100 af Sjællands bedste kystpladser serveres i ny E-guide
- 7. januar 2021
Er havørredfiskeri nyt for dig? Har du aldrig fisket havørred på Sjælland før, eller søger du lidt inspiration til at gå på opdagelse i nyt og ukendt havørredterritorium?
Fluefiskeskribent og fotograf, Rasmus Ovesen, har fisket de sjællandske kyster i mere end 20 år, og han har netop udgivet en ny E-guide om Sjællands kystpladser. Guiden er til dig, der gerne, for alvor, vil have hul på det sjællandske havørredfiskeri, og som er på udkig efter håndfaste informationer om, hvor havørreden skal opsøges og fanges – alt sammen i en oversigtlig form med detaljerede pladsbeskrivelser, kørselsvejledninger og luftfoto-links, der fører dig lige til fiskevandet.
Sjælland byder på et utroligt spændende havørredfiskeri med massevis af naturskønne pladser indenfor overskuelig rækkevidde, og her fanges hvert år solide mængder knitrende blanke trofæfisk. Alt hvad fiskeriet kræver er et gyldigt lystfiskertegn, basalt fiskeudstyr og lidt eventyrlyst, viljestyrke og held. Men med denne e-guide, der rundhåndet serverer 100 af Sjællands allerbedste havørredpladser – i tillæg til brugbare informationer om affiskning, sæson, vejrforhold og agnbrug, er du særdeles godt rustet til at få havørreden i tale. De sølvblanke oplevelser venter derude…
E-guiden koster 99kr, og den kan downloades direkte ned på din telefon eller tablet på forlaget Eazyways hjemmeside – klik her!
Knæk og bræk!