Kategorier

Bloggere

Makrelfestivalen og DM i Makrelfiskeri nærmer sig

Fisk2
Der er fortsat pladser på flere af kutterne til dette års Makrelfestival og DM i Makrelfiskeri. Kutterne melder om solide fangster af store, stærke makreller.

Nu er der ikke længe til, at dette års Makrelfestival og DM i Makrelfiskeri løber af stablen. Det sker i weekenden d.14.-16.august, og i den forbindelse, gør festivalens arrangører opmærksom på, at der fortsat er ledige pladser på de kuttere, der stævner ud fra Odden Havn.

Kutterne stævner ud med det specifikke formål at fange store, velnærede makreller, og man kan derfor sagtens gøre sig gældende i ræset om at blive Danmarksmester i Makrelfiskeri, uden at man behøver at medbringe egen båd. Skipperne på kutterne kender alle de gode pladser, og de ved hvordan man lokaliserer de store makrelstimer. En kutterplads er dermed en god løsning, hvis man vil gøre sig gældende i kapløbet om de mange flotte præmier, som Penn og Garmin har sponsoreret – eller hvis man ikke aner, hvordan man skal fange sin første makrel.

Det tegner til at blive et rigtig godt makrelår, og de første Odden-makreller er fanget for længst.
Det tegner til at blive et rigtig godt makrel-år, og de første Odden-makreller er fanget for længst.

Igen i år er der instruktører på nogle af kutterturene. Derfor: hvis du er mindre erfaren eller nybegynder, er det en god ide at komme med på én af disse ture. Instruktørerne er alle certificerede fiskeguider fra Fishing Zealand og vil på turene komme med masser af brugbare tips og tricks for at optimere dine fangstchancer. Instruktørerne vil hjælpe med alt fra knuder til fisketeknik. Se her på hvilke kutterture der er instruktører om bord:

Særligt hvis du er nybegynder, er en tur med kutter en super god løsning. Her er nemlig tale om sjove og lærerige fisketure, hvor man kommer hjem med masser af tips og tricks til fremtidige fisketure. Disse tips og tricks vil de certificerede instruktører fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand stå for, og de kan hjælpe med alt fra knuder til fisketeknik.

Der er utroligt flotte præmier til dem, der fanger DM i Makrelfiskeris største makreller. Præmierne er sponsoreret af Garmin og Penn.
Der er utroligt flotte præmier til dem, der fanger DM i Makrelfiskeris største makreller. Præmierne er sponsoreret af Garmin og Penn.

I alt tre turbåde sejler ud under Makrelfestivalen. Det er henholdsvis Elida, Marianne og Fyrholm. Der er fortsat enkelte ledige pladser på Elida og Marianne, mens der endnu er relativt god plads på det komfortable og veludstyrede skib, Fyrholm, hvis skipper er specialist i at fiske makreller.

Fyrholm sejler to ture lørdag den 15.august: Kl. 05.00-11.30 og 12.30-19.00 (Pris pr. person kr. 407,50 pr. tur).
Og en tur søndag d.16.august kl. 05.00-13.00 (Pris pr. person kr. 482,50)

Man booker plads på én af turbådene ved at gå ind på Makrelfestival.dk, klikke på ’tilmelding’ og vælge ’Hop om bord’.

Husk tøj til en dag på havet, solcreme, en køletaske og køleelementer, fisketegn, fiskegrej og højt humør! (Fiskegrej kan også lejes, hvis det skulle vise sig nødvendigt).

Sidste års Makrelfestival var en dundrende succes med godt vejr, højt humør, masser af socialt samvær, gode grin, lækker mad og masser af sprælske makreller til alle. Dette år bliver ingen undtagelse. Det bliver en folkelig, hændelsesrig og stemningsfuld weekend, hvor alle kan være med.

Vi glæder os til at se jer!

Følg også med på Facebook: www.facebook.com/makrelfestival