Kategorier

Bloggere

Fire seancer med Skovskolen i Lejre og Roskilde Kommuner

Udlægning af dødt ved er en fantastisk mulighed for at skabe variation på strækninger, hvor det er svært at udlægge eksempelvis skjulesten og gydesubstrat. Her i Daruprenden fik Skovskolen udlagt dødt ved på den øverste del af projektstrækningen. Det blev en rodet affære, -præcis som vi gerne vil have det.

I sidste uge havde jeg endnu engang fornøjelsen af at være gæstelærer på Skovskolen i Nødebo, hvor endnu et ”kuld” åmænd skulle igennem Åmandskursus 3.

Det er nu fjerde eller femte gang, jeg er blevet hyret af kursusleder, Erik T. Nielsen i et par dage for dels at gennemgå teorierne omkring naturgenopretning i vandløbene og dels tage kursisterne ud på et slag praktisk arbejde, hvor teorierne kan ses efter i sømmene, -derude i virkeligheden. Derfor havde jeg taget fri fra arbejde, pakket bilen med al den viden, jeg kunne fremskaffe til et par dage med kursister fra nær og navnlig fjern.

Onsdag eftermiddag stod den således på teori, hvor de tretten kursister måtte lide den tort at høre på den skaldede bandeleder fra Grusbanden i tre stive timer. Det lyder hårdt, ikke sandt, men med al respekt, opførte de vordende Åmand-3-specialister sig ualmindelig pænt. Måske fordi hovedparten kom fra Jylland, hvor både Thisted, Rebild, Århus, Esbjerg og Haderslev var repræsenteret.

Kun et par vandløbsfolk fra Slagelse blandede sig i denne jyske cocktail af mega hyggelige folk fra fastlandet.

Torsdag var helliget indsatser i felten.

Jeg havde planlagt fire små seancer, der alle skulle give kursisterne et fint indblik i nogle af de muligheder for naturgenopretning af vandløb, de kommunale vedligeholdelsesfolk og ditto private entreprenører kan møde i det daglige arbejde.

Foruden naturligvis at gøre et nummer ud af, at de som vedligeholdelsesfolk, mange gange er de bedste til at melde tilbage til forvaltningernes biologer, hvordan der ser ud og hvilke muligheder de enkelte vandløbsstrækninger kan rumme, når de nu i forvejen er derude for at tage hånd om vedligeholdelsen.

De sidste sten, -knapt 2 tons i alt blev udlagt ved møllegården. Her risler Daruprenden lystigt afsted og der vil således være fuld valuta for stenene, når vandet finder nye veje i vandløbsprofilet.

Ofte kommer biologerne jo ikke meget ud i felten og netop vandløbsfolkenes opmærksomhed (og omsorg) for ”deres” vandløb kan være det, der skal til for at skabe nye gode vandløb og levevilkår for både fisk, invertebrater og vandløbsplanter.

Vi lagde ud i Daruprenden i Lejre Kommune, hvor vi i første omgang tog vare på den projektstrækning, vi havde været i gang med i forrige uge.

Den øverste del af projektstrækningen var nemlig svært tilgængelig, hvorfor det ikke var muligt at lægge skjulesten i vandløbet.

Til gengæld gav det rigtig god mening at lægge dødt ved ud på den øverste del af projektstrækningen, -knapt 200 meter.

Jeg demonstrerede, hvordan jeg synes udlægning af dødt ved fungerer bedst, hvorpå kursisterne gik i krig med save og mukkerter for at lægge det døde ved i vandløbet og samtidig fastgøre det med naturlige materialer på stedet.

Det blev fantastisk og de øverste 200 meter projektstrækning blev pludselig en meget rodet affære, -præcis som vi gerne vil have det!

Dernæst gik vi i gang med de knapt to ton store sten, vi havde været nødt til at efterlade nede ved møllen på samme projektstrækning, blot længere nedstrøms. Sagen var den, at vi for fjorten dage siden til sidst havde så lange arme, at vi ikke kunne lægge de sidste sten i vandløbet. Men det kunne kursisterne fra Skovskolen, hvilket i denne sammenhæng var at slå to fluer med et smæk.

Dels fik de lov til at bruge lidt kræfter og dels kunne de også se, hvilken effekt, 10-15 store sten (alle mellem 150-250 kg) havde på det lille vandløb med det store fald.

Fantastisk, og dermed kunne vi sætte flueben ved gennemgang af to indsatser, der begge giver større variation og dermed større biodiversitet.

Bestandsanalysen i Himmelev Bæk viste meget flotte tætheder. Ikke mindst antallet af ældre fisk var imponerende, hvilket vi kan takke ROLK og Grusbanden for, idet det var de frivillige, der lagde en masse sten i vandløbet i efteråret 2021. Nu kan vi sætte flueben ved Himmelev Bæk, idet der er opfyldelse af miljømålet i vandrammedirektivet.

