55 tons sten og grus i Vintersbølle Bæk.
- 29. september 2022
Da jeg kørte sydpå, -mod Vordingborg Kommune og Vintersbølle Bæk i lørdags, var det med en vis ængstelse. Jeg havde ikke helt så mange tilmeldinger til projektet, som jeg havde håbet på. Samtidig fik jeg et afbud på vej derned og jeg tænkte, -Sørens osse!
Vejret var ellers i skønneste orden, ingen vind, lettere overskyet og 13-14 graders varme. Det kunne ikke være bedre.
Ud over det fine vejr, havde Nyråd Lokalhistorisk Forening meldt deres ankomst og ville servicere os med frokost og kaffe, -nærmest ad libitum! Se, nu begyndte det at ligne en god dag, og så håbede jeg jo blot, der også dukkede en masse frivillige op.
Projektet er jo blevet til i et samarbejde mellem lodsejer, Vordingborg Kommune, samt Møn Sportsfiskerforening og Den sjællandske Grusbande.
Nede ved åen, en lille times tid senere, var der et par biler og velkendte ansigter blev klappet på skuldrene og der blev såmænd også givet et par krammere.
I dagene inden, havde jeg taget imod gydegrus og skjulesten, lagt presenninger ud i skoven efter en nøje gennemtænkt plan således, at vi ”kun” behøvede at lægge de omkring 55 tons sten og gydegrus ned i vandløbet.
Vordingborg Kommune havde endda hjulpet os og havde lagt gydegruset på de føromtalte presenninger i skoven og lagt skjulestenene enten på toppen af bakkerne eller sågar trillet nogle i vandløbet.
Hvis man ikke har været ved Vintersbølle Bæk, kan jeg så fortælle, at vandløbet ligger dybt skåret i en kløft med den fineste skov omkring.
Skrænterne ned til åen er stejle, meget stejle og med et fald på 10-12 meter. Det er ikke rigtig til at komme til, -med andre ord.
End ikke mine trillebøre er rigtig gangbare i området, men jeg havde dog taget mine tre følgesvende med mig, samt en masse skovle og river. Samt en håndfuld tykke presenninger, af samme materiale, som man laver teltduge af. Dem har jeg for år tilbage fået forærende af Sara Telte i Roskilde og jeg mente, de kunne være anvendelige netop her i Vintersbølle Bæk.
Gudskelov dukkede de frivillige op i en lind strøm omkring klokken 10.10, og under præsentationen af projektet, hvor jeg lige gennemgik, hvad der skulle ske i løbet af dagen, var der mere end en snes deltagere.
Det var jo fantastisk og da dagen var gået, talte jeg 25 frivillige deltagere i alt, herunder en håndfuld unge knægte, foruden en kvartet fra Lokahistorisk Forening.
Ved åen og de høje skrænter, lå gydegruset klar på ”kronekanten” til at blive lagt 10-12 meter ned i vandløbet!!!!
Flere af de frivillige lød lidt skeptiske, -ville det virke med presenningerne, når vi nu skulle lægge knapt 20 tons gydegrus i vandløbet.
Med fælles hjælp, og lidt snilde, fik vi lagt de hvide ”slidsker” ud, og det første gydegrus trillede ned i Vintersbølle Bæk.
Det gik som en leg, og hurtigt fik vi etableret de første to gydebanker. Dernæst yderligere to, og flere til.
Du kan se, hvordan det foregik på linket her:
Tolv gydebanker i alt i skoven, og en håndfuld ude på engene, hvor vi også skulle etablere lidt ekstra variation og gydemuligheder for havørrederne.
Inden vi var færdige med alle gydebankerne, kunne vi holde pause klokken halv ét, hvor Nyråd Lokalhistoriske Forening bød på frokost foran ”Beværterhuset”.
Fuldstændig forrygende og jeg har endnu ikke i min tid som bandeleder for Grusbanden, været så taknemmelig og inderst inde glad for den servicering, de fire lokale lokalhistorikkere trakterede os med!
Rugbrød, pålæg, -lige nøjagtig det, vi alle trængte til efter nogle timers hårdt arbejde.
Samtidig kunne vi alle sidde komfortabelt udenfor, på tæpper lagt på borde-bænkesæt på plænen foran Beværterhuset og hyggesnakke en halv times tid, mens vi løsnede musklerne inden sidste etape for dagen.
Skjulestenene skulle lægges i vandløbet således, at vi fik størst glæde af dem.
Det var nogle store sten, vi havde fået, og nogle også gedigent tunge.
Heldigvis kunne de fleste trilles ned ad skrænten og direkte ned i vandløbet, men der var dog også nogle, der måtte lægges mere håndfast ned i åløbet!
Klokken 15.15 sluttede vi projektet af, -lokalkvartetten serverede kaffe og kage foran beværterhuset, der til fulde levede op til navnet på det lille fine bindingsværkhus dybt inde i skoven.
Jeg skylder folkene fra Nyråd Lokalhistoriske Forening en kæmpe tak for deres utrolige beværtning af os på projektdagen. Aldrig har vi oplevet noget lignende.
Vi havde svært ved at bevæge os, for selv om det var en kæmpe hjælp fra Vordingborg Kommune, slap vi ikke for at knokle en kende, -trods alt, men der var lutter liv og glade dage, da vi skiltes derefter.
Endnu engang havde vi forvandlet et vandløb. Vintersbølle Bæk løb nu klukkende mod Storstrømmen og da alle var kørt derfra, vandrede jeg lige projektstrækningen igennem for at kigge en sidste gang.
Hvor så det godt ud.
Enkelte steder skal de store skjulesten lige ”omformuleres”, men så er der også skabt mulighed for, at Vintersbølle Bæk i fremtiden kan præstere gode tætheder af både yngel og lidt ældre fisk, der kan stå i de dybe huller, der helt naturligt vil komme, når vandet skyller bunden ren for sand og slam.
Bandeleder, Rune Hylby,
Mobil, 2536 4280,
