DTU samarbejder med Fishing Zealand
- 25. november 2015
Jeg var med til de første opstartsmøder til Fishing Zealand, og de kurser i vandløbsrestaurering, vi holdt ved Odsherred og Faxe for et par år siden. Kursisterne gjorde det godt – gydebankerne har allerede skabt nye generationer af ørreder, og der er lagt meget mere gydegrus ud siden. Den slags er meget livsbekræftende!
Det er vel nok godt at se, at FZ for alvor er kommet i gang. Otte tilmeldte kommuner med flere på vej og mange spændende arrangementer har vist vejen til det, jeg altid har ventet på – en samfundsmæssig forståelse af, at lystfiskeri og god natur hænger sammen med gode oplevelser for mange mennesker, store som små.
Ingen gider fiske, hvis der ikke er fisk. Så hvad gør man? Jo, man forbedrer naturen, hvis den er så påvirket af mennesket, at fiskene ikke kan klare sig selv. Så kommer der igen god natur med naturlige bestande af fisk og gode muligheder for fiskeri. Mange frivillige vandplejefolk fra lystfiskerforeningerne har med succes vist, hvordan det skal gøres. Jeg kender mange af dem, og de stråler af engagement!
De sidste uger har jeg sammen med flere kolleger fra DTU Aqua deltaget i spændende arrangementer under Fishing Zealand:
Sidst i oktober var vi til et FZ-møde om brakvandsgedder og aborrer i det sydsjællandske. Her har naturen skabt mulighed for et, på verdensplan, unikt fiskeri efter disse arter. Vi fik en god snak om, hvordan man kan finde de problemer, der er skyld i svigtende bestande. Fiskenes vandringer og deres gydeområder skal kortlægges, så vi kan forbedre forholdene for fisk og få fremgang for bestandene. DTU Aqua har stor faglig ekspertise i fiskebiologi, undersøgelser m.m. og er snart klar med en elektronisk fangstjournal til lystfiskere, som også kan bruges til at kortlægge fiskenes udbredelse.
På mødet drøftede vi bl.a., hvordan vi sammen med FZ og lystfiskerne kan lave et mærkningsforsøg, hvor lystfiskerne melder tilbage, hvor de fanger mærkede fisk. På den måde kan vi finde ud af, hvordan fiskene vandrer rundt, så vi forhåbentlig også kan finde deres gydeområder og forbedre dem, hvis der er behov for det. Men vi er meget afhængige af tilbagemeldingerne om fangst!
Ved FZ-konferencen i Tisvildeleje den 16. november blev mange projekter præsenteret, bl.a.
- den nye rapport om de sjællandske ørredbestande med en præsentation af, hvor der er behov for en hjælpende hånd
- DTU Aquas kommende fangstjournal for lystfiskere, hvor man kan holde sine fangster hemmelige for andre, men hvor data gemmes i DTU Aquas database, så vi kan bruge resultaterne som videnskabelig, anonymiseret dokumentation for vores rådgivning og fiskepleje
- hvordan svenskerne har succes med at forbedre brakvandsgeddernes gydeområder i ”geddefabrikker”
Jeg fik også snakket med mange ildsjæle om alt muligt andet vedr. fisk, og hvad man kan gøre for at hjælpe naturen og fiskene. Alle er klar over, at god natur er grundlaget for gode bestande og oplevelser derude – og mange frivillige vandplejefolk har begejstret fortalt mig, hvordan havørrederne nu gyder på de nye gydebanker, de har lagt ud i samarbejde med lodsejerne.
Den slags er utroligt livsbekræftende at høre i en tid, hvor nogle politikere åbenbart har en fejlagtig opfattelse af, at man ikke kan have fisk og liv i vandløbene samtidig med, at man dyrker landbrug. Det er jo påvist hundredvis af gange gennem årtier, at det kan man godt. Derfor er det heldigvis sjældent et problem at få et projekt med etablering af gydebanker igennem ved den enkelte landmand. Så jeg håber virkelig, at det ikke bliver sværere fremover pga. overordnede politiske beslutninger. Det vil være synd for de mange landmænd, der gerne vil have fisk i deres å, blot de kan dyrke jorden. Det vil også reducere muligheden for at få et godt fiskeri og de mange dokumenterede indtægtsmuligheder for samfundet, der er i forbindelse med fisketurisme m.m..
Dagen efter FZ-konferencen var jeg rundt ved Esrum Å-systemet sammen med en flok engagerede mennesker fra Esrum Ålaug, Statsskovdistriktet samt Gribskov- og Helsingør Kommune. Vi så de store ørreder gyde, bl.a. på de gydebanker, Gribskov Kommune lagde ud forrige år efter en anden tur derude. Og vi fandt nye steder, hvor man kan lægge gydestryg ud til gavn for et varieret fiske, dyre- og planteliv som fx isfuglen, der også kom forbi for at hilse på os.
Nu glæder jeg mig til december, hvor jeg skal deltage i et FZ opstartsmøde om at etablere en ”grusbande” på Sjælland, der lige som banden på Fyn kan tage rundt og hjælpe vandløbene, hvis de trænger til en gydebanke eller to.
Det er virkelig dejligt at se otte kommuner, der på den måde støtter det frivillige engagement, når mennesker vil hjælpe naturen. Fiskene er også taknemmelige. De kan jo ikke selv sige det, men vi kan se det på, at de begynder at få mange børn de steder, hvor vi hjælper dem. Så jeg håber, at flere kommuner kommer til i FZ, og at der bliver øget politisk interesse for den slags. Det vil være godt, både for naturen og samfundet!
De bedste hilsener,
Jan