Kategorier

Bloggere

Nu kan du booke en smoltvagt, eller to eller tre…

Om et par uger går det løs, når der skal sættes havørredsmolt ud i mundingerne af en lang række vandløb. Vil du være med til at passe på de sårbare smolt, kan du fra i dag booke en vagt via Smoltvagt-appen. Der er i alt 409 ledige vagter fordelt på 30 udsætningspositioner på Fyn og Sjælland.

Er du en ivrig kystfisker, så har du nu muligheden for at øge din chance for fangst i de kommende år. Fra i dag kan du nemlig booke en eller flere af de i alt 409 vagter, der skal sikre, at flest mulige havørredsmolt overlever de første kritiske dage efter udsætningen og i løbet af de næste par år vokser sig store og forhåbentlig ender for enden af linen hos en lystfisker.

Opgaven er simpel: Find en å og en tid, der passer dig. Book vagten via Smoltvagt-appen. Tag thermokanden under armen, og patruljer den lokale å-munding i 3 timer og bortskræm skarver, fiskehejrer og måger. Ud over at gøre en god gerning deltager du samtidig i lodtrækningen om 30 lækre pakker med kystgrej fra ABU Sölv, Westin og Rapala VMC.

Du downloader appen via Google Play eller App Store – og følger derefter instruktionerne i appen.

Der er i alt 30 udsætningspositioner fordelt på Fyn og Sjælland, så der skulle være rig mulighed for at finde en vagt i ens lokalområde – hvis man altså er sjællænder eller fynbo. Der ikke er jyske lokaliteter med i år, fordi der ikke udsættes smolt der i 2024.

DTU Aqua oplyser, at der i 2024 samlet set sættes ca. 740.000 havørredsmolt ud, hvoraf 375.000 er finansieret af Fiskeplejen. Med projekt Smoltvagt bliver der i år passet på 385.700 af dem – altså godt 50%. Du kan læse meget mere om projektet på www.sportsfiskeren.dk/smoltvagt.

DOWNLOAD APPEN PÅ APP STORE

DOWNLOAD APPEN PÅ GOOGLE PLAY

 

Fakta

HVAD ER EN SMOLTVAGT?

  • Din vagt er typisk 3 timer ved åen
  • Du patruljerer nær åens udmunding
  • Råb og fægt med armene, hvis du ser fiskeædende fugle nærme sig
  • Del og indberet, hvad du oplever på vagten

 

FORENINGER I PROJEKT SMOLTVAGT

Sjælland og Øerne

  • Esrum Ålaug
  • Halleby Å Sammenslutningen
  • Hvidovre Sports- og Lystfisker Forening
  • Lystfiskeriforeningen for Nykøbing-F. og Omegn
  • Sydsjællands Ørredfond
  • UFV 95
  • Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening

 

Fyn (Vandpleje Fyn)

  • Assens og Omegns Sportsfiskerforening
  • Dalum Lystfiskerforening
  • Faaborg Sportsfiskerklub
  • Fiskebanden Lejfi
  • Fiskeklubben Nordfyn
  • Fiskelauget af 1970
  • Fluefiskeklubben DHK
  • Fynske Lystfiskere
  • Lystfiskerforeningen af 1926
  • Morud Lystfiskerforening
  • Munkebo Lystfisker Forening
  • Nyborg Sportsfiskerforening
  • Odense Sportsfisker Klub
  • Sportsfiskeren Langeland
  • Sportsfiskerforeningen Snøren
  • Sportsfiskerklubben Fynsværket
  • Svendborg Sportsfiskerforening
  • Tommerup Lystfiskerforening
  • Ullerslev Lystfiskerklub
  • Vends Sportsfiskerforening
  • Ærø Sportsfiskerforening

 

Jylland
Der sættes ikke ørredsmolt ud i Jylland i 2024. Det skyldes bl.a. mangel på fiskeproducenter samt visse steder mangel på moderfisk.

 

Projekt Smoltvagt er et samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk LystfiskeriLystfisker DanmarkDansk LaksefondFyns LaksefiskFishing Zealand og Havørred Fyn.