tranemosegrøften!

Kalundborgfolkene talte ørreder, målte dem og siden noterede antallet på data-bladet, alt imens jeg kunne læne mig tilbage og blot nyde den iver, de frivillige fra foreningen lagde for dagen. Ejerskab er essentielt for de projekter, vi sætter i søen.

Det var med en vis spænding, jeg kørte til Tranemosegrøften i Kalundborg Kommune for at undersøge, om det projekt, vi udførte sidste efterår i silende regn i samarbejde med Kalundborg Sportsfiskerforening, Kommune og lodsejere havde givet den ønskede effekt. Havde vi med projektet sørget for god økologisk tilstand?

I bagagerummet lå elektrofiske-udstyret, som netop skulle bruges til bestandsundersøgelsen, og undervejs mod Kalundborg ringede Fiskerikontrollen for at fortælle, de kom på besøg under denne monitering af Tranemosegrøften. Det lød hyggeligt, og jeg har altid været glad for besøg af folkene fra Fiskerikontrollen. Udover det rent formelle, -altså kontrolinstansen, er Fiskerikontrollen jo også min garanti for, at det jeg gør, også bliver gjort under ordnede forhold.

Ligeså havde jeg forinden haft en god snak med Peder Høpfner fra Kalundborg Sportsfiskerforening for at sikre mig, der var et par hjælpere til at styre net, ledning og den slags genvordigheder, som for mit vedkommende er irritationsmomenter, når jeg samtidig skal ”svinge elektroden”.

Vel ankommet til Kåstrup Holmevej, holdt de første biler parkeret ude langs vejen og den lille parkeringsplads var stuvende fuld. Elleve frivillige fra Kalundborg-foreningen var mødt op, foruden Fiskerikontrollen! Vildt og mega dejligt, der var så stor interesse for at følge op på det projekt, der gerne skulle have givet ørredbestanden i Tranemosegrøften et boost. Det ville vise sig…

Nede ved åen, på den nederste station gennemgik jeg lige regler, formål og sikkerhed omkring dét, vi skulle i gang med, -nemlig at elektrofiske på netop den strækning, jeg også befiskede sidste år.

Det var 9. august 2021, halvanden måned tidligere end i år og ved den lejlighed blev der blot fanget 15 ørreder, hvoraf 2/3 var årsyngel og 1/3 af ørrederne var 1½-års fisk.

Bestandsanalysen i 2021 på den del af projektstrækningen, jeg anså for at være repræsentativ. Undersøgelsen sidste år den 9. august var pauver, men vigtig som reference for dette års analyse.

Resultatet sidste år var pauvert, idet der på den pågældende strækning blot var 30 ørreder/100 m² vandløbsbund: Ikke nok til at opfylde ørredindekset i Vandrammedirektivet, idet der skal være 80 stk/100 m² for at nå Miljømålet for god økologisk tilstand. -Og det var jo netop derfor, vi restaurerede strækningen sidste efterår.

Da udstyret var lagt ud, og vi var klar til at begynde undersøgelsen, blev der fordelt roller. Det er vigtigt, både af sikkerhedsmæssige årsager, men også fordi vi har med levende væsener at gøre og de små ”ørred-basser” skal helst ikke lide overlast. Derfor er det vigtigt, de opholder sig i baljen kortest muligt, inden de igen sættes ud for at fortsætte deres ørredliv i åen.

Om det var første eller anden gang, jeg dyppede elektroden inden den første lille ørred lå og sprællede i nettet, kan jeg ikke huske. Men under alle omstændigheder, var linjen lagt for en god eftermiddag i det vestlige hjørne af Sjælland.

Jeg var som sagt mega spændt på denne bestandsanalyse, for der ligger alt andet lige altid et lille element af nervøsitet, når jeg skal undersøge effekterne af vores indsats. Det er trods alt den uforudsigelige natur, vi ”piller ved” og da også dette projekt var kommet fra min hånd, er det som udgangspunkt mig, der står med ansvaret for et vellykket projekt og opnåelse af god økologisk tilstand.

Efterhånden som vi fik arbejdet os opstrøms med elektroden, -50 meter i alt, blev spanden med ørreder kontinuerligt mere og mere fyldt med fisk. Ørreder, ål, aborre, skaller og hundestejler, var at finde i spanden.

Bestandsanalysen, som den så ud i torsdags. Resultatet havde formegentlig været endnu bedre, hvis vi havde elektrofisket i begyndelsen af august i stedet for midten af september, men med en bestand, der er næsten fire gange så stor som året før, -lever vi med det!

Da vi var færdige med 1. befiskning, blev der talt og målt ørreder til den store guldmedalje af folkene fra Kalundborg-foreningen. 70 ørreder på 1. befiskning!

Det var noget og da 2. befiskning samtidig gav 11 ørreder i samme størrelse, må vi altså konstatere, at der i alt var 81 ørreder på den 50 meter lange reference-strækning. Det giver en bestand på 107 ørreder/100 m², eller mere end halvanden ørred pr. løbende meter vandløb.

Vi havde med andre ord sikret god økologisk tilstand lige her og nu, og vi har forhåbentlig samtidig sikret en fortløbende succés, når ynglen i Tranemosegrøften vokser sig store nok til at vandre i havet. Her vil havørrederne blive rigtig store, så de efterfølgende kan komme retur og fortsætte denne gode cirkel.

Det er svært at få armene ned, når vores undersøgelse af effekten af vores restaureringsprojekt viser, at ørredbestanden er næsten firedoblet. Jubel-historien blev i øvrigt delt med en repræsentant fra Kalundborg Kommune, der også nåede at deltage undervejs.

Det må også for Kalundborg Kommune være en glædelig nyhed, at det lille vandløb, ingen kendte til for blot få år siden, pludselig kunne fremvise store ørredtætheder og opfyldelse af Vandrammedirektivet.

Jeg vil lade vandløbet være de næste par år, for så at vende tilbage endnu engang med elektrofiske-udstyret og kigge på langtidsvirkningen. Kan Tranemosegrøften fastholde den gode cirkel, vi startede sidste efterår?

Det bliver mindst lige så spændende at følge op på.

Tilbage ved bilerne på parkeringspladsen, blev der fortalt historier, klappet hinanden på skuldrene og talt om alle de gode initiativer, vi gerne vil sætte i gang fremadrettet i Kalundborg Kommune. Når det virker så eftertrykkeligt, skal vi fortsætte det gode samarbejde med lodsejere, kommune og den lokale forening. Hvor er livet dog herligt!

Bandeleder, Rune Hylby,

Mobil, 2536 4280,

runehylby@gmail.com,