Kategorier

Bloggere

Bornholm viser vejen

havoerred
En bag limit på tre havørreder kan betyde, at man som lystfisker bliver nød til at genudsætte en fisk, hvis man har opbrugt sin dagskvote. Men man er samtidig også med til at forhindre et målrettet garnfiskeri efter havørred.

Nye regler for fiskeriet på Bornholm har siden indførelsen i 2016 været en stor succes. Det er derfor oplagt at bygge videre på de gode erfaringer fra klippeøen, når Sjælland og Øerne i år skal have fastsat nye bestemmelser for fiskeriet.

Den 1. januar 2016 trådte en ny bekendtgørelse vedrørende re­gulering af fiskeriet omkring Bornholm i kraft. Bekendtgø­relsen blev til gennem en længere, konstruktiv proces med inddragelse af de forskellige parter med forskellige interes­ser, herunder blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, de lokale lyst- og fritidsfiskere, de bornholmske erhvervsfiskere og Destination Bornholm.

Formålet med bekendtgørelsen er at skabe grundlag for et mere bæredygtigt havørredfiskeri. Dels via nogle regulerin­ger af det kystnære garnfiskeri omkring Bornholm, dels via indførelse af en fangstbegrænsning – en såkaldt bag limit – på tre ørreder pr. fisker pr. dag, dog højst tre ørreder pr. båd pr. dag, gældende for alle former for fiskeri. På den måde be­grænses et målrettet garnfiskeri efter havørreder samtidig med, at lystfiskere fortsat kan fange og hjemtage havørreder i rimeligt omfang.

 

skaermbillede-2017-05-29-kl-20-43-14
Der er særligt behov for reguleringer af redskabsfiskeriet på det sydlige Sjælland og i Køge bugt.

Erfaringer kan bruges på Sjælland

De nye regler gav naturligvis anledning til både debat og kri­tik blandt såvel lystfiskere som fritidsfiskere. Men som det fremgår af en artikel i seneste nummer af Sportsfiskeren, så er alle parter her godt et år efter, at de nye regler trådte i kraft, enige om, at erfaringerne med de nye regler er meget positive. Det er derfor også oplagt at bygge videre på de positive erfa­ringer fra Bornholm i forbindelse med regulering af fiskeriet andre steder i landet.

Det er allerede tilfældet i forhold til den nye bekendtgø­relse om fiskeri og fredningsbælter i Nybøl Nor, der trådte i kraft den 1. januar i år, og som dels begrænser garnfiskeri­et i noret, dels indeholder en bag limit på to ørreder pr. fisker pr. dag. Og de positive erfaringer fra Bornholm indgår såle­des også som et vigtigt led i Danmarks Sportsfiskerforbunds arbejde i forhold til den proces vedrørende revision af de tre bekendtgørelser om regulering af fiskeriet omkring Sjælland og Øerne, der i øjeblikket er i gang.

 

Medlemsforeningerne med på råd

Processen vedrørende revision af de tre sjællandsbekendtgø­relser blev startet op med en forhøringsrunde i begyndelsen af året, og i den forbindelse afholdt forbundet i januar møde med de medlemsforeninger, der arbejder med natur- og fiske­pleje på Sjælland. Formålet med mødet var at fastlægge de overordnede linjer for det høringssvar, som forbundet skul­le afgive inden den 1. marts. Mødet var velbesøgt, og der var blandt foreningerne enighed om at fokusere på følgende ho­vedpunkter i forbindelse med revisionen af bekendtgørelser­ne:

  • Der er behov for nye fredningsbælter ved en lang ræk­ke nye vandløb, hvor der nu er kommet havørredbestande samt ved vandløb med indtræk af brakvandsrovfisk.
  • Der er behov for reguleringer af fredningsbælter og be­stemmelserne for redskabsfiskeri i en række konkrete om­råder, – først og fremmest i de sydsjællandske fjorde og Kø­ge Bugt.
  • For at øge havoverlevelsen for havørreder generelt bør der indføres en daglig fangstbegrænsning på tre havørreder pr. fisker pr. dag, som skal gælde alle fiskeriformer. Sammen med den daglige fangstbegrænsning må hver fisker kun hjemtage en havørred større end 60 cm.
  • Fredningen af farvede havørreder i saltvand bør forlænges så fredningsperioden bliver fra 1. oktober til 1. marts kom­bineret med et forbud mod at bruge ørredgarn i frednings­perioden.
  • Der bør indføres daglige fangstbegrænsninger for brak­vandsrovfisk kombineret med et vinduesmål – det vil sige, at kun aborrer og gedder indenfor et vist størrelsesinterval må hjemtages. Begrænsningerne skal gælde for alle fiske­riformer.
skaermbillede-2017-05-29-kl-20-44-54
Der bør indføres daglige fangstbegrænsninger for brakvandsrovfisk kombineret med et vinduesmål – det vil sige at kun aborrer og gedder indenfor et vist størrelsesinterval må hjemtages.

Bag limits giver mening

Fangstbegrænsninger i form af bag limits og vinduesmål vil givetvis blive mødt med kritik og modstand fra nogle lyst­fiskere. Et af argumenterne vil i den sammenhæng være, at lystfiskeriet generelt er bæredygtigt, og at det derfor ikke er lystfiskeriet, der presser de vilde fiskebestande. Det er et me­get relevant og holdbart argument, hvis der alene indføres den slags begrænsninger for lystfiskeriet. Men det er netop derfor heller ikke tilfældet. Pointen er, at bestemmelser om bag limits og vinduesmål skal gælde for alle former for fiske­ri, altså også fritidsfiskernes samt erhvervs- og bierhvervsfi­skernes redskabsfiskeri.

På den måde vil det begrænse det målrettede redskabsfi­skeri efter havørred og brakvandsrovfisk, der jo reelt er det, der i forskellige områder presser de vilde fiskebestande. Hvis man således kun må hjemtage tre havørreder, så giver det ek­sempelvis ringe mening at fiske med ørredgarn i trækruter­ne. Det vil derfor sandsynligvis, som det nu har vist sig på Bornholm, medføre en ændring i fiskeriindsatsen væk fra målrettet havørredfiskeri. Samtidig vil en bag limit på tre havørreder pr. fisker pr. dag i praksis ikke udgøre en væsent­lig begrænsning for lystfiskere.

Bestemmelser om bag limits og vinduesmål er i øvrigt ikke noget nyt for lystfiskere. En del foreninger har således gen­nem mange år lokalt fastsat bag limits og vinduesmål for fi­skeriet i deres fiskevand i vandløb og søer. Det nye er, at fast­sætte bestemmelser om bag limits og vinduesmål for fiske­riet i fjorde og kystområder. Her vil effekten i forhold til at sikre en bæredygtig forvaltning af de vilde fiskebestande til gengæld være større end i ferskvand, fordi det netop her vil omfatte alle former for fiskeri.

-Verner W Hansen