Kategorier

Bloggere

Luk op for noget godt, luk op for………udløbet af Ellerenden

Udløbet af Ellerenden.

Både sidste år og forrige år, mødte Den sjællandske Grusbande op ved Ellerendens udløb for at sikre passagen ved udløbet af dette yderst vigtige gyde- og opvækstvandløb for ørreder: Isefjordens ørreder. Det gør vi også i år!

Allan Tannert sikrer passage i Ellerende i efteråret 2017.

Vi gør det i samarbejde med Tuse Å’s Ørredsammenslutning, godsejer Johan Scheel fra Ryegaard og Trudsholm Godser, og Lejre Kommune således, at der er adgang, -ad libitum- til de mange fine gydestrækninger i vandløbet.

Tidligere var det svært for de gydemodne havørreder at vandre op i Ellerenden, idet der både var passagevanskeligheder ved udløbet, og ligeså ved en nedlagt møllesø umiddelbart opstrøms P-pladsen ved Munkholmbroen.

Det har vi styr på nu, og de senere års registrering af gydegravningerne viser også med al tydelighed, at havørrederne nu kan vandre uhindret op i det fine vandløb. Men som alt andet her i livet, skal den slags gode initiativer vedligeholdes. Vi har derfor brug for en håndfuld folk fra Den sjællandske Grusbande, til at hjælpe med at sikre, at der er ”hul igennem” når havørrederne skal vandre op i åen om få uger.

Det tager kun nogle få timer, -måske mindre endnu. Men med din indsats, kan du med små midler, gøre en stor forskel og sikre et kæmpe potentiale for Isefjordens ørreder.

Det er også sjovt at være pige, og at være med.

Arrangementet er planlagt til onsdag den 10. oktober med mødetid kl. 15.15 på P-pladsen ved Munkholmbroen (østsiden). Adressen er: Munkholmvej 325, 4300 Holbæk.

Medbring waders, støvler og gerne river, skovle, spader, le, buskrydder og den slags redskaber, for der er behov for knofedt og smil på læben.

Du kan melde dig til arrangementet ved at sende en mail til Kennet Egheim, egheim@gmail.com, eller en sms på nummer: 3154 6248.

Du kan også skrive til Rune Hylby, hylby@mail.dkeller sms, 2536 4280.

Du kan også melde dig via kommentar-feltet, på Grusbandens facebook-side med adressen: https://www.facebook.com/groups/Grusbanden/, når projektet offentliggøres der

 

Bandeleder,

Rune Hylby