Kategorier

Bloggere

Høring om den nye fiskeribekendtgørelse

Nu er sidste etape af det lange forløb mod en ny bekendtgørelse for fiskeriet omkring Sjælland og Lolland-Falster skudt i gang med et forslag i høring.

Det har været et meget langt forløb, hvor foreningerne, Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand har været på banen på forskellig vis. Jeg har for Fishing Zealand bidraget med en masse data om gydebestande (fra gydetællingerne), havdødelighed (fra skælprøverne), mm. (se rapporter på FZ hjemmesiden i fanebladet udgivelser). Her kom data indsamlet af de frivillige virkeligt i brug. Uden de tal havde udgangspunktet for drøftelserne været et helt andet, da vores viden om bestandene i så fald havde været mangelfuld. Desuden sad jeg med i arbejdsgruppen i Roskilde Fjord, hvor vi i et konstruktivt samarbejde med alle fiskeriets parter fik strikket et godt forslag sammen. Også i Næstved Kommune (Karrebæk Fjord og Præstø Ford) bidrog jeg til arbejdet i de 2 fjorde, hvor fiskeriets struktur er noget mere kompliceret.

Målet med fiskeriregulering må være at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene, som kommer samfundet til størst mulig gavn. I forslaget er der er gode elementer, som bringer os nærmere målet, men også mindre gode. Høringen forløber indtil den 30. januar 2020, hvor der er mulighed for at komme med bidrag. Forslaget kan ses på:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63558

MVH – PWH