Frivilligt arbejde ved Isefjord-tilløb bærer frugt
- 25. november 2015
Det var som om, guderne ville os det godt i Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) under årets opfiskning af moderfisk til den store Isefjordsudsætning.
I adskillige uger før den første tur til Tuse Å, havde det ikke regnet, og vi var derfor sikre på, at der på den strækning, vi plejer at dyppe elektroderne på, stod en masse fisk parkeret, da de ikke har for vane at vandre op på gydestrækningerne, før der kommer en spandfuld vand fra oven.
Vi havde fået hjælp fra folkene i Odsherreds Sportsfiskerforening og en god del andre frivillige. Der var mødt en snes op til årets første tur. Vi fik mere end rigeligt. Både i form af gydemodne havørreder og mange flotte, og ikke mindst spændende oplevelser langs den 700 meter lange strækning, vi nåede at elektrofiske, inden vi mætte af sølvtøj, sluttede fiskeriet.
108 havørreder og to strejfende laks blev det til. Mere end nok til at opfylde kvoten af rogn fra Tuse Å-systemet.
Ganske få fisk var i øvrigt fedtfinneklippede, og dermed fisk fra udsætningen i 2014 og 2015.
Langt hovedparten af fiskene var vilde Tuse Å-ørreder, der er klækket i gydegruset på strygene i Tuse Å. Siden er de vokset op i åen, inden de er vandret til havs for at returnere til selv samme vugge igen på gydevandring!
Største havørred fra Tuse Å var en flot hun på 84 cm, der nok skal give en god portion rogn til klækkeriet i Odense på Fyns Laksefisk, hvor Linda Bollerup skal passe på vores afkom de næste knapt 16 måneder frem til 2017, hvor de skal sættes ud som smoltificerede små havørred-bomber.
Ugen efter var turen kommet til Elverdamsåen. Den manglende regn var alarmerende i forhold til opgangen, og vandstanden i åen var da også ekstrem lav.
Men som kaldet, og måske som følge af en enkelt regndans fra ét af Arbejdsgruppens medlemmer i ugen op til elektrofiskeriet, blev der åbnet for sluserne i dagene op til fiskeriet. Dét gav pote, og en lind strøm af havørreder var vandret op på den strækning, hvor vi skulle elektrofiske.
Det var ikke så få store fisk, der dukkede frem af grøden i Elverdamsåen.
Et par håndfulde lodsejere var dukket op, og kunne konstatere, at dér, hvor der var grøde og dermed skjul, -dér stod fiskene.
97 havørreder blev der samlet op fra Elverdamsåen denne solrige søndag, og dermed er årets rogn-kvote mere end opfyldt på blot to ture, én til hvert ørredvandløb. Det er nemlig således, at de to ørredbestande fra henholdsvis Tuse Å og Elverdamsåen, skal holdes adskilte. De bliver ikke blandet af frygt for, at den genetiske variation udvandes.
De to ørredvandløb bidrager med knapt 100.000 stk. smolt om året til Isefjorden.
Største havørred i Elverdamsåen, blev en flot havørred-han, der ikke lader havørrederne i Rio Grande i Tierra del Fuego, ”Ildlandet” i Argentina noget tilbage med sine 89 cm og med en vægt omkring 9 kg.
Det er netop på dage som disse, i blandt andet Elverdamsåen jeg kan konstatere, at det store frivillige arbejde rundt omkring på Sjælland er en kæmpe succés. Når vi kan fange et-hundrede havørreder på 1300 meter vandløb, er der vist ingen tvivl!!!!
Uden denne indsats, ville ørrederne ikke springe…..!
Rune Hylby.