Ny viden på vej om sjællandske havørreder
- 30. november 2014
Her i november og december opfiskes der moderfisk på livet løs i de 6 regioner på Sjælland og Lolland-Falster. I weekenderne ses grupper af frivillige fra foreningerne og folkene fra Ringsted Produktionsskole vade rundt i 9 udvalgte vandløb, som leverer moderfiskene. Folkene er bevæbnede med ketsjere, el-fiskeudstyr, båd til grejet og opbevaringsbassiner til fangsten. Sidst i november svømmer der i alt 300 – 400 havørreder rundt hos foreningerne og venter på at blive strøget. Resultatet skulle gerne blive knapt 1 million yngel i forskellige aldre som udsættes rundt omkring i landsdelens vandløb.
Fangsten af moderfisk er samtidig en slags eksamen for foreningerne, fordi opgangen er et udtryk for resultatet af de foregående års arbejde med miljøforbedringer og udsætninger. Desuden fortæller antallet af havørreder og deres alder noget om overlevelsen i havet. Vi kan med andre ord lære en masse om havørredernes livsbetingelser ved at se nærmere på opgangsfiskene.
Derfor har jeg inddraget opdrætsprojekterne i indsamlingen af viden til brug i delrapport 2 om de sjællandske havørreder. Jeg tager rundt hos alle projekterne og tager skælprøver fra alle moderfiskene. Her kan man, efter samme princip som årringe i et træ, se hvor gammel fisken er, hvor hurtigt den er vokset og hvor mange gange, den har gydt. Vi er særligt interesserede i at vurdere alderen og antal gydninger, fordi det fortæller om dødeligheden i havet. Hvis der er mange unge fisk på deres første gydning i bestanden, så indikerer det en høj dødelighed, mens mange ældre fisk med flere gydninger tyder på en god overlevelse. Jeg har allerede set på en del skæl og kan afsløre, at der er meget stor forskel mellem bestandene. En viden der bliver meget vigtig for det fremtidige arbejde.
Desuden har Fishing Zealand indledt et samarbejde med fiskegenetikerne på DTU Aqua. Her er man i gang med at indsamle oplysninger om de danske havørreders genetik til en stor database. Da jeg jo alligevel har fat i rigtigt mange havørreder i år, så kan jeg samtidig tage vævsprøver til DTU fra 4 udvalgte bestande, som man endnu mangler. Prøven består af en lille bid af fedtfinnen, som puttes i et rør med sprit. Det sendes til DTU, som efter analyser kan vurdere, om fiskene er indavlede, om der ser ud til at være et stort bidrag af arvemateriale fra dambrugsfisk, hvor bestanden stammer fra mm. Igen en masse viden, som både er af videnskabelig interesse, men som også har en direkte anvendelighed for projekterne. Jeg formoder, at der kommer oplysninger om genetikken hos en lang række sjællandske bestande i løbet af næste år.
Al den ny viden vil blive rapporteret i statusrapportens del 2, som udkommer i løbet af 2015.
– Peter W. Henriksen