For mit eget vedkommende, kunne jeg også sætte flueben ved udførelsen af hele projektet i Daruprenden, idet Skovskolen med de to indsatser, -dødt ved og de sidste skjulesten, lagde sidste hånd på det samlede projekt. Pragtfuldt.

Dernæst var der afgang til Himmelev Bæk i Roskilde Kommune, hvor vi først spiste frokost, for derefter at udføre en bestandsanalyse på netop den strækning, jeg både i 2021 og 2022 havde dyppet elektroderne. Der var dog lige en lille, men ikke uvæsentlig detalje, -i både 2021 og 2022 havde jeg foretaget denne bestandsanalyse i august-september måned og dermed noget tidligere end i år.

Denne flotte bækørred på 25 cm stod under en træstamme, der ”tilfældigvis” lå i vandløbet og dannede det mest fantastiske skjul for en ørred af den størrelse i et vandløb, der ikke er mere end halvanden meter bredt.

Det har naturligvis betydning for antallet af ørreder, idet predationen over tid er en væsentlig faktor for bestandens størrelse. Faktisk blev bestandsanalysen i 2022 foretaget mere end halvanden måned tidligere end i år! Ikke desto mindre, viste bestandsanalysen, at der var nogenlunde samme tætheder i år i midten af oktober, som sidste år i slutningen af august.

Vi fangede 70 ørreder på 1. befiskning (og kunne desværre ikke nå 2. befiskning). Det svarer til en tæthed på 93,7 ørred/100 m² vandløbsbund og tilstrækkeligt for at opnå god økologisk tilstand. Der er dog en lille ekstra detalje omkring bestandsanalysen, idet der iblandt de 70 ørreder var mange ældre fisk. Både halvanden års og 2½ års (måske også en treårsfisk imellem) fangede vi. Den største ørred var en fantastisk rødplettet skønhed på 25 cm.

Som man kan se på diagrammet, er der stadig fine tætheder af årets yngel, også selvom bestandsanalysen er foretaget halvanden måned senere i år i forhold til sidste år. Samtidig er det værd at bemærke, at der er flere større fisk i ældre aldersklasser, hvilket er yderst positivt for værdien af det projekt, vi, Rolk, Lodsejerne og Roskilde Kommune udførte i 2021.

Mindst tre aldersklasser i Himmelev Bæk på den restaurerede strækning, som ROLK og vi fra Grusbanden tog hånd om i 2021, hvor 25 deltagere lagde gydegrus og skjulesten ud i vandløbet i samarbejde med lodsejere og Roskilde Kommune.

Der blev spulet til den store guldmedalje af kursisterne fra Skovskolen. Gydebankerne, der nu er tre år gamle, var blevet en kende fyldt med sand, og vi måtte gå banken igennem fire gange, før den var uden sand og slam.

Sidste seance sammen med Skovskolen var en times aktivitet med spulepumpen. Himmelev Bæk er påvirket af sedimenttransport, præcis som mange andre danske vandløb, og derfor havde jeg planlagt en gennem-ventilering af én af de gydebanker på den øverste projektstrækning, som vi restaurerede tilbage i 2020.

Det var nu tre år siden, gydebankerne her var blevet etableret og man kunne udmærket se sand og andet sediment ligge imellem stenene på selve banken. Vi riggede derfor spulepumpen til og gik gydebanken igennem to gange både op- og nedstrøms. Først da kunne vi med rette erklære gydebanken for ”ren og pæn”.

Nu lå det fineste gydesubstrat tilbage uden sand. Gydebanken er nu klar til brug.

Vi nåede desværre kun denne ene gydebanke inden vi var nødt til at tage afsked med hinanden.

Forhåbentlig kan kursisterne se tilbage på et par gode dage sammen med den skaldede bandeleder og forhåbentlig tager de hjem til deres respektive kommuner og giver folkene bag skrivebordene mulighed for en ordentlig omgang ”projekteri” med udlægning af dødt ved, store sten og alle de andre gode indsatser, der kan forbedre forholdene i vandløbene.

Tilbage ved Himmelev Bæk krydser jeg fingrer for, ørrederne fra Roskilde Fjord selv tager resten af de gydebanker, vi ikke nåede at ventilere, når de vandrer op i Himmelev Bæk for at reproducere sig.

Bandeleder, Rune Hylby,

Mobil, 2536 4280,

runehylby@gmail.com,

Afslutningsvis blev ”der sparket dæk” inden kursisterne fra Skovskolen blev slippet fri til at tage hjem til deres kommuner for at bruge alle de muligheder, de har lært på dette Åmandskursus 3. Det er nemlig vedligeholdelsesfolkene, der kender vandløbene bedre end de fleste.

 

Det fineste gydesubstrat ligger nu tilbage på denne gydebanke i Himmelev Bæk. Lad os håbe, ørrederne fra Roskilde Fjord selv klarer resten af de gydebanker, vi ad to omgange, har lagt ud i Himmelev Bæk. Både i 2020 og i 2021 har vi lagt gydesubstrat i bækken i samarbejde med lodsejere, Roskilde Kommune og Rolk.

Gå til toppen

Læs også