Kategorier

Bloggere

En van(d)vittig weekend med et stænk af sølv

Claus Eklund rundt tre forskellige steder på Lolland og Falster for at fortælle om muligheder for fiskeri.
Claus Eklundh Christensen rundt tre forskellige steder på Lolland og Falster for at fortælle om muligheder for fiskeri.

En kort beretning fra en hyggelig weekend med fiskeri som omdrejningspunkt.

Jeg var i weekenden i blevet inviteret til Guldborgsund Kommune af Jane Errebo fra Business Lolland-Falster. Jeg skulle fortælle om områdets muligheder for lystfiskeri i forbindelse med et weekendarrangement med navnet “Van(d)vittig Weekend”. Formålet med weekendens arrangementer, der var fordelt over flere byer på både Lolland og Falster var blandt andet, at sætte fokus på alle de muligheder områdets smukke natur byder på – herunder også lystfiskeri.

Den invitation var jeg ikke sen til at takke ja til, dels fordi jeg godt kan lide at hjælpe andre videre med eller i gang med deres fiskeri, men også fordi jeg er født og opvokset på Falster og at sådan en arbejdstur kunne kombineres med et besøg på en eller to af ungdommens havørredpladser.

Jeg var i weekenden rundt til tre steder for at fortælle om muligheder for fiskeri på Lolland og Falster, de tre steder var Kragenæs, Nakskov og Nykøbing Falster. Her kom mange mennesker forbi for at få en snak om fiskeri. Der kom både lokale, danske og udenlandske turister. Der kom specielt mange som gerne ville i gang med at fiske noget mere, men lige manglede lidt information og inspiration. Jeg svarede på spørgsmål om gode fiskepladser i området samt viste hvilket grej der kan benyttes til de forskellige former for fiskeri samt spørgsmål om fredningsbælter, fisketegn og andre regler vedrørende fiskeri. Derudover fik jeg delt rigtig mange af ”Lystfiskerguiden til Lolland-Falster” ud. Det var dejligt at få snakket med alle de lystfiskere, der kom forbi til en snak både de spirende og de erfarende lystfiskere.

Langelandswobler GedserAf sidst nævnte kategori kom blandt andet Rasmus Juel Ditlefsen, der er fiskeguide ved Fishing Zealand, forbi til en hyggelig snak. Her fik jeg vendt mine planer for fisketur næste morgen og fik bekræftet, at det var et fint sted, jeg havde udset mig og fik lige lidt ekstra fif af Rasmus. Han nævnte blandt andet at fiskene for tiden var meget svære at kroge og det skal jeg da lige love for var rigtigt. Jeg så en del fisk på pladsen og havde mange hug og kontakter, men ingen der blev kroget. Jeg fiskede ellers med en af mine favorit woblere, der plejer at levere også når fiskene er lidt forsigtige, men det virkede ikke. Et skift til lille og meget livligt blik gjorde udslaget – inden for 10 minutter havde jeg landet 2 smældfede havørreder på godt 45 cm, de blev begge sat ud igen med håb om et senere gensyn.

Det var en skøn morgen i den skønneste natur og der var godt med fisk – jeg kommer snart tilbage til Sydhavsørene.