Stor interesse for havørredforedrag i Gilleleje
- 12. april 2018
Torsdag den 22. marts havde Helsinge og Omegns Sportsfiskerklub i samarbejde med Fishing Zealand, inviteret til foredrag på Hotel Gilleleje Strand.
Foredraget handlede om, hvordan du griber forårsfiskeriet an efter havørred på Nordkysten. Det var de to Fishing Zealand fiskeguider Rune Westphal og Keld Juul Michaelsen, som delte ud af deres erfaringer fra Nordkysten, samt tips og tricks til, hvordan du optimerer dine chancer på kysten både før og på selve turen. De to foredragsholdere fortalte om betydningen af vind og vejr, men også grejvalg og blink/fluer blev berørt. Endeligt blev der gennemgået et par typiske Nordkystpladser og fortalt om, hvordan de fiskes mest effektivt.
De 63 deltagere viste stor interesse og spørgelyst med efterfølgende god feedback og interessante input til fiskeriet på Nordkysten.
Vi vil gerne sige tak til de fremmødte, Helsinge og Omegn Sportsfiskerforening og til Hotel Gilleleje Strand for perfekte rammer, god mad og betjening
Knæk og bræk med forårsfiskeriet
Rune og Keld