Da Sandy og Sigrid tog på safari i Nationalparken
- 13. december 2018
Nogle tager til Kruger Nationalpark i Sydafrika eller Mara Mara i Kenya for at komme på safari….! Det behøver vi ikke, -for i Nationalparken Skjoldungelandet har vi masser af vild-hed lige udenfor døren og mindst ligeså spændende (!!!!) som et par løvinder, der soler sig under acacie-træerne. Vi har havørreder, der gyder i de små bække.
I sidste uge, da vandet endelig dumpede ned fra himlen, satte det skub i årets opgang af havørreder i vores ørredvandløb. Jeg havde længe haft et vågent øje, hvilende på gydebankerne i vandløbene i Nationalparken. Kunne jeg have gjort som Odin, der lagde sit ene øje i Mimers Brønd for at følge med i alt, havde jeg sparet mange ture til gydestrækningerne.
Nu er jeg ikke Odin, så jeg havde dagligt mine ture til gydebankerne for at vide præcis, hvornår fiskene dukkede op. Det gjorde de i torsdags, og pludselig var bækkene skueplads for årets første (og måske eneste) ”river-run”. Jeg fik derfor hurtigt arrangeret årets første ”havørred-safari” for medlemmer af Den sjællandske Grusbande.
Inden længe ville det måske være overstået, -så med kort varsel, meldte en halv snes bandemedlemmer sig til arrangementet, der løb af stablen søndag aften i bedste sendetid, just som Herrens Veje tonede frem på skærmen. Vi valgte anderledes, -National Geografic på klos hold, live og uden skærm.
Vi mødtes klokken 19.19, og kørte i fælles flok til de første gydestrækninger. Blandt deltagerne var Sandy og Sigrid. Begge flittige medlemmer af Grusbanden.
Da vi havde set de første store havørreder stå på gydebankerne udbrød Sandy begejstret, -tænk, at jeg skulle på safari i Danmark!!! Hendes mand, Henrik havde taget sit GoPro med, og i bedste Storm P-stil, med en pind, GoPro og lidt lys, kunne han filme ørrederne tæt på, altimens vi andre nød synet af de mange ørreder, der var i fuld gang med at sikre de kommende generationer.
Sigrid havde taget sin telefon frem og filmede havørrederne, som stod på bankerne. Blandt andet en havørred-hun som stod midt i strømmen og lod det iltrige vand passere gennem gællerne, imens hun, altså havørreden, tog bestik af optrinnet.
Pludselig svømmede hun en snes centimeter opstrøms, lagde sig ned på siden og baskede i bunden med halen for at forberede gydegruben, hvor hun ville lægge sine æg, når hun fandt, hun var klar til det og med en han i nærheden til at befrugte hendes æg.
Sigrid fik det hele på video, og lagde siden klippet op på Grusbandens facebook-side, hvor du også kan se det. Derefter kørte vi til en anden del af åen.
Her blev vi forkælet af Sigrids traditionsrige kaffe-kage, hvorefter vi gik nogle hundrede meter ned langs åen for at komme til nogle af de helt store gydebanker.
Her var der også ”gang i den”, og alle fik lige et ekstra slag havørred-lir’. Fantastisk!
Sjovt nok, bliver jeg aldrig træt af at se ørrederne stå på bankerne. Det gælder både, når en han og en hun adstadigt og med lettere pirring, opildner hinanden til netop det, de er bestemt for: At gyde.
Det gælder også, når flere hanner slås om en god gydebanke, eller en god havørred-hun. Bider hinanden i haleroden, skubber og maser hinanden, som var de midt i et ”værtshus-slags-mål”. Livet er dejligt!
Efter et par timers havørred-skue på aftenens safari, tog vi afsked med hinanden, -endnu en fantastisk oplevelse rigere.
Bandeleder, Rune Hylby